MN logo rgb web 300x77
Johan Jacob Krohn på Assistens Kirkegård

Johan Jacob Krohn på Assistens Kirkegård

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Mennesket bag gravstenen: Han skrev ‘Peters jul’ som 23-årig, men den elskede julefortælling havde nær aldrig set dagens lys, da førsteudgaven ifølge forfatteren selv var så grim, at han var ved at besvime.

Johan Jacob Krohn, forfatter og skoleleder, 9. august 1841– 5. januar 1925

Foto af gravsten, december 2019: Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto, Carl Christian Sonne. Det Kongelige Bibliotek. 

‘Peters Jul’ er kendt og elsket af de fleste, og det første vers af julefortællingen kan vi udenad: 

Jeg glæder mig i denne tid; 
nu falder julesneen hvid, 
så ved jeg julen kommer 
Min Far hver dag i byen går 
og når han kommer hjem, jeg står 
og ser hans store lommer. 

Hvad de færreste måske ved, er at ‘Peters Jul’ var tæt på aldrig at komme til offentlighedens kendskab.

Johan Krohn skrev versene til Peters Jul i 1863, hans bror Pietro Krohn og vennen Otto Haslund lavede tegningerne. 

Det var bogtrykker Frederik Wøldike, der fik til opgave at trykke bogen. Det blev en lille bog på 16 sider i et oplag på 1.000 eksemplarer. 

Da den 23-årige Johan og bror Pietro i december 1863 så det færdige resultat hos bogtrykker Wøldike, blev de skuffede. Bogen var grim, og de bad Wøldike om at brænde oplaget. 

I et brev til en bekendt udtrykker Johan Krohn oplevelsen således: 

“Da vi kom op for at se Værket, vare vi nær besvimede over det, vi så. Bogen var ødelagt, fortegnet, formalet, trykt og indbundet og udstyret som en 2 Skillingsbog. Kort og godt, dens Kjælderudseende gjorde, at vi nedlagde Protest og nægtede at Bogen måtte se Dagens Lys i den Kostume.” 

Tre år senere var bogtrykker Wøldike i økonomiske vanskeligheder. Han fik aldrig brændt Johan og Pietro Krohns bøger, de var stadig gemt på trykkeriet. 

Han bad om lov til at sælge dem for at skaffe penge til sine regninger. Brødrene Krohn gav deres tilladelse, men forlangte, at deres navne ikke stod på udgivelsen – derfor udkom ‘Peters Jul’ for første gang i 1866 anonymt. 

( Et eksemplar af den gamle “grimme” bog er netop solgt på auktion – hammerslag på 28.000 kroner.) 

Johan Krohn begyndte i 1869 at skrive en ny version med flere vers og redigering af de gamle. Pietro Krohn tegnede illustrationerne, og den nye version af Peters Jul udkom i 1870. 

Borgerbarn i velstående kunstnermiljø

Johan Jacob Krohn kom til verden den 9. august 1841 i Nyhavn. 

Forældrene var billedhugger og medaljør Frederik Christoffer Krohn og Sophie Susanne Købke – søster til den berømte guldaldermaler Christen Købke. 

Johan voksede op i et velstående borgerhjem med sine tre brødre: Pietro, Herman og Mario. 

Han blev student fra Metropolitanskolen i 1860 og teologisk kandidat i 1867. 

Fra 1868 og til 1873 arbejdede han som huslærer på Bregentved Gods. Senere blev han forstander for Det Kongelige Teaters læseskole for balleteleverne. 

Fra 1880 og til 1914 var han skoleleder på den ansete private drengeskole Krebs’ Skole i København. 

Krohn var en fortræffelig skoleleder. Han bevarede hele livet det barnlige sind, der gjorde, at han havde nemt ved at omgås sine elever. Han holdt af, at skolen fremstod med orden og skønhed – hver ting og hvert billede havde sin faste plads. Af eleverne krævede han pligt og orden, og at lektierne blev lært. 

