Mit Nørrebro
Julemiddag i maj, tolerante trolde og udlån af menneskebøger

Julemiddag i maj, tolerante trolde og udlån af menneskebøger

Frivilligt arbejde handler i høj grad om at deltage i et fællesskab, så coronakrisen har også været en udfordring for Nørrebros frivillig-organisationer. Men hos Caféen Skjolds Plads, Mellemfolkeligt Samvirke og Menneskebiblioteket har man holdt dampen oppe – og melder sig klar, til når samfundet snart åbner endnu mere op.

Foto fra Caféen Skjolds Plads med den nylakerede bardisk: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Hvad gør man i en tid, hvor alle skal holde afstand, men alt, hvad man laver, går ud på at føre folk sammen? 

Man tænker ud af boksen. 

Det er heldigvis noget, vi traditionelt er gode til her i bydelen – og derfor har vi forhørt os hos tre drevne lokale frivilligorganisationer for at høre, hvad de har fået tiden til at gå med under de seneste, corona-nedlukkede måneder.

Caféen Skjolds Plads så verden i 2012 som en del af områdeløftet for Haraldsgadekvarteret. Caféen byder på levende musik, ofte jazz. Der er fællesspisning, hvor folk kan mødes og sidde ved langborde sammen, fx spises der traditionel julemiddag hver måned den 24. Caféen har en enkelt ansat leder og kok og drives ellers af frivillige. 

På Cafeen Skjolds Plads, der ligger på Skjolds Plads på Ydre Nørrebro, har der været tomme borde i to måneder. Cafeen, der normalt byder på blandt andet fællesspisning, jazzmusik og loppemarked, har måttet lukke ned for alle aktiviteter. 

I stedet har daglig leder Hanne Olsen sammen med cafeens frivillige medarbejdere fået gjort den socialøkonomiske cafe i stand:



“Vi har sat afstandstape op og flyttet borde ud på pladsen på grund af afstandskravet. Vi har også fået lakeret hele vores lange bardisk. Noget, vi ellers aldrig har haft tid til, da det tager et par dage, før lakken er tørret helt ind. Jeg synes, den er blevet så flot,” fortæller Hanne Olsen.

Ifølge regeringens plan for genåbningen af samfundet kan cafeer åbne i dag den 18. maj. Men på Skjolds Plads overvejer de at vente til fase tre den 8. juni, før de åbner helt. Der er en del ting, der først skal på plads i cafeen, der indenfor kun råder over 66 kvadratmeter, men til gengæld har god plads til gæster udenfor.  

Prøveåbning under overvejelse

Hanne Olsen og de frivillige, der hjælper med at køre cafeen, overvejer, om de skal lave en slags prøveåbning inden den 8. juni. En tradition på cafeen er hver måned den 24. at servere julemiddag:



“Folk har måttet undvære vores julemiddag de sidste to måneder, og i maj falder den 24. på en søndag, så det kunne være interessant at se, om folk stadig kommer. Der er mange, der, når de går over pladsen, kigger ind og spørger, hvordan det går, og hvornår vi kan åbne igen.”

En anden årsag til at vente med at åbne cafeen til juni er, at tiden kan bruges til at sætte cafeen endnu mere i stand:



“Vores cafe har jo været godt skjult bag et hegn på grund af metrobyggeriet. I den forbindelse havde vi lavet et skovtema med masser af plantekasser. De kunne godt trænge til en kærlig hånd, og vores borde og bænke trænger også til at blive set nærmere efter,” fortæller Hanne Olsen, der også har fået et problem med sine lamper:



“Vi pillede vores fire store lamper ned og gav dem en ordentlig rengøring. Men siden de er kommet op igen, kan de ikke slukke på kontakten. Den eneste måde, jeg kan få dem slukket på, er ved at dreje på pæren.”



Så skulle nogen sidde derude, der enten selv kan hjælpe, eller som kender en, der kan, hører Hanne Olsen meget gerne fra dem. 

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har siden 1944 arbejdet for at hjælpe verdens fattigste mennesker, så de er med til at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund. Herhjemme hjælper MS blandt andet børn og unge, der bor i udsatte familier. Fra adressen på Fælledvej/Ravnsborggade hjælper frivillige blandt andet med at drive nonprofit caféen Mellemrummet.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke på Fælledvej kan kampagnekoordinator Maja Bech godt mærke, at corona har gjort det mere op ad bakke at få nye frivillige:



“Når folk melder sig som frivillige, er det i høj grad også det sociale aspekt, der tæller. Og for tiden kan vi jo kun holde digitale møder. Så vi holder en del en-til-en møder med nye frivillige,” fortæller hun.



MS arbejder også med at række en hjælpende hånd ud til unge i udsatte boligområder, og det har der været hårdt brug for de seneste to måneder:



“De unge, der har det svært derhjemme, har haft det ekstra svært i denne her tid. Normalt har vi mødtes med dem hver fjortende dag, men nu under corona har vi måttet mødes oftere, fordi der var øget behov for at tale med andre unge.”


