By 20 kvinder fra Nørrebro er netop begyndt på en ny uddannelse som frivillig Bydelsmor. Målet i det nyligt prisbelønnede initiativ er at hjælpe andre mødre ud af deres isolation og ind i en rolle som mere aktive deltagere i det danske samfund.
Klokken er lidt i fem en ganske almindelig onsdag aften i november.
Lokalet på 4. sal på Guldberg Skole fyldes med smil, hilsener, kindkys, latter og duften af parfume. Det er tydeligt, at de ankommende kvinder allerede føler sig godt tilpas i hinandens selskab, selvom det kun er tredje gang, de mødes.
Men der er også tale om ganske særlige kvinder. Kvinder med overskud. Kvinder med et mål. Kvinder, der har besluttet sig for, at de vil hjælpe andre kvinder.
De 20 kvinder har alle meldt sig til at gennemføre et godt tre måneders langt kursusforløb, der skal gøre dem til landets nyeste kuld af Bydelsmødre.
Bydelsmødrene er en Indsats under Fonden for Socialt Ansvar, der netop har modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris for deres arbejde. Projektet klæder kvinder primært med etnisk minoritetsbaggrund på til at være the missing link mellem deres mest isolerede medsøstre og det danske samfund.
De fremmødte, smilende og parfumeduftende kvinder er altså dem, der skal sørge for at bryde hul igennem muren og give nye muligheder til fx de kvinder her på Nørrebro, der på grund af manglende sprog eller manglende uddannelse tilbringer en stor del af deres tid hjemme i deres lejligheder og boligblokke uden den store kontakt til omverdenen.
Fra skole-hjem-samarbejde til social kontrol
“Er der nogen, der skal nå at bede? Har I gjort det? Okay, så går vi i gang,” lyder det oppe fra tavlen, hvor lærer fra Grøndalsvængets Skole Teddy Nalugo Kaneene står klar til at styre kvinderne gennem dagens emne: skoler i Danmark – og hvordan du som forælder samarbejder med dem. Forventninger, krav, tilbud, lovgivning.
Skole er et af emnerne på de 16 moduler á tre timer, som de kommende bydelsmødre skal igennem. Andre emner er fx ‘social kontrol’ og ‘Danmark & demokrati’.
De kvinder, der har meldt sig til uddannelsen som bydelsmor, har selv været der. Nye i Danmark, uden at kende sproget; uden at forstå, hvordan det fungerer ’oppe på kommunen’; uden at kende spillereglerne for samarbejdet mellem hjemmet og deres børns skole.
Men de er kommet videre. De er stærkere. De er for manges vedkommende selv i job og med børn, der nu er store nok til ikke at kræve deres konstante opmærksomhed.
De er med andre ord kommet til det sted i livet, hvor de gerne vil give deres erfaring og deres viden videre til andre minoritetskvinder. Og hvor de ved lige præcis nok til at vide, at der er en hel del mere, de skal vide for med sikkerhed at kunne guide andre med tilstrækkelig autoritet.
Enige om at være uenige
Der er da heller ikke tale om damer, som spilder tiden. Efter en indledende øvelse, hvor de to og to skal bryde isen ved at fortælle hinanden om nøglerne i deres private nøglebundt, bliver de kastet ud i gruppevis at skulle tale om, hvad de allerede ved om den danske folkeskole, og hvad de selv synes er vigtigt at få formidlet videre til andre kvinder.
Snart går snakken livligt ved de fire gruppeborde, og ingen holder sig tilbage, da bordene derefter skal debattere og redegøre for deres svar på helt konkrete dagligdags skolerelaterede spørgsmål som “Hvem har ansvaret for, at børnene har tilstrækkeligt med overtøj på i frikvartererne?”, ”Hvem har ansvaret for, at børnene spiser deres madpakker?” og “Hvem har ansvaret for, at forældrene kommer på Aula?”
En kvinde, der selv arbejder som pædagog, argumenterer i flere tilfælde for, at der kun er så meget, personalet kan tage ansvaret for. En anden kvinde, der også selv er udearbejdende på fuld tid, siger derimod, at siden hendes børn i hverdagene tilbringer mere tid i skolen, end hun selv tilbringer med dem, så har hun en forventning om, at lærerne holder øje med børnene og melder tilbage til forældrene, hvis noget ikke er, som det skal være.
Undervejs går Teddy Nalugo Kaneene ind og stiller uddybende spørgsmål, udfordrer kursisterne på deres holdninger og beder dem tilkendegive, hvor enige de er i de enkelte gruppers fremlagte synspunkter – med en enten opadvendt, nedadvendt eller ’neutral’ tommelfinger, der i vandret position indikerer, at man både er enig og ikke enig i synspunktet.
På et tidpunkt markerer en af kursisterne imod den fremlagte holdning fra sin egen gruppe, hvilket får en af kursisterne fra en anden gruppe til undrende at udbryde:
“Jamen du er jo i samme gruppe!”
“Vi er enige om at være uenige!,” lyder svaret til stor morskab for resten af forsamlingen.
Eftertænksomhed og ros
I det hele taget er der ikke andet end den relativt høje andel af tørklæder samt en varierende grad af accent, der tydeligt adskiller gruppen af kommende bydelsmødre fra en gruppe kvinder, der er født og opvokset i Danmark.
Holdningerne er mange, argumenterne er velbegrundede, og debatlysten er stor. Og lige så ofte, som flokken bryder ud i latter, sidder kvinderne individuelt og nikker eftertænksomt, når de af underviseren bliver præsenteret for, hvordan verden ser ud set fra den anden side af katederet, eller hvad loven siger om skolepersonalets pligt til at foretage en underretning, hvis der er mistanke om vanrøgt af et barn.
Efter de tre timer er der da også stor ros til underviseren og hendes måde både at informere og at styre slagets gang på.
“Trods det, at jeg selv er kontaktforælder, har du fået mig til at tænke over en del ting, og jeg tror, at jeg lige skal have givet mine børns lærere en stor tak i morgen,” lyder det blandt andet den kvinde, der tidligere på aftenen argumenterede mest vedholdende for, at det var lærerne, der havde ansvaret for børnenes gøren og laden i skoletiden.
De to næste onsdage står der ’Social kontrol’ på de kommende Bydelsmødres eget skoleskema. Hvad er social kontrol? Hvad er forskellen på negativ og positiv kontrol? Og ikke mindst: Hvordan kan den opnåede viden bruges i arbejdet som bydelsmor?
For det er jo det, det hele handler om: at yde hjælp til selvhjælp, så Bydelsmødrenes indsats kan sprede sig som ringe i vandet.
Du kan læse mere om Bydelmødrene og deres formål, resultater og samarbejdspartnere på deres hjemmeside bydelsmor.dk
“JEG VIL GERNE GIVE ANDRE KVINDER EN HÅND”
Maha er en af de 20 kvinder, der gennemgår Bydelsmor-uddannelsen i den nystartede Nørrebro-gruppe.
Og hun svarer prompte på spørgsmålet om, hvorfor hun har meldt sig til projektet:
“Jeg synes, der er mange kvinder, som mangler information og isolerer sig i det danske samfund. Det går ud over både dem selv og deres børn, og derfor vil jeg rigtig gerne give dem en hånd for at hjælpe dem til at komme ud af den isolation,” siger den irakisk-fødte kvinde, der selv har boet 18 år i Danmark.
Maha er efter eget udsagn meget social og god til at skabe kontakt til andre. Og hun bruger allerede sine kompetencer på at hjælpe kvinder i sin boligforening og andre steder på Nørrebro.
“Men jeg vil gerne lære noget nyt og lære reglerne ordentligt at kende. Nogle gange tør jeg ikke sige noget videre til andre uden at være sikker på det, men som bydelsmor kan jeg være sikker på, at ’den her information er rigtig, sådan siger lovgivningen, og her kan du henvende dig for at få hjælp’,” fortæller hun.
For den uddannede social- og sundhedsassistent er det perfekt timing at blive bydelsmor på dette tidspunkt i hendes liv.
“Mine børn er blevet 17, 16 og 9 år, så nu har jeg tid til at hjælpe andre – før det havde jeg meget travlt,” siger hun med et smil.
