Efter gårsdagens uroligheder er der endnu større behov for at vise omverdenen, hvordan hverdagen på Nørrebro ser ud for os, der bor her. Derfor har Mit Nørrebro i samarbejde med en række lokale instagrammere samlet et udvalg af billeder fra vores elskede bydel, som den tager sig ud 99 procent af tiden.
3 på stribe fra Hothers Plads og Superkilen. Fotos: @marielykkesommer
Cyklende pige(r), flaksende fugle og begejstret barn. Fotos: @pelle_pedersen
Sommersnak og hundehilseri i Elmegade, Hans Egedes Gade og Rantzausgade. Fotos: Mit Nørrebro
Mange nørrebroere mødte op til ‘Mød din lokale betjent’-arrangement ved Nørrebro Station i marts. Fotos: Københavns Politi.
Nørrebrogade og søerne. Fotos: Julie Vinding, @julie_v_cph
Københavns mest farverige bydel. Fotos: Lars Vibild, @lcvibild
Til venstre søvning solskinsdag på Nørrebrogade. Foto: Catharina Hart, @catharina_hrt. Til højre motorcykler længere ude ad Nørrebrogade, ved Den Røde Plads, klar til det årlige MC-træk til Bakkens åbning forleden. Foto: @letloverule.dk
Den lokale stolthed og vores hverdagsoase: Assistensen. Fotos: Mit Nørrebro.
Nørrebro myldrer med iværksættere og initiativtagere på alle leder og kanter. Til venstre er vi til reception hos det utraditionelle restaurationskollektiv Plantedrengenes nye bistro i Rantzausgade, til højre er Mor Jane fra Café Viking og Jan Malinowski fra Nørrebro Lokaludvalgs sekretariat ude og dele kaffe, kage og hjertebadges ud som en del af ‘Vi tager gaderne tilbage’-initiativet. Fotos: Mit Nørrebro.
Til venstre: Mit Nørrebro kunne for nylig kåre Nørrebros bedste hindbærsnitte – vinderen blev Brød Værten på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade. Til højre: Til Blå Time i Brorsons Kirke. Fotos: Mit Nørrebro.
Og jo – vi fejrer skam jul på Nørrebro! Og vi hejser også flagene på halv 9. april. Foto t.v.: Mit Nørrebro. Foto t.h.: Dorthe Nørnberg, @dorthenornberg
Urolighederne på Nørrebro søndag den 14. april 2019.
Søndag eftermiddag opstod der uroligheder på Nørrebro i forbindelse med en demonstration på Blågårds Plads,hvor lederen af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan blandt andet kastede med koranen.
Der blev sat ild til flere genstande, og politiet blev angrebet med blandt andet brosten og cykler. Politiet brugte tåregas og trak våben, men affyrede dem ikke. Hovedstadens Beredskab havde i løbet af dagen ca. 1.000 112-opkald og 70 brandudrykninger, der relaterede sig til urolighederne.
Mandag oplyste København Politi, at de havde foretaget 23 anholdelser efter urolighederne søndag og natten til mandag.
Statsminister Lars Løkke tweetede søndag følgende kommentar:
“Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.”