By Beslutningen om, hvad der skal ske med Bispeengbuen, haster slet ikke så meget, som lokale beboere, politikere og interessegrupper har troet. Den påkrævede hovedrenovering af broen er nemlig i al ubemærkethed blevet udskudt.
“Det er jo noget rod.”
Anders Jørn Jensen er ikke imponeret. Som projektleder på borgerinitiativet Åbn Åen og Centerleder for Miljøpunkt Nørrebro er han en af de personer i landet, der har været dybest involveret i debatten om Bispeengbuens fremtid.
Og indtil for få dage siden var han – ligesom en række centrale politikere på såvel lokalt som nationalt niveau – af den overbevisning, at det hastede gevaldigt med at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med den hævede motorvejsbue, fordi den ellers stod til at skulle gennemgå en hovedrenovering i 2020-21.
Faktisk troede han, det hastede så meget, at han i efterårsferien udsendte et nyhedsbrev til Åbn Åens flere end 10.000 støtter med en opfordring til at skrive til overborgmester Frank Jensen (S) og udtrykke stærk bekymring over, at København ved de netop overståede budgetforhandlinger for næste år har udskudt beslutningen om at afsætte penge til projektet.
Læs også: Budgetaftale: Lunkent resultat for Nørrebro Station og Bispeengen
“… værst af alt, så kan forsinkelsen betyde, at vi ikke når at gøre noget, inden staten levetidsforlænger Bispeengbuen, så den skal stå i endnu mindst 50 år,” som der står i mail-udkastet til overborgmesteren, som mange støtter har skrevet og fortalt Anders Jørn Jensen, at de fluks har indsendt.
Men nu viser det sig, at Vejdirektoratet, der hører under Transport-og Boligministeriet, i hvert fald siden januar har opereret med en anden og langt senere frist for hovedrenoveringen af Bispeengbuen, nemlig år 2031-32.
Det fremgår af et notat fra Vejdirektoratet dateret 17. januar 2019, som Mit Nørrebro er i besiddelse af.
Ingen har hørt om udskydelsen
Og Anders Jørn Jensen er ikke den eneste, der er forbløffet over, at Bispeengbuen ikke alene har været genstand for stor lokal debat og stået på dagsordenen hos både Københavns og Frederiksberg Kommune året igennem, men også nåede at blive et varmt emne på nationalt niveau under forsommerens valgkamp – uden at denne nye frist er meldt ud til de centrale aktører i debatten.
Okay?
Reaktionen fra Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for S på Københavns Rådhus, da Mit Nørrebro fortæller ham, at renoveringen af Bispeengbuen er udskudt til 2031-32
Under de forbløffede faner melder sig fx:
• Socialdemokratiets politiske ordfører på Københavns Rådhus, Jonas Bjørn Jensen.
• De radikales medlem af Københavns Kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Mette Annelie Rasmussen og
• Frederiksbergs 1. viceborgmester Jan E. Jørgensen (V), der har nedrivning af Bispeengbuen som mærkesag og bl.a. under valgkampen stillede sig op med sin partifælle og daværende finansminister Kristian Jensen, som han havde overbevist om at medfinansiere ikke alene nedrivningen, men også en underjordisk trafiktunnel til trafikken og en genetablering af Ladegårdsåen på selve Bispeengen.
Læs også: Her er 3 alternativer til Bispeengbuen – med og uden en å
Og afsløringen af, at Vejdirektoratet i hvert fald siden januar har opereret med den langt mere langfristede deadline for hovedrenoveringen af Bispeengbuen, er faktisk også sket lidt tilfældigt:
En lille uge efter afslutningen af budgetforhandlingerne stillede Mette Annelie Rasmussen et spørgsmål til forvaltningen om, hvilke konsekvenser det vil have for bl.a. tidsplanen og koordineringen med Frederiksberg Kommune, at København har udskudt idéoplægget om Bispeengbuen til foråret.
“Vi var efterfølgende kommet i tvivl om, hvorvidt vi havde forpasset en chance, og om vi skulle genindkalde parterne til efterforhandlinger,” fortæller det radikale udvalgsmedlem.
