By Langt de fleste høringssvar til kommunens foreslåede helhedsplan for De Gamles By vender tommelen nedad og påpeger negative konsekvenser for både de umiddelbare naboer og bydelen som helhed.
Der er ikke mange roser til den nye helhedsplan for De Gamles By blandt de i alt 159 høringssvar, der blev afleveret inden fristen i mandags.
Kritikken i de mange svar går dog primært på noget, der er gået forud for udarbejdelsen af selve helhedsplanen – nemlig beslutningerne om at lægge henholdsvis en ny folkeskole og et nyt diabetescenter på De Gamles Bys område.
Læs også: Lokalt ønske blev hørt: Fremtiden bliver grønnere i De Gamles By
Flere undrer sig over, hvorfor det bydækkende diabetescenter, som man politisk ønsker sig tæt på Rigshospitalet, ikke i stedet kan lægges på de nærliggende placeringer Fælledparken eller Fredens Park, der begge har adresse på Østerbro.
Og mange har – ligesom Nørrebro Lokaludvalg, der længe kæmpede for at få bydelens nye skole lagt på Ydre Nørrebro – svært ved at se logikken i at placere en folkeskole i Møllegade-kvarteret.
Som beboeren Karen M. Jensen påpeger i sit høringssvar:
“Jeg synes, det er stærkt problematisk at bygge en skole så tæt på Guldbergs Skole, uden at have tænkt i sammenhæng mellem de to institutioner. Jeg forstår ikke behovet for at placere en ny skole så tæt på en eksisterende, hvor der hvert år er sammenlægninger af klasser.”
“Et åndehul midt i byens travlhed”
De fleste såvel enkeltpersoner som hele boligforeninger og virksomheder, der har valgt at afgive høringssvar, har altså svært ved at se det lokale behov for de nye institutioner.
Tværtimod forudser de en række negative følgevirkninger – hvoraf de fleste kan fordeles i tre hovedgrupper:
– at yderligere bebyggelse vil gå ud over De Gamles Bys grønne og rekreative kvaliteter.
– at trafikken til og fra De Gamles By og dermed i det omkringliggende kvarter vil øges, både i forbindelse med selve byggeriet, men også permanent derefter.
– at lysindfaldet og udsigten for de umiddelbare naboer bliver stærkt forringet.
Overvældende mange af høringssvarerne peger på, at Nørrebro i forvejen er den bydel i København, der har færrest grønne kvadratmeter per indbygger – hvor gennemsnittet for offentligt grønt pr. indbygger er 39 m2 i hele København, er det 7 m2 på Nørrebro.
Læs også: De Gamles By: fra fattigdom og druk til byoase og børneleg
Stina H. Hansen beskriver i sit svar, hvor stor en forskel De Gamles By i hendes øjne gør for vores bydel:
“For mange lokale på Nørrebro er De Gamles By et vigtigt grønt område og et åndehul midt i byens travlhed, hvor blandt andre små børn, teenagere, hundeejere, pensionister og plejehjemmenes borgere deles om områdets grønne områder. Der dyrkes motion ved Nordpolen, klappes geder, kaniner og høns i Byoasen, og om sommeren slikkes der solskin på græsplanen ved den gamle gedefold,” fortæller hun og fortsætter:
“For mange af os er det netop dette område, som er vores lokale grønne område, og vi har brug for mere plads, ikke mindre.”
.
Frygter belastning fra tung trafik
Flere minder i deres høringsvar om, at mange beboere i nærlokalområdet omkring De Gamles By allerede i flere år har døjet med byggeriet af Mærsk Tårnet – ligesom de advarer om, at det kommende Sølund-byggeri vil falde sammen med byggeriet af såvel skole som diabetescenter i De Gamles By.
“I givet fald vil området – de næste fem år – være særdeles hårdt belastet af tung trafik til og fra flere byggeprojekter. Vi udbeder os derfor en plan over, hvorledes kommunen har tænkt sig at håndtere denne ekstra belastning af et relativt afgrænset beboelseskvarter,” skriver ejerforening E/F MGNSA, der har til huse i Møllegade og Nørre Sidealle.
Beboer Lise Ulrich bringer en større social og demokratisk sammenhængskraft i spil i sit høringssvar:
“Befolkningstætheden på Nørrebro – og de spændinger, den potentielt afføder – gør det akut vigtigt at værne om de få rekreative områder, der samler beboere fra alle lag af samfundet, så Nørrebro fortsat vil være et attraktivt sted at bosætte sig fremover,” skriver hun – og understreger derefter, at ingen studier peger på, at tæt bebyggelse gør noget godt for mennesker.
“Tværtom risikerer man øgede frustrationer og modløshed – en konsekvens, der på alle måder vil afspejle sig i beboernes lyst til at passe på bydelen. Føler borgerne sig ikke tilpasse, fordobles allerede eksisterende problemer,” skriver Lise Ulrich.
Australien vil heller ikke have helhedsplanen
Det er i øvrigt ikke kun folk med adresse på Nørrebro, der har indgivet høringssvar i sagen.
Helhedsplanen for De Gamles By har også affødt reaktioner fra bl.a. Vesterbro, Østerbro, Indre By, Frederiksberg, Valby, Nordvest og Brønshøj.
Ja, faktisk kom der høringssvar så langt væk fra som Birkerød og Viby J (ved Aarhus)– og sågar fra Melbourne i Australien.
Helt hvorfor helhedsplanen vækker store følelser så langt væk, er det dog umiddelbart svært at svare på.
Høringssvaret fra Karen Knudtzon i Melbourne er nemlig blot – kort og godt:
“Jeg er imod helhedsplanen”.
