By Regeringen vil med nyt udspil arbejde for, at der om 10 år højst må være 30 pct. beboere med ikke-vestlig baggrund i alle boligområder i Danmark – også de områder, der hidtil er blevet kaldt ghettoer. Men her på Nørrebro tror hverken lokaludvalgets formand eller Socialdemokratiets politiske ordfører på, at det tal er realistisk.
Arkivfoto fra Mjølnerparken: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
“Det bliver hammersvært. Det er rigtig godt at have en målsætning om at have en blandet by, men vi er nødt til at have øje for, at nogen steder kan man ikke sætte en procentsats på, hvad en blandet by er.”
Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, mener, at det bliver rigtig svært for København og hovedstadsområdet at leve op til det krav, som hans partifæller i regeringen onsdag har meldt ud:
At beboere med ikke-vestlig baggrund om 10 år højst udgør 30 procent i alle boligområder i Danmark.
Læs også: “Healing virker!”: Lundtoftegade er røget af regeringens ghettoliste
Som udgangspunkt er Jonas Bjørn Jensen, der selv bor på Nørrebro, enig med hans eget partis bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek i, at beboersammensætningen i byens almene boligbyggerier er for skæv.
“Vi har ikke gjort det godt nok i forhold til, at vi har snakket blandet by i hvert fald i de seneste 10-12 år, hvor jeg selv har været i politik. Og hvor det første skridt er at erkende problemet, er det næste at sige, hvor vi gerne vil hen – og det er jo, at vi gerne vil have de udsatte familier ud og deltage mere i det omkringliggende samfund,” siger han og fortsætter:
“Det er med til at ødelægge sammenhængskraften, hvis vi ikke møder hinanden, der hvor vi bor. Men mange steder her i byen må man bare sige, at der er virkelig langt igen,” understreger han.
Læs også: Ghetto eller ej? Nørrebros mest udsatte boligområder går frem
“Vi er jo nødt til at spørge, hvorfor mange udsatte familier ender i Mjølnerparken – og det gør de, fordi det er boliger med en husleje, der er til at betale. Vi har over for Christiansborg igen og igen sagt, at vi gerne vil have gjort noget for at bygge flere almene boliger. Hvis vi skal fortynde udfordringerne og opgaven, så er vi nødt til at have noget at fortynde med,” siger den lokale S-ordfører.
Jonas Bjørn Jensen er glad for, at byens politikere nu kan kræve, at 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal anvendes til almene boliger.
“Men hvis vi skal nå de her nye målsætninger, så må vi have flere værktøjer i værktøjskassen,” siger han og nævner både mulighederne for endnu mere nyt alment byggeri og en sænkelse af huslejen på eksisterende almene boliger som politiske greb, han gerne så kollegerne på Christiansborg hjælpe med.
“Hvor skal folk flytte hen?”
Hos Nørrebro Lokaludvalg er formand Mogens ’Mugge’ Petersen meget på linje med Jonas Bjørn Jensen:
“Vi her på Nørrebro elsker jo at have en mangfoldig bydel, og vi ville også elske at se det i vores almennyttige boligbyggeri. Så intentionen kan vi ikke have noget imod. Men udfordringen er jo bare, hvor de nuværende beboere skal flytte hen, hvis der skal flere hvide danskere ind,” siger han.
“Problemet er jo, at der er for få billige boliger. Og hvis vi skal nå de 30 pct. på 10 år, hvad så, når vi efter 4-5-7 år opdager, at det ikke er sket? Skal vi så til at have tvang?” spørger lokaludvalgsformanden .
Også han peger derfor på, at der skal bygges langt flere almene boliger, hvis det skal være realistisk at nå målsætningen.
Han bakker også op om den del af regeringens udspil, der siger, at kommuner med udsatte boligområder skal have anvisningsret til hver tiende ledige bolig i større private udlejningsejendomme.
Han har dog ikke den store tiltro til, at de private udlejere vil gå med til det uden at slå sig i tøjret