By Restaureringen af et af Assistens Kirkegårds absolut største turist-trækplastre, Søren Kierkegaards gravsted, er nu gået i gang. Det glæder den garvede rundviser og gadedigter Christian Kronman, der insisterer på, at den kendte filosof er nørrebroer – og stadig lever!
Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
Hvis du på en af dine ture gennem Assistensen har tænkt, at det ellers ret kendte gravsted for Danmarks store filosof Søren Kierkegaard var et temmelig trist syn, er du ikke alene.
Både selve stenen og den lille matrikel omkring den på det populære familiegravsted trænger i den grad til at blive restaureret – og det sker heldigvis nu.
Som vi tidligere har fortalt om i Mit Nørrebro, har to fonde doneret næsten en halv million kroner til istandsættelsen, og arbejdet er nu gået i gang – umiskendeligt markeret af bolsjestribet kommunal afspærring.
I den anledning har vi sat gadedigteren og rundviser på Assistens Kirkegård gennem to årtier, Christian Kronman, stævne ved gravstedet for at opklare Kierkegaards relation til den bydel, hvor han har ligget begravet siden 1855.
Og Kronman er ikke i tvivl: Kierkegaard er nørrebroer – og han lever! Forklaring følger.
Læs også: Kierkegaards gravsted på Assistens skal restaureres for en halv mio. kr.
København var en ganske anden by på Søren Kirkegaards tid og omfattede faktisk ikke Nørrebro.
Befolkningen var stuvet sammen i det, vi i dag kalder Indre By. I år 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i det gamle København – i begyndelsen af 1900-tallet cirka 500.000.
Der kunne ganske enkelt ikke stuves flere folk sammen, og fra 1856 begyndte byen at brede sig uden for voldene. Indtil da var bebyggelse mellem voldene og Jagtvej faktisk forbudt, og Nørrebro var et landområde, hvor køerne græssede under åben himmel.
1 
2 2
.
Den levende nørrebroer Kierkegaard
Søren Kirkegaard boede i den gamle bykerne og var kendt for sine vandringer i gaderne, hvor han iført sin skorstenshat talte med høj og lav – faktisk helst helt almindelige mennesker.
Hans udflugter til Nørrebro har formentlig været få. Alligevel mener Christian Kronman, at der er en stærk sammenhæng mellem bydelen og filosoffen.
“Som rundviser på Assistens Kirkegård gennem 20 år må jeg insistere på, at Søren Kierkegaard i dag er nørrebroer! I hans levetid var voldene og bymuren der – men nu er han her! Og hvis han ikke var her, ville man jo heller ikke bruge mere end 400.000 kroner på at restaurere hans ’hus’”, sprutter gadedigteren, mens han ivrigt fægter med armene og understreger sin pointe:
“Kierkegaard mente jo også, at det er fuldstændig latterligt at beskæftige sig med fortiden, hvis den ikke fører ind i fremtiden. Han går ind i nutiden. Han er i nutiden. Man kan jo bare google hans navn – så får man med det samme en masse fantastiske citater,” siger Kronman.
Hvad er det Umagen værd at erindre det Forbigangne, der ikke kan blive et Nærværende
Søren Kierkegaard
På sine rundvisninger gør Christian Kronman sine observationer af publikums stadige fascination af Kirkegaard.
De bekræfter gadedigteren i, at Assistens Kirkegårds berømte beboer stadig har interesse. Kierkegaards liv og værk har ført ham til Nørrebro, hvor unge mennesker tager ham stadig til sig.
“Jeg kom forbi på en af mine rundvisninger en dag, og der sad en ung mand på gitteret til Kierkegaards gravsted og læste Sartre. Sartre og eksistentialisterne var jo stærkt inspirerede af Kierkegaards tænkning, og dér sad den unge mand så og læste Sartre. Hvis ikke det er et tegn på, at Kierkegaard er i live, så ved jeg ikke,” pointerer Christian Kronman.
Borgerlig forfængelighed
At Kierkegaard-familiens gravsted findes på Nørrebro, handler blandt andet om borgerlig forfængelighed.
En tobaksmark blev i 1760 forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.
Det bedre borgerskab afholdt sig fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård.
Det ændrede sig i 1785, da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel. Efter den tid blev stedet mondænt, forklarer Christian Kronman.
Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det.
Søren Kierkegaard
“Borgerskabet kappedes om at blive begravet tættest på alteret i byens kirker – for tænk, hvis man ikke kunne finde porten til himlen?! Men så blev de grebet af en endnu større længsel end længslen efter evigt liv – længslen efter et udødeligt mindesmærke,” griner Kronman.
Mens borgerskabets gravsteder generelt var pompøse og prangende, gik Søren Kierkegaard en helt anden vej.
Inden sin død beskrev han meget nøje, hvordan gravstedet skulle se ud: Enkelt, skarpt og med græs og orangerøde roser.
Gitteret omkring gravstedet skulle gøres “smukt i stand”, og en marmortavle skulle bære såvel Søren Kierkegaards navn som et vers af salmedigteren Hans Adolph Brorsen – ønsker, man har efterkommet i den igangværende restaurering.
Den fattiges udflugt
Med tiden begyndte københavnerne at tage på udflugt til Assistens Kirkegård med madkurv og medbragt te.
Sådan er det jo også i dag – ’Assistensen’ fungerer i lige så høj grad som park, som den gør som kirkegård.
Og med sit sædvanlige skarpe blik for ganske almindelige menneskers livsvilkår beskrev Søren Kierkegaard da også sådan en udflugt, som gengivet i Jubilæumsskrift for Kulturcentret Assistens, 2010:
“Den fattige, den tjenende, der sparsommeligt må anvende den sjældne fridags få timer, går ud til en grav for at erindre en afdød og for også at betænke sin egen død, når altså en sådan må hjælpe sig efter fattig lejlighed, så gangen derud tillige bliver en livsnydelse, så opholdet derude tillige bliver en glad og velgørende adspredelse fra de mange dages arbejde, så tiden går hen derude nu med at mindes den afdøde, nu med at tænke på sig selv i alvor, nu ved at glædes ved friheden og omgivelsen, som søgte man i en skøn egn forfriskelse, som var gangen blot til lyst og fødemidler derfor medbragte til forenet glæde”.
Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt
Søren Kierkegaard
SØREN KIERKEGAARD OG HANS GRAVSTED
Søren Kierkegaard (1813-1855) har siden sin død ligget begravet på familiegravstedet, der blev overtaget af Københavns Kommune i 1937. Gravstedet er løbende blevet istandsat, men aldrig så gennemgribende som nu.
Restaureringsarbejdet bliver udført af Nationalmuseets bevaringsafdeling. Det forventes færdigt d. 1. juli 2021.
Augustinus Fonden har doneret 200.000 kroner, mens A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har doneret 280.000 kr.
Selve restaureringen vil bestå af følgende:
• Gitteret om gravstedet genoprettes, tærede metaldele fornys, og der laves ny rust- og malerbehandling.
• Stelen (den høje gravsten) og de to tavler afrenses og konsolideres, der udføres reparation af exfolieringer og udskiftning af fuger, og indskrifter retoucheres.
• Tavlerne genmonteres på stelens sokkel.
• Det nuværende øverste jordlag og græsset udskiftes for bedre at tåle de svingende fugt- og lysforhold på gravstedet.
• Roserne udskiftes med en sort, der passer bedre til Kierkegaards beskrivelse og vækstbetingelserne på gravstedet.
Kilde: Københavns Kommune
DE 5 MEST BESØGTE GRAVSTEDER PÅ ASSISTENSEN
H.C. Andersen
Søren Kierkegaard
Natasja Saad
Dan Turèll
Master Fatman
Kilde: Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning (på baggrund af en vurdering fra den lokale kirkegårdsvejleder).