Tolerant Troldehær


Organisationen har også haft tid til at fokusere på nye tiltag på internettet. 

Online-fællesskabet ’De tolerante Trolde’ er kommet på benene og kæmper med kærligheden som våben:



“Vi vil gerne sætte fokus på hadsk tale på internettet. Den tolerante troldehær skal gå ind og diskutere med folk på en kærlig og konstruktiv måde og opfordre til, at man ikke ryger i flæsket på hinanden,” fortæller Maja Bech, der understreger, at troldehæren er åben for nye rekrutter, så skulle nogen være interesseret i at trække i kærlighedens klæder, kan de bare melde sig. 

Et af de projekter, der stadig ligger i støbeskeen, er at gennemgå Wikipedia og se, om folk er repræsenteret ordentligt. Det kunne fx være at se på sprogbrugen på sider, der repræsenterer højrefløjspolitikere eller menneskerettighedsaktivister.  

Mellemfolkeligt Samvirke vil også gerne sikre sig, at mennesker, der i samfundet offentligt taler om diskrimination og racisme, er ordentligt repræsenteret. Også her kunne man sagtens bruge en ekstra – frivillig – hånd. 

Menneskebiblioteket låner bøger ud, du ikke kan tage med hjem. Bøgerne er nemlig mennesker, der fortæller deres personlige historie – så du fx kan blive klogere på, hvordan det kan være at være et mobbeoffer, at have tatoveringer over hele kroppen, at være født med det forkerte køn eller have epilepsi. Menneskebiblioteket har eksisteret i 20 år og har under coronakrisen lagt flere nye udgivelser online i stedte for som vanligt at tage ud til virksomheder og foreninger. 

Verdens første Menneskebibliotek ligger i hjertet af Nørrebro i kulturhuset Union på Nørre Allé. 

Her gik alt mere eller mindre i stå, da Danmark lukkede ned i marts, forklarer Ronni Abergel, der er grundlægger af Menneskebiblioteket: 



“Det var lidt af en knytnæve, da mange af vores aktiviteter er lagt an på den personlige samtale. Formålet med Menneskebiblioteket er netop at mødes, så vi kan lære af hinandens mangfoldighed og udfordre vores fordomme,” fortæller han.

Men at blive tvunget ud i at skulle tænke nyt har også ført noget godt med sig. Med hjælp fra Københavns Kommune har folkene bag Menneskebiblioteket på rekordtid fået bygget et lille tv-studie op, så de menneskelige bøger – organisationens frivillige – stadig kan nå ud til folk med  fortællinger. 

I begyndelsen lavede de en udsendelse hver dag, nu er det én om ugen. Og hvor Menneskebiblioteket tidligere fokuserede mest på voksne og unge over 15 år som lånere, har der i coronatiden været mulighed for at lave menneskebøger med børn som målgruppe. 



“Vi har trænet vores levende bøger i at møde læserne i børnehøjde og valgt nogle emner, som børn kunne være nysgerrige på. Et incestoffer er fx ikke noget, man skal præsentere for børn, men en hjemløs kan det være fint, at børn møder. Vi har også haft en blind kvinde i studiet for at fortælle og svare på børnenes spørgsmål, fx hvordan man hælder op i et glas eller hvordan man ved, om det tøj, man har på, er pænt,” fortæller Ronni Abergel over telefonen, mens han smider tøj i vaskemaskinen. Også han arbejder hjemmefra.  

Lys fremtid trods store tab 

Menneskebiblioteket er en nonprofit organisation, men arbejdet med at fremme medmenneskelig dialog kræver indtægter, som under coronakrisen har taget et stort dyk. 

Ronni Abergel har dog langt fra mistet modet:

“Vi har et produkt, der efterspørges. Mange virksomheder kan i dag se, at der er penge i mangfoldighedsledelse og i at træne deres medarbejdere i at kunne omgås mange forskellige mennesker,” fortæller Ronni Abergel, der har store  virksomheder som blandt andre Heineken og eBay i kundekartoteket.  

Til juni fylder Menneskebiblioteket 20 år. Et projekt, der har bredt sig til 50 lande og derfor godt kan betegnes som en succes. 

Jubilæet bliver dog langt fra som planlagt:



“Vi havde jo egentlig tænkt os, at der skulle være events i alle de lande, som Menneskebiblioteket har spredt sig til. Meget af det har vi dog måtte aflyse, men på Nørre Allé vil vi stadig afholde åbent hus den sidste weekend i juni, hvor folk vil blive lukket ind til de menneskelige bøger i små hold, og vi håber stadig på den 27. juni at kunne slå dørene op for verdens første faste Menneskebibliotek,” siger Ronni Abergel med lige dele håb og entusiasme i stemmen.

Related Articles

X