Til hendes store overraskelse stod der i det skriftlige svar, at forvaltningen ikke forventede nogen konsekvenser i forhold til drøftelserne med staten, fordi Transport- og Boligministeriet 3. oktober – samme dag, som de københavnske politikere fremlagde den endelige budgetaftale – havde meddelt forvaltningen, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen forventes udskudt til 2032-32.
Det vidste vi ikke.
Reaktionen fra Mette Annelie Rasmussen, radikalt medlem af kommunens Teknik- og Miljøudvalg, om det faktum, at renoveringen af Bispeengbuen er udskudt til 2031-32
“Vi vidste ikke, at fristen var udskudt så langt ud i fremtiden. Vores forståelse var, at det stadig var muligt med det halve års udskydelse – og det fik vi bekræftet. Så det gode er, at vi ikke har misset muligheden, men det dårlige er, at der med lange frister er en tendens til, at andre ting tager den politiske opmærksomhed,” siger det radikale udvalgsmedlem, der derfor understreger vigtigheden af at bevare momentum og fastholde trykket på projektet og på folketingskollegerne.
“Hos de radikale vil vi stadig arbejde for at få afsat de midler, så vi kan matche Frederiksberg og få taget det første step til den grønne boulevard hele vejen ind til H.C. Andersens Boulevard, som vi gerne ser for os som et fremtidigt grønt scenarium for København,” siger Mette Annelie Rasmussen.
Frist må ikke blive sovepude
Heller ikke overborgmesterens eget parti kendte til den forlængede frist for renoveringen af Bispeengbuen, fortæller politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Jonas Bjørn Jensen.
Men efter at have tygget på oplysningen erklærer han, at det for så vidt ikke ændrer på de fremtidige planer, hvis det står til Socialdemokratiet:
“Det giver os længere tid at løbe på, og det kan både være godt og skidt – godt, fordi vi så har længere tid til at finde en god løsning, skidt, fordi det kan blive en sovepude, hvor folk læner sig tilbage og siger, at så har vi masser af tid,” siger han og lægger sig dermed på linje med sin radikale kollega.
“Men vi arbejder videre med sagen, som vi hele tiden har gjort. Vi ville under alle omstændigheder have forhørt os, om hovedrenoveringen kunne skubbes, uden at det gik ud over trafiksikkerheden, så vi pludselig stod med en brændende platform. Så fra nu af bliver det afgørende dels statens vilje til at lave en anlægslov og putte penge i det endelige projekt, dels hvad kan vi blive enige om på Københavns Rådhus,” erklærer han.
Det har jeg ikke hørt før.
Reaktionen fra Jan E. Jørgensen (V), Frederiksbergs 1. Viceborgmester, da Mit Nørrebro fortæller ham, at renoveringen af Bispeengbuen er udskudt til 2031-32
Hvor der både lokalt og nationalt er bred politisk enighed om, at Bispeengbuen skal væk, er der nemlig langt fra enighed blandt de københavnske politikere om, hvad der i givet fald skal sættes i stedet – skal der være en flersporet tunnel, skal der lægges vej over jorden, skal der bygges boliger på grunden?
“Derfor bliver det en stor ting for os til foråret at kigge på den samlede trafiksituation i København og som en del af det finde en løsning for området omkring Bispeengbuen, som ikke mindst nørrebroerne bliver glade for,” siger Jonas Bjørn Jensen, der selv bor på Nørrebro og har stor fokus på, hvordan det vil gavne beboerne i den ghettostemplede almene boligforening i Lundtoftegade at slippe for at have Bispeengbuen som nabo.
Fælles fodslag savnes
Anders Jørn Jensen fra Åbn Åen har stadig svært ved at forstå, at de københavnske politikere valgte at udskyde idéoplægget, når de ligesom ham var overbeviste om, at fristen for renoveringen af Bispeengbuen var nært forestående.
“Jeg synes, det er noget rod, at de endnu ikke har sat penge af til oplægget, og at der ikke er fælles fodslag mellem København og Frederiksberg. Jeg tror ikke, man får den bedste aftale med staten, hvis politikerne ikke taler noget mere sammen over kommunegrænsen,” lyder hans vurdering.