Lang karriere, kort ægteskab

Ved siden af skolegerningen fandt Johan Krohn også tid til at skrive en række børnebøger: 

‘Børnehistorier’ (1872), ‘Fortællinger for Børn’ (1880), ‘Spolerius’ (1884), ‘En Dag i en lille Piges Liv’ (1890) og ‘Vor Ven Stæren’ (1891). 

Han var redaktør af det populære julehæfte ‘Børnenes Juleroser’ 1884–1906. 

Krohn skrev også skuespil, hvoraf to – ‘Et Svar’ og ‘Eftersommer’ – blev opført på Det Kongelige Teater. 

Johan Krohn blev gift med Cecilie Margrethe Petersen den 3. november 1879. Vielsen foregik i Sankt Knuds Kirke i Odense. 

Parret fik ingen børn, og Cecilie fik et kort liv. 15. december 1895, døde hun af nyrebetændelse, kun 41 år gammel. 

Johan Jacob Krohn fik næsten 30 år mere. I kirken siger man, at “Julen varer til Helligtrekonger” og på denne aften, 5. januar 1925, døde han i en alder af 83.

Peters jul og Peters jul og Peters jul forever

Snart 100 år senere er der dog ingen tegn på, at julefortællingen om drengen Peter nogensinde vil dø.

‘Peters Jul’ er indbegrebet af en hyggelig dansk jul, med kræmmerhuse, julegås, juletræ, gaver, levende lys, sne og en rigtig julemand, der sørger for at bringe julen til alle hjem. 

Den udgave, der i 1870 blev genudgivet med nye tegninger af Pietro Krohn og nogle få ændringer i teksten, er for mange “den rigtige” udgave. 

I 1889 kom den første farveillustrerede udgave med Pietro Krohns tegninger. 

En udgave med Herluf Jensenius’ tegninger udkom på Gyldendal i 1947, og i 2002 fik vi en Peters Jul med tegninger af Mads Stage. 

.

Johan Krohn: Peters Jul (1870) 

1. Før Julen 

Jeg glæder mig i denne Tid; 
nu falder Julesneen hvid, 
og saa maa Julen komme! 
Min Faer hver Dag i Byen gaar, 
og naar han kommer hjem, jeg staar 
og ser hans store Lomme. 

Og paa hans Bord forleden Dag 
jeg saa et yndigt, lille Flag, 
og det jeg ikke glemmer. 
Papir han klipper med en Sax; 
men naar jeg kommer ind, han strax 
sin Stads i Skuffen gjemmer. 

Og Moer har Peberkager bagt; 
jeg ved det, jeg har selv dem smagt, 
da de var ganske varme. 
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har, 
og Stadsestagen frem hun ta’er, 
den med de mange Arme. 

Og Moer hun har saa mange Bud, 
hvert Øjeblik skal Anders ud, 
og Moer og Anders hvisker. 
Men jeg kan dog høre, – tys! 
i Morges var det Julelys 
og røde Baand og Svesker. 

Og Søster Hanne syr og syr. 
Hun siger, Julen er saa dyr, 
hver Gang hun Grisen ryster. 
Til Faer hun har en Pibesnor 
af Perler, og til Bedstemoer 
hun hækler paa en Trøster. 

Jeg vil nok ogsaa noget faa; 
jeg maa jo ind i Salen gaa, 
naar hun skal til at strikke. 
Der inde er der rigt’nok koldt; men naar jeg spiller med min Bold, 
saa mærker jeg det ikke. 

Da før jeg ud med Karen gik, 
vi var i Bagerens Butik; 
dér stod den tykke Bager, 
og han skrev op, hvad Karen sa’e: 
Til Juleaften skal vi ha’e 
to store Julekager. 

Gid det var Jul! Hvor det var rart. 
Men nu maa den da komme snart, 
det varer ikke længe; 
thi fra min Stol ved Vindvet her 
paa Køkkenmuren jeg jo ser 
alt Julegaasen hænge. 

Related Articles

X