Mit Nørrebro

Inden juleferien: To nye corona testcentre åbner på Nørrebro

Inden juleferien: To nye corona testcentre åbner på Nørrebro

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 10 måneder gammel
Københavns Kommune gør det nemmere for unge mellem 15 og 25 år at få taget en coronatest inden jul ved at åbne en række ny midlertidige testcentre, herunder på KEA i Guldbergsgade og i Nørrebrohallen.

Foto fra pop-up testcenteret i Guldbergsgade søndag eftermiddag: Caroline Rie Esbjørn

Opdatering 12. december: Da vi skrev artiklen søndag den 6. december, var der ingen ventetid på testcentret i Guldbergsgade, og derfor kunne alle andre end de 15-25-årige også komme til. Det har ændret sig – myndighederne understreger nu, at centrene er forbeholdt de 15-25-årige. Dette har vi nu præciseret i teksten.

Har tiden eller transportmulighederne hidtil stået i vejen for at få foretaget en coronatest, er man som ung nørrebroer snart ved at løbe tør for undskyldninger.

Københavns Kommune har nemlig valgt at åbne 10 nye, midlertidige og mobile testcentre, så alle unge mellem 15 og 25 år kan blive testet en eller flere gange, inden de tager på juleferie – og to af disse centre ligger på Nørrebro.

Her kan de unge – og alle andre i øvrigt – få lavet en coronatest uden forudgående tidsbestilling.

Det ene testcenter er allerede oppe at køre – det ligger på KEA i Guldbergsgade og er åbent i perioden 5. – 11. december kl. 10-16.

Det andet testcenter kommer til at ligge ved Nørrebrohallen i perioden 12.-18. december med de samme åbningstider.

Kommunen minder om, at testen kun er et øjebliksbillede, og at det derfor kan være en god idé at blive testet mere end én gang.

Hvis du har symptomer eller er syg, skal du som altid blive hjemme og først kontakte din egen læge.

Bor du sammen med andre i en lille lejlighed eller har du af anden grund ikke mulighed for at isolere dig i dit eget hjem, tilbyder kommunen et gratis isolationsophold. Børn og unge under 18 år kan komme i isolation sammen med en voksen fra husstanden.

Læs mere og ansøg om et isolationsophold.

Tid og sted for pop-up testcentrene

5.-11. december kl. 10-16: KEA, Københavns Erhvervsakademi, Guldbergsgade 29E

12.-18. december kl. 10-16: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, København N, (indgang fra Den Røde Plads)

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X