MN logo rgb web 300x77
Hidtidig formand bliver største stemmesluger til det nye lokaludvalg

Hidtidig formand bliver største stemmesluger til det nye lokaludvalg

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

59-årige Mogens ‘Mugge’ Petersen fik flest stemmer af samtlige kandidater – de 15 nye medlemmer fordeler sig næsten ligeligt på mænd og kvinder, og flere yngre kræfter er kommet til.

Topfoto: Lokaludvalgets nuværende formand, Mogens ‘Mugge’, fik flest stemmer ved det netop overståede valg og ser dermed ud til at have en god chance for at kunne fortsætte på formandsposten. Foto: Lars Vibild, larsvibild.dk

Valget af de 15 foreningsrepræsentanter til det nye Nørrebro Lokaludvalg er nu overstået, og det blev den nuværende formand gennem syv år, Mogens ’Mugge’ Petersen, der trak det største antal stemmer.

Ligesom man kun kunne stille op til valget via en forening, kan man også kun stemme til valget via en forening, og 96 foreninger har stemt til valget med hver op til 9 stemmer. Kandidaterne fik mellem 4 og 50 stemmer, hvor Mogens Petersen altså fik 50.

Læs også: Bydels-formand stiller op til en tørn mere: “Vi har flere ting, vi skal nå”

De valgte kandidater fordeler sig med otte mænd og syv kvinder, og der er blevet indvalgt flere kræfter blandt ældre og erfarne.

De valgte kandidater (med stemmetallet i parentes) og de foreninger, de er valgt ind for, er:

1. Mogens Petersen (50) – Fonden Kantara (RCYN)
2. Ibrahim Ziyani (49) – Take Initiative
3. Cristina Buck Bramsen (44) – Rådmandsgade Skoles bestyrelse
4. Jesper Langebæk (40) – Nørrebro United
5. Jens Villadsen (39) – Miljøpunkt Nørrebro
6. Line Bach Holm (35) – AKB Lundtoftegade
7. Troels Glismann (28) – A/B Lersøgaard
8. Mirka Mozer (28) – Diversity Works (tidligere Indvandrer Kvindecentret)
9. Trine Otto Hansen (28) – A/B Nørrebrogade 189 / Stefansgade 1
10. Muhammad Aslam (24) – Boligforeningen Mjølnerparken
11. Tobias Birk Gregory (24) – FSB Blågården 01-85
12. Agnes Hauberg (21) – Global Kidz
13. Sofie Hafström Nielsen (20) – Den Grønne Firkant
14. Jacob Billesbølle (20) – Jægersborgsgade Handelsforening
15. Anna-Carina Josefsen (19) – A/B Lundtoftegade 111-113

Med i alt 36 opstillede kandidater var der en del markante personer og foreninger, der ikke blev valgt ind.

Det drejer sig blandt andre om Forsvar De Gamles By, værestedet Muhabet, Sjællandsgade Bad, Danish Muslim Aid, Kvickly Nørrebro og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Ud over de 15 valgte medlemmer udpeger de 10 politiske partier på Københavns Rådhus hvert et medlem, så det nye Nørrebro Lokaludvalg kommer til at bestå af i alt 25 medlemmer.

Lokaludvalgene vælges for en fire-årig periode, og det nye Nørrebro Lokaludvalg mødes første gang og konstituerer sig 30. marts i år.

Related Articles

X