By En svungen fabriksbygning har gennemgået en markant ansigtsløftning og ombygning — og huser nu 189 ungdomsboliger.
Topfoto: Funkisbygningen fra 1936 skiller sig markant ud i det københavnske bybillede på grund af sin buede form, der mimer gadens forløb. Foto: Holscher Nordberg.
De fleste, der har erhvervet kørekort, kan sikkert huske tilbage på teoritimerne — især den del om, hvornår man skal være særligt opmærksom på vejens forløb. Dét forhold gælder også, når man vil skabe mere plads, men ikke kan fjerne en bygning, fordi den er erklæret bevaringsværdig.
Sådan er tilfældet for den gamle Electrolux-fabrik nær Haraldsgadekvarteret, der som en af de få bygninger i København følger vejens svungne forløb.
Tre minutters gang fra Skjolds Plads metrostation finder man den 86 år gamle fabriksbygning på Hermodsgade, som nu står færdigombygget med en omfattende ansigtsløftning og tilføjelse. Dermed har bydelen også fået yderligere 189 ungdomsboliger.
Bygningens oprindelige to etager er blevet udvidet i højden med yderligere to til tre. Og i det indre gårdrum er der blevet skåret et hul i en gavlsektion mod syd, så både lys og beboere kan komme lettere ind.
Funkisbygningen fra 1936 skiller sig markant ud i det københavnske bybillede på grund af sin buede form, der følger Hermodsgade.
Firkantede strukturer har København i rigt mål. De svungne er mere sjældne.
Derfor er den gamle fabriksbygning klassificeret som en bevaringsværdig bygning med kulturhistorisk værdi i kategori 3 på den såkaldte SAVE-skala. Og derfor er det ikke en bygning, man bare har jævnet med jorden. Arkitekternes opgave har været at integrere det nye i en fortsættelse af den oprindelige struktur — og det er altså ikke mindst gjort ved at lade bygningen vokse i højden.
Den oprindelige, svungne form mod gaden er bevaret, men den nye overbygning skaber et helt nyt udtryk på ejendommen med sine asketræs-lameller på facaden.
Hvor den oprindelige bygning er fra en tid med klassiske — og lidt tunge — gule mursten, markerer den nye, træbeklædte facade en ny epoke med et andet formsprog og materialevalg.
Med tiden vil den varme glød fra asketræet falme på grund af patinering og skifte til en mere anonym, sølvgrå farve.
Ny bro og lys i gårdrummet
Facaden ud mod Hermodsgade er desuden knopskudt med små karnapper i aluminium. Indenfor er karnappen valgt til som en del af opholdsarealet for at løfte den rumlige fornemmelse i de relativt små ungdomsboliger, der varierer mellem 29 og 53 m2 i størrelse.
Går man fra Hermodsgade og ind i gården, vil man lægge mærke til, at de to etager på den nye overbygning spænder ud over gårdrummet som en bro.
Broen fører over til baghuset — der har fået tre nye etager ovenpå sig — og efterlader under sig indgangspartiet til det semi-åbne gårdrum. Arkitekterne hos Holscher Nordberg har valgt at åbne gårdrummet op ved at skære et hul i den oprindelige, sydvendte gavl.
.
Bygningen har indtil for nylig været anvendt som friskole. Med den nye rolle som udbyder af ungdomsboliger er der foreløbigt sat et punktum for den gamle bygnings omskiftelige tilværelse.
Som en del af en tiltagende trend med at få byens biler ind i parkeringshuse og ned under jorden, er der blevet anlagt en lille P-kælder med 10 pladser i forbindelse med ombygningen.
Bag projektet står bygherren CPH Invest, der primært udvikler og udlejer boliger i Storkøbenhavn. De første lejere fik udleveret deres nøgler og flyttede ind i december 2021.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
