By Det lille gule og fint nyrenoverede hus i Læssøesgade 22 gemmer på en lang lokal historie, der blandt meget andet involverer flere selvstændige erhverv, otte heste med egen hesterampe, en svinagtig nabo og Søren Kierkegaards far.
Topfoto: Læssøesgade 22, oktober 2020. Foto: Poul-Erik Pløhn.
Læssøesgade blev anlagt på 3. blegdam i 1855. Den var dengang kun en lille stikvej til Blegdamsvej. I 1860 fik den navnet Søgade, og i 1873 fik den sit nuværende navn.
Den lille gade er navngivet efter oberst Frederik Læssøe, som var en af heltene fra Treårskrigen – også kendt som Første Slesvigske Krig – 1848-50. Oberst Læssøe faldt ved Slaget på Isted Hede i 1850.
Gadens ældste hus finder vi i nummer 22: Et lille gult hus opført i tiden 1853 til 1855, og et større baghus fra 1933.
Siden 1973 har de to bygninger huset en børnehave, som i mange år hed ’Læssøegården’ og i dag hedder ’Børnehuset Nørregro’.
Men først skal vi have historien om familien Jenner, der boede på grunden, før det gule hus overhovedet blev bygget:
Jenner – 3. blegdams sidste blegmand
Det gule hus erstattede en ældre ejendom, hvor 3. blegdams sidste blegmand, Johan Siegmund Jenner, og hans hustru Sophie havde haft deres virke og bolig.
Her lå det kattuntrykkeri, som hans bedstefar, kattuntrykker Lucas Jenner, havde opført i 1755. (Kattuntryk er tryk på bomuldsklæde).
Lucas Jenner døde i 1772, og familien overtog trykkeriet. I 1806 blev firmaets ejerkreds udvidet med flere klædehandlere, blandt dem var Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard.
Johan Siegmund Jenner blev født 21. oktober 1795 på 8. blegdam (i dag hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej), hans forældre var Mariana Müller og kattuntrykker Anton Siegmund Jenner.
Johan Jenner blev viet til Sophie Hansen i 1818 og flyttede til 3. blegdam. Her var Sophie født og opvokset, og hendes far, Søren Hansen, var tredje generation af blegmænd på stedet.
I 1840 overtog Johan og Sophie Jenner hus og virksomhed på 3. blegdam, og her boede de indtil 1853. De forlod dog ikke blegdammene, men slog sig ned i et baghus på 17. blegdam.
1 2
.
En lille tilføjelse til historien om familien Hansen/Jenner på 3. blegdam:
På 2. blegdam havde lysstøber Niels Borthig sit virke. Lysstøberens bror, skibskaptajn Christian Borthig, havde anlagt et tjærebrænderi på stedet og der blev brugt stenkul til ovnene.
Røgen fra ovnene var til stor gene for naboerne, deres klæde blev svinet til, og i 1835 blev skibskaptajn Borthig slæbt for retten. Han blev pålagt at stoppe forureningen og betale familien på 3. blegdam 35 Rigsbankdaler Sølv.
Borthig ankede sagen, men den blev stadfæstet af Højesteret i 1837.
Struch – manden bag det gule hus
Efter Johan Jenner overtog Christian Struch 3. blegdam. Han var tapet- og farvefabrikør og havde sin virksomhed og bolig på 1. blegdam (i dag Sankt Hans Gade).
Struch var en foretagsom mand, og som medlem af ‘Foreningen til opførelse af en ny kirke på Nørrebro’ var han medvirkende til, at Sankt Johannes Kirke blev opført.
Han fik også opført det lille gule hus, og 3. blegdam blev byggemodnet og opdelt i flere matrikler.
I løbet af en årrække blev gaden bebygget med både etagebyggeri og flere virksomheder.
Rosenberg og Fossum – slagtermestrene
Huset i nummer 22 fik sin første beboer i 1855, da slagtermester Carl Emil Rosenberg købte ejendommen.
Han flyttede ind i det lille hus med sin hustru, to børn, en slagtersvend og en tjenestepige.
Ud over beboelseshuset havde Rosenberg en stald, et slagtehus, en svinesti, et hønsehus og naturligvis en lokumsbygning.
Familien Rosenberg fik 22 år i Læssøesgade 22.
I 1877 blev ejendommen købt af en anden slagtermester, nemlig Dines Peter Fossum.
Slagter Fossum var et kendt ansigt på Sankt Hans Torv. I 1840’erne havde han bopæl på Fælledvej 12, senere flyttede han til ejendommen ’Alléenlyst’ på Sankt Hans Torv 1.
Fra 1850’erne og til sin død i 1894, havde han sit kødudsalg på Sankt Hans Torv.
Fire vognmænd og en hesterampe
I 1890 var det slut med slagterivirksomhed i nummer 22. Dines Fossum flyttede til en bolig på Sankt Hans Torv, og vognmand Hans Frederiksen overtog ejendommen i Læssøesgade.
De næste mere end 80 år blev den lille ejendom brugt til vognmandsforretning.
Da Hans Frederiksen døde i 1912, videreførte hans hustru Ane Kirstine og sønnen Marius virksomheden. I 1932 døde Ane Kirstine Frederiksen, og ejendommen blev solgt.
Vognmand Oluf Jørgensen blev næste ejer af Læssøesgade 22, og han satte et større byggeri i gang.
Han fik opført et nyt baghus, en garage-stald-og værkstedsbygning i to etager og mansardtag.
Stueetagen fik plads til fire benzindrevne automobiler, 1. sal en stald med plads til otte heste, og tagetagen blev indrettet med vaskeri og værksted.
Huset fik en rampe, så hestene kunne gå op og ned fra stalden.
Det gamle beboelseshus fik indlagt W.C,. og lokumsbygningen i gården revet ned.
Oluf Jørgensens firma blev fra 1946 videreført under navnet, O. Jørgensen’s Eftf., først af vognmand Søndergaard, siden af vognmand Klogborg.
Smukt renoveret børnehus
Vognmændenes æra sluttede i 1973, da ejendommen blev indrettet til børnehave.
I mange år hed børnehaven ’Læssøegården’, men efter at man 1. januar 2015 fusionerede med en anden gammel Nørrebro institution, udflytterbørnehaven ’Skjold’, er navnet nu ’Børnehuset Nørregro’.
Det er en selvejende 0-6 års institution, der har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Børnehaven kører hver dag til et hus i Lynge, hvor der er skov og marker. Vuggestuen, med plads til 24 børn, holder til i det lille gule forhus.
Den lille ejendom i Læssøesgade er for nyligt blevet smukt renoveret og ligger som en oase blandt de høje naboejendommen – en fryd for øjet.
