MN logo rgb web 300x77
Hjælp verden på Nørrebro: Tænk globalt – saml skrald lokalt

Hjælp verden på Nørrebro: Tænk globalt – saml skrald lokalt

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
I  morgen, lørdag den 21. september, går hele verdens befolkning ud og samler affald på World Cleanup Day. Her i Danmark er det andet år, det sker – og du kan være med lige her i lokalområdet.

Plasticposer, sugerør og emballage. Cigaretskod, vatpinde og skruelåg. 

Trods alle de gode intentioner om at hjælpe klima, natur og miljø støder vi vist alle jævnligt på skrald og snavs i bybilledet – ikke mindst i weekenderne, og ikke mindst langs søerne.

Dette endeløse plastikhelvede ønsker det internationale initiativ World Cleanup Day at gøre op med. Ifølge organisationen Let’s Do it, World deltog der sidste år flere end 17,8 millioner mennesker fra 157 lande – og til sammen samlede de mindst 88.500 tons affald.

Sidste år var første gang, at dagen blev afholdt i Danmark, men i år er der angiveligt registreret knap 100 åbne events rundt om i landet.

Det nemmeste er naturligvis bare at vælte ud af sengen, når det nu engang passer dig, og derefter at gå på gaden og samle skrald op, hvor end du støder på det.

Men er du typen, der har brug for lidt mere faste rammer for at gøre godt – og nyder du at møde nye mennesker – så er der arrangeret to officielle World Cleanup Day-events her på Nørrebro:

Det ene er et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden og Netto. De rykker ud og rydder op i naturen på 31 udvalgte steder i landet – og et af de steder er Sortedams Sø. 
Netto sørger foraffaldssække, handsker, affalds-grabbere og snacksog for at få skaffe alt det indsamlede plastik forsvarligt af vejen.
Tid: 21. september kl. 10-15 – om du bruger 10 minutter eller to timer er op til dig.
Sted: Det grønne område ud for Sortedam Dossering 51 (mødestedet er således officielt Østerbro, men der gøres rent hele vejen rundt om Sortedams Sø).

Det andet er Ekspedition Plastik, der sender en gut ved navn Torsten Geertz ud at møde alle friske frivillige ved Søpavillonen. Her skal du selv medbringe affaldssæk.
Tid: 21. september kl. 15
Sted: ved bådebroen ved Søpavillonen

Hvis du er rigtig smart, kombinerer du den gode gerning med fx den nærliggende gadefest i Griffenfeldsgade eller De bemandede legepladsers 80 års fødselsdagsfejring i Hans Tavsens Park.

Du kan læse nærmere om begge dele i Mit Nørrebros kalender.

Arkivfoto: Lars Christian Vibild, @lcvibild

Related Articles

X