By Hellig Kors Kirke på Kapelvej kan i år fejre 130 år som sognekirke på den del af Assistens Kirkegård, som man blot en generation inden kirkens opførelse havde brugt til ofrene for den store københavnske koleraepidemi.
Hvis man fra Peblinge Dossering drejer om ad Korsgade, er det første, der fanger ens øje, den flotte Hellig Kors Kirke – og det, skønt den ligger i den anden ende af gaden, ca. 650 meter væk, på Kapelvej.
Siden 1890 har den smukke kirke med det 55 meter høje tårn været den dominerende bygning i området.
I 1861 fik Nørrebro sin første kirke, Sankt Johannes Kirke, på den gamle Blegdams Fælles. Den skulle betjene et kæmpe område, der ud over Nørrebro også dækkede Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj.
Det var et stort sogn, men tyndt befolket – ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg dog voldsomt, og i 1874 fik Nørrebro sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke.
I 1885 var Nørrebros befolkning vokset til ca. 60.000, og de kirkelige handlinger i bydelens to kirker foregik nærmest på samlebånd. Der var hårdt brug for endnu en sognekirke.
Bygget på kolerakirkegården
I 1886 blev der derfor nedsat en komité med stiftsprovst Peter Conrad Rothe og borgmester Hans Hansen i spidsen.
Der skulle bruges en grund, og den gav Københavns Kommune. Det blev den del af Assistens Kirkegård, man havde brugt til ofrene for den store koleraepidemi, der hærgede København i 1853.
Professor Hermann Baagøe Storch blev valgt som kirkens arkitekt, og grundstenen lagt den 28. juli 1887.
Navnet Hellig Kors Kirke gav sig selv, da kirken blev bygget for enden af Korsgade.
Byggeomkostningerne løb op i 330.000 kroner. Stat og kommune gav hver 60.000 kroner, resten kom fra en indsamling, hvor mange lokale håndværksmestre og andre bidrog. Den største bidragsyder var den yderst velhavende kaffegrosserer, etatsråd Augustin Gamél.
Den 19. januar 1890 blev kirken indviet under overværelse af kongefamilien med Christian 9. i spidsen.
Lukkede bænkerækker for de rige
Hellig Kors Kirke står i dag næsten som i 1890, dog er nogle bænkerækker blevet fjernet, og det oprindelige orgel blev udskiftet i 1965.
Kirkens indvendige rum skulle efter arkitektens plan have haft murede og hvidkalkede hvælvinger, men pengene rakte ikke, så man valgte at bruge bejdset træ.
.
Grundfarverne i kirkerummet er grå, grøn og rød suppleret med ganske små felter gul og blå omkring vinduerne.
I de to sideskibe er der indsat pulpiturer (forhøjninger i gulvet), så kirken oprindelig kunne rumme 1.600 mennesker, der var dog kun siddepladser til halvdelen.
Havde man penge, var det muligt at reservere plads på de forreste bænke, der ses endnu rester af lukkemekanismer på disse bænkerader.
I 1960 blev balustraden, altså afskærmningen, mellem kor og skib fjernet sammen med de fire forreste bænkerader, så kirken nu har plads til 612 siddende.
Prædikestolen blev renoveret af Nationalmuseet i 2018.
Altertavlen er udført som et stort træskærerarbejde. Altertavlens centrale felt viser korsfæstelsen, som den er beskrevet hos evangelisten Johannes. Tavlen blev restaureret i 1989, hvor flere detaljer blev guldbelagt, den er senest blevet restaureret i foråret 2014.
Kirkens døbefont er tegnet af arkitekt Otto Valdemar Koch.
Bytte-bytte kirke
Hellig Kors Sogn var fra begyndelsen et selvstændigt sogn, der blev udskilt af Sankt Johannes Sogn.
Hellig Kors Kirke var dog ikke den første kirke i Blågårdskvarteret. Allerede i 1878 blev den lille Bethlehemskirke opført i Blågårdsgade 40. Den startede som frikirke, men 12. maj 1889 blev den en del af folkekirken, først som filialkirke til Sankt Johannes Kirke, og siden til Hellig Kors Kirke.
Bethlehems Sogn blev udskilt af Hellig Kors Sogn i 1918, og den lille kirke var sognekirke, indtil den nye Bethlehems Kirke på Åboulevard blev taget i brug i 1938. Den oprindelige Bethlehemskirke i baggården Blågårdsgade 40 blev overtaget af Evangelisk-Luthersk Mission, der fortsat bruger den.
I 1999 blev Hellig Kors Sogn sammenlagt med Brorsons Sogn og Blågårds Sogn under navnet Blågårdens Sogn. Det var det første fællessogn i Danmark.
Sognet havde i 1999 tre kirker, Hellig Kors Kirke, Brorsons Kirke og Blågårds Kirke. Den sidstnævnte blev lukket i 2014 og fungerer nu som kulturinstitution under navnet KoncertKirken.
Blågårdens Sogn havde pr. 1. januar 2019 i alt 12.181 indbyggere, af disse var 5.042 folkekirkemedlemmer, svarende til lige godt 41 procent.