Det er jo noget rod!
Anders Jørn Jensen, projektleder på borgerinitiativet Åbn Åen og Centerleder for Miljøpunkt Nørrebro, om det samlede forløb.
Når det er sagt, kan han godt se det positive i, at alle aktører nu har lidt mere tid at løbe på, end man oprindeligt havde regnet med.
“Det er fornuftigt at have mere tid til at lave det bedste projekt og finde ud af, hvad man i det hele taget vil med trafikken i byen og den store motorvej igennem byen, også nu hvor Cityringen er åbnet. Der bliver mulighed for at tænke Bispeengbuen bedre sammen med det, der skal foregå i resten af byen: bliver det selvkørende biler, bliver det delebiler, bliver der mindre trafik, kommer der mere metro og letbane?,” siger projektlederen.
“Så på den ene side går der lidt længere tid, før der sker noget, på den anden side kan det blive et mere sammenhængende projekt, også i forhold til klimadagsordenen. Men jeg mener stadig, der skal ske noget inden for de nærmeste par år af hensyn til den del af planerne for Bispeengen, der handler om skybrudssikring, her kan vi ikke vente længe. Man har allerede ventet med skybrudsplanen i to år på at vide, hvad vej det går,” advarer han.
DOKUMENTATION: Det står der i notatet fra Vejdirektoratet
I notatet fra Vejdirektoratet dateret 17. januar 2019 står følgende under punktet ’Drift- og vedligeholdelse på Bispeengbuen (fremhævning i fed foretaget af Mit Nørrebro):
“Vedligehold:
Der er som tidligere nævnt gennemført et særeftersyn af Bispeengbuen medio 2018, hvilket har medført at Vejdirektoratet har tilpasset strategien for vedligeholdelsesplanen for Bispeengbuen i overensstemmelse med konklusionerne fra særeftersynet. Hovedrenoveringen er nu udskudt i tid fra 2022/23 til 2031/32. Den er samlede udgift er 247,0 mio. kr. Heraf udgør fællesomkostninger 10,0 mio. kr. Dette medfører samlet følgende vedligeholdelsesplan:
2018 : Mindre reparationer mv. 1.3 mio. kr.
2021 : Udskiftning af slidlag 23.4 mio. kr.
2031 : Sydlige bro, omisolering 111.3 mio. kr.
2032 : Nordlige bro, omisolering 112.5 mio. kr.”
Svar fra Transport- og Boligministeriet
Mit Nørrebro har siden midt på dagen onsdag forsøgt at få svar fra Vejdirektoratet og Transport- og Boligministeriet på, hvorfor Københavns og Frederiksberg kommuner tilsyneladende ikke har fået besked om, at hovedrenoveringen af Bispeengbuen er blevet udskudt med mere end 10 år til år 2031-32.
Torsdag kl. 20.03 fik vi følgende svar per mail fra Transport- og Boligministeriets pressechef:
“Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at Vejdirektoratet på baggrund af et særeftersyn af Bispeengbuen har opgjort fremtidige vedligeholdelses- og driftsudgifter for strækningen fra Hillerødmotorvejens forlængelse ind mod København til skæringen med Borups Plads. Københavns Kommune henvendte sig til ministeriet med forespørgsel om oplysningerne den 12. september 2019, og Vejdirektoratets notat i endelig form blev oversendt til departementet den 20. september 2019, samt videreformidlet til Københavns Kommune den 3. oktober 2019. Dateringen i notatet er således ikke et udtryk for, at sagen i endelig form har ligget klar siden januar 2019.”
Vi vendte 10 minutter efter, kl. 20.13, tilbage med spørgsmålet:
“Hvad menes der med, at “Dateringen i notatet er således ikke et udtryk for, at sagen i endelig form har ligget klar siden januar 2019?
Skal det forstås sådan, at der ikke er nogen i ministeriet (herunder Vejdirektoratet), der har læst notatet, fra det blev produceret 17. januar, til Københavns Kommune henvender sig 12. september?”
Dette spørgsmål havde vi ved redaktionens slutning kl. 00.00 endnu ikke fået svar på.
