By Mennesket bag gravstenen: Han døde i midten af forrige århundrede og blev kun 42 år, alligevel er teolog og filosof Søren Kierkegaard den dag i dag en af verdens mest kendte danskere. Mandag nikkede Københavns Kommunes Teknik-og Miljøudvalg ja til at modtage fondsmidler på i alt 480.000 kr. til restaurering af hans velbesøgte familiegravsted på Assistens Kirkegård.
Søren Aabye Kierkegaard, teolog, filosof og forfatter. 5. maj 1813 – 11. november 1855.
Foto af gravsten, august 2020: Poul-Erik Pløhn.Tegning fra Det Kongelige Bibliotek: Luplau Janssen.
Søren Kierkegaards og H.C. Andersens gravsteder er de mest besøgte på Assistens Kirkegård og besøges hvert år af tusindvis turister fra hele verden (selvom corona-pandemien p.t. har sat en stopper for de mange turister).
Mens de fleste kender til H.C. Andersens forfatterskab, er det nok et fåtal, der har læst sig gennem Søren Kierkegaards bøger, men mange er sikkert bekendt med flere af hans citater, fx:
“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”
“At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv.”
“Glem ikke at elske dig selv.”
“Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves.”
Søren Aabye Kierkegaard blev født 5. maj 1813 på Nytorv i København som den yngste af en søskendeflok på syv.
Faren, Michael Pedersen Kierkegaard, kom fra fattige kår på den jyske hede. Han havde arbejdet sig op fra fårehyrde og hosekræmmer og var blevet en succesrig handelsmand i København.
Michaels første kone, Kirstine Nielsdatter Royen, var død barnløs efter to års ægteskab, og derefter giftede han sig med husets tjenestepige, Ane Sørensdatter Lund, med hvem han fik syv børn – det første barn, Maren Kirstine, blev født godt fem måneder efter hans første kones død!
Efter studentereksamen fra Borgerdydskolen i 1830 begyndte Søren Kierkegaard at læse teologi, men han brugte størstedelen af studietiden på især filosofi og romantisk litteratur.
Bohemelivet og den store forelskelse
Det var dog ikke studier hele tiden. I midten af 1830’erne levede Søren en bohemetilværelse. Altid i sidste mode, hvilket gav store regninger fra skrædderne, og teaterbesøg samt det søde caféliv på Østergade kostede også. Men faren betalte.
Da Søren flyttede hjemmefra i 1837, anså faren det for nødvendigt at styre sønnens økonomi i en kontrakt. At den blev overholdt,
kvitterede han for lige før sin død.
Søren Kierkegaard tog embedseksamen i 1840, og drog derefter på en af sine få rejser til farens fødested i Jylland nær Ringkøbing.
Da han vendte hjem igen, fulgte de måske mest afgørende begivenheder i Kierkegaards liv – forlovelsen og bruddet med den ni år yngre Regine Olsen.
De havde mødt hinanden i maj 1837 hos enkefrue Cathrine Rørdam på Frederiksberg, hvor Kierkegaard ofte kom på besøg, og han var straks blevet betaget af den unge kønne pige.
I september 1840 blev de forlovede, men efter kun et år afsluttede Kierkegaard forholdet. Ikke fordi, han ikke elskede hende, men fordi han
kom i tvivl om, hvorvidt han kunne gøre hende lykkelig.
Bruddet var hårdt og havde nær taget livet af dem begge. De fandt dog hver især en løsning. Han fik for alvor gang i sit omfattende forfatterskab og filosofien. Hun blev gift med Johan Frederik Schlegel, der senere blev guvernør over Dansk Vestindien.
Konflikt og manglen på anerkendelse
Kierkegaards forfatterskab gjorde ham til en kendt figur i den litterære offentlighed og i Københavns gader. Her kunne man dagligt se ham spadsere ivrigt samtalende med alle, han mødte.
Han søgte anerkendelse blandt tidens etablerede litterære navne som Johan Ludvig Heiberg, men blev aldrig rigtig en del af byens kulturelle
miljøer. I stedet blev han meget påvirket af blandt andet den kritik, som tidsskriftet Corsaren udsatte ham for. Bladets karikaturtegninger påvirkede ham i et sådant omfang, at han helt holdt op med at skrive.
De sidste år af Kierkegaards liv var præget af konflikt. Han startede et opgør mod statskirken. I tidsskriftet Øieblikket kritiserede han i hårde toner kirken for at have bevæget sig for langt væk fra kristendommen.
Midt under denne kamp faldt Kierkegaard pludselig bevidstløs og delvist lammet om på gaden på en af sine daglige
spadsereture.
Efter nogle uger på Det Kongelige Frederiks Hospital i København døde Søren Kierkegaard i en alder af kun 42 år den 11. november 1855.
Planlagde sit eget gravsted
Søren Kierkegaard havde ni år før sin død skrevet, hvordan hans gravsted skulle se ud:
“Det hele skulde tilsaas med lavt fint græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa paa Forældrenes Grav, skulde der ved siden af de to afdøde Søskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:
Det er en liden Tid,
saa har jeg vunden,
saa er den ganske Strid::med eet forsvunden,
saa kan jeg hvile mig
i Rosensale
og uafladelig
min Jesum tale”
Søren Kierkegaard fik et kort liv, men kun hans storebror, biskop Peter Christian Kierkegaard, levede længere end han – fem søskende døde som unge.
Kierkegaards kærlighed til Regine varede hele hans korte liv, og i hans testamente var hun indsat som universalarving.
Kort efter hans død modtog hun to pakker med hendes kærestebreve og et lille udvalg af hans dagbøger med relation til forlovelsesperioden. Regine brændte alle hans breve efter læsning.
Restaureringen af Søren Kierkegaards familiegravsted
Søren Kierkegaards gravsted på Assistens Kirkegård er af Nationalmuseet udpeget til at have den højeste bevaringsprioritet. Da det er meget velbesøgt af såvel danskere som udenlandske turister, vurderes en restaurering ikke bare at kunne sikre gravmindet i årene fremover, men også at have en stor publikumsværdi.
Københavns Kommune er som ejer lovmæssigt forpligtet til at vedligeholde og restaurere bevaringsværdige gravminder, og de samlede omkostninger til restaureringen af Søren Kirkegaards familiegravsted forventes at være 480.000 kr.
Derfor anbefalede politikerne i kommunens Teknik-og Miljøudvalg mandag at takke ja til to fondsbevillinger fra hhv. Augustinus Fonden (200.000 kr.) og A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-kinney Møllers Fond til Almene Formaal (280.000 kr.).
Restaureringen bliver udført af Nationalmuseet og omfatter afrensning, konsolidering, genopmaling og opretning af monumenter og sokkel med gitter.
Det nyrenoverede gravsted forventes at stå færdigt senest maj 2021.
