MN logo rgb web 300x77
Kridt, kaffe og kærlighed: Kom til gadefest på Bilfri Søndag

Kridt, kaffe og kærlighed: Kom til gadefest på Bilfri Søndag

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Tag venner og familie under armen, når en række lokale kræfter inviterer til gratis aktiviteter på en trafikfri Nørrebrogade på søndag efter Copenhagen Half Marathon.

Fodbold, håndbold, basketball, taekwondo, bordtennis, løbehjul, rulleskøjter og skateboards.

Musik, dans, højtlæsning, hoppeborg, jonglering og bygning af sæbekassebiler.

Quiz for både børn og voksne, litervis af kaffe og intet mindre end 5.000 stykker kridt til at lave årets største kridtmaleri på Nørrebrogade. Og – utroligt nok – meget mere.

Med andre ord: Hvis du ikke ved, hvad du skal lave på søndag, er det udelukkende din egen skyld. Nørrebro Lokaludvalg, Nørrebrohallen og over 25 lokale foreninger og aktører har i hvert fald lagt sig i selen for at gøre eftermiddagen så underholdende som muligt for så mange som muligt.

Når den sidste løber er løbet igennem Nørrebrogade til Copenhagen Half Marathon kl. ca. 14, går den lokale gadefest i gang i ly af de afspærringer, der allerede er stillet op til løbet. 

Og så er det ellers bare at gå rundt og hygge sig og benytte sig af alle de gratis tilbud på strækket mellem Den Røde Plads og Dronning Louises Bro, som er trafikfrit frem til kl. ca. 19. 

Foto fra Bilfri Søndag 2018: Lars Christian Vibild, Instagram: @lcvibild

BILFRI SØNDAG 2019 – det sker:

• Vores Nørrebro – Folkefest på Den Røde Plads med musik og indslag af Per Vers, Turkman Souljah, Aisle, Chuffsound (Reggae Vinyl DJ), Hotskull, YUKKA & DJ Avjaja, Lady Smita & Betül, stoopit fresh og Tonni is (Dansk boom bap rap).
• Stevnsgade Basketball: Kom og spil bold med os
• Ressourcecenter Ydre Nørrebro: Aktiviteter med Copenhagen Muay Thai, Nørrebro Fighters, Pigeklubben og kaffevogn
• Hørt: Hjertefabrik – interaktiv installation
• Fritidscenter Ydre Nørrebro: Bordtennis
• Nørrebro Bibliotek: Børnequiz med flotte bogpræmier
• Osramhuset: Musikworkshop
• Stefanskirken: Fællessang og kirkekaffe
• Nørrebro Taekwondo Klub: Taekwondoopvisning og åben træning
• Nørrebro Idrætsråd: Vil du være frivillig i foreningslivet på Nørrebro? Så kom og giv det et skud med Nørrebro Idrætsråd.
• Nørrebro United: Fodbold, håndbold, fodtennis og merchandisesalg.
• Kvickly: Hoppeborg, klima-madpyramide og den søde kanin
• Global Kidz: Danseshows og dj til fri dans
• Miljøpunkt Nørrebro: Kom og hør om partikelforurening på Nørrebro og i Nordvest
• Nørrebro Lokaludvalg: Den store Nørrebro-quiz
• Infostand: Kridt og balloner
• Mind Your Head: Jonglering og leg
• Lokalet – Rum For Opfindsomhed: Fælles kridttegning
• Idrætsprojektet: Leg, bevægelse og boldspil
• Sjællandsgade Bad: Kom til fodbad, hygge, the og snak
• L.O.W. Skate Academy: løbehjul, rulleskøjter og skateboards
• 2200 Godnathistorier: Højtlæsning
• Ord der betyder lidt: Mobil bogsalg og bogbyttebod
• LoppeLindas Loppemarked: Loppemarked og børneaktiviteter
• Foreningen Alverdens Børn: Kreative aktiviteter mod plastik i havet
• Ungeråd KBH: Ønsketræ og ungerådsvalg
• Infostand: Kridt og balloner
• LetsGo Delebiler: Sæbekassebygning og rat-race løb

Related Articles

X