MN logo rgb web 300x77
Kan man heale sig af ghettolisten? Se dine naboer gøre forsøget her

Kan man heale sig af ghettolisten? Se dine naboer gøre forsøget her

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Beboerne i AKB Lundtoftegade gennemførte søndag eftermiddag et flere timer langt forsøg på at heale sig af ghettolisten forud for offentliggørelsen af den årlige liste.

Topfoto fra video af Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Nej, selvfølgelig tror de ikke selv på, at det virker.

Boligministeriet har nemlig allerede for længst trukket de tal, der ligger til grund for årets såkaldte ghettoliste.

Men forud for offentliggørelsen af listen tirsdag den 1. december gennemførte de knap 1.600 beboere fra en af Nørrebros tre ghettoer, AKB Lundtoftegade, alligevel en storstilet kunstparade med efterfølgende ‘fjernhealing’ i et sidste såvel humoristisk som desperat forsøg på at råbe omverdenen op.

“Vi kan tilsyneladende ikke få politikerne i tale på en måde, så de forstår vores frustration, og så synes vi, det er overskudsagtigt at komme med den her healing,” som beboerformand Søren-Emil Schütt tidligere har forklaret den anderledes happening til Mit Nørrebro.

Det er tredje år i træk, at AKB Lundtoftegade står til at komme på regeringens ghettoliste. Når et boligområde har stået på ghettolisten fire år i træk, kategoriseres det som en såkaldt hård ghetto – du kan læse mere om kriterierne for at havne på ghettolisten i artiklen ‘Ghetto eller ej? Nørrebros mest udsatte boligområder går frem’.

Den store parade og kunsthappening søndag eftermiddag foregik såvel i selve Lundtoftegade som ved Bispeengbuen. Video: Lars Christian Vibild.

Related Articles

X