MN logo rgb web 300x77
Hvad skal der ske i din lokale kirke? Du bestemmer!

Hvad skal der ske i din lokale kirke? Du bestemmer!

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Skal din kirke på Nørrebro satse på salmesang, gadearbejde, spaghettigudstjeneste eller noget helt fjerde? Det kan du være med til beslutte, når kirkerne afholder årets menighedsrådsvalg i næste uge – på en helt ny måde.

Anne Linnet-koncert i Sankt Johannes Kirke ved Sankt Hans Torv. Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Synes du, der er lige lovligt meget baby-yoga i din lokale kirke? Eller vil du bare hellere have kammerkor i sideskibet eller jazz-gudstjenester om onsdagen? Så er det nu, du kan påvirke din kirkes arbejde.

På tirsdag den 15. september afholder Nørrebros seks sogn – der i alt repræsenterer ni folkekirker – i lighed med landets øvrige sogne menighedsrådsvalg. 

Og reglerne er i år lavet om, så man undgår tidligere tiders omstændelige menighedsrådsvalg, der både krævede forudgående opstillingsmøder, risiko for fredsvalg (ingen modkandidater) og til tider lange og gentagende debatter.

Denne gang foregår valget til menighedsrådene for første gang gennem valgforsamlinger, der samles på valgdagen. 

Alle kan møde op, alle kan stille op, alle kan stemme – og det hele bliver afgjort på dagen den 15. september.

“Det er det ypperste af dansk demokrati, vi har med at gøre her,” lyder det begejstret fra provsten for Nørrebro Provsti,Per Vibskov Nielsen.

Du kan altså enten få direkte indflydelse ved selv at stille op til valg, eller indirekte indflydelse ved at lægge din stemme i stemmeurnen på valgdagen. 

Eneste krav er, at du er medlem af Folkekirken, er over 18 år og møder op til valgforsamlingen i den kirke, som du er tilknyttet.

De unge medlemmer og tilflytterne

Kun halvdelen (49 pct.) af os nørrebroere er medlem af Folkekirken – mod cirka tre ud af fire (74 pct.) på landsplan. Men Nørrebro skiller sig ifølge Per Vibskov Nielsen positivt ud på ét vigtigt felt; mere end en tredjedel af medlemmerne af Folkekirken her på Nørrebro er mellem 20 og 29 år.

“Det er nok, fordi en del studerende kommer fra Jylland, hvor man har en større tilknytning til Folkekirken – men de bor hér, og de holder fast i tilhørsforholdet til kirken. Det vil være skønt, om disse unge mennesker også vil være med til at præge kirkens udvikling på Nørrebro,” siger Per Vibskov Nielsen, som understreger, at det er lige så vigtigt at møde op og afgive sin stemme, som det er at stille op til valg. 

En anden gruppe, som provsten gerne så deltage i menighedsrådsarbejdet, er kristne med anden etnisk baggrund – fx kristne libanesere, irakere og syrere.

“Menighedsarbejdet må virkelig gerne afspejle den danske befolkningssammensætning. Det er det, vi kalder Den nydanske folkekirke,” siger han.

Profilkirker med mærkesager

Kirkerne på Nørrebro er profilkirker, som hver især har deres mærkesager. Med alt fra mandeaftener over baby-sang, spaghettigudstjenester, drop-in dåb, legestuer og flygtningecaféer til koncerter arbejder kirkerne ud fra det nærmiljø, som de ligger i. 

Du kan altid gå ind på de forskellige kirkers hjemmeside eller Facebook-profiler og se, hvad der sker. Synes du, arrangementerne i andre kirker se mere spændende ud, er du ikke bundet til din egen kirke – der er ikke nogen, der tjekker dit tilhørsforhold i døren.

Du kan dog kun stemme og stille op til valg i den kirke, som du er tilknyttet via din bopælsadresse, med mindre du har løst sognebånd. 

På nuværende tidspunkt er det lidt for sent at nå at løse sognebånd til det kommende valg, men hvis du føler dig mere knyttet til en anden kirkes præster og aktiviteter, kan det være en god idé at overveje.

Og ellers er det jo bare at kaste sig ind i kampen for på tirsdag at få påvirket aktiviteterne i den kirke, som du allerede tilhører – det kan godt betale sig!

Menighedsrådsarbejdet – det går det ud på

Som medlem af et menighedsråd er du med til at skabe rammerne for at formidle det kristne budskab. 

Det sker blandt andet ved at planlægge og udvikle aktiviteter, som kirkens medlemmer kan deltage i, men du skal også være klar til og have lyst til at være arbejdsgiver for dele af kirkens ansatte, lave budgetstyring og sætte retningslinjer for kirkens arbejde.

Som medlem af menighedsrådet er du også med til at ansætte nye præster til kirken. Efter ansættelsen overtager Kirkeministeriet dog arbejdsgiveransvaret for præsten.

Hvis du bliver valgt til menighedsrådet, skal du tiltræde arbejdet i november måned. 

Menighedsrådene konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, kontaktperson og øvrige menige medlemmer. 

I menighedsrådene sidder også de fastansatte præster. De fleste råd holder månedlige møder.

Related Articles

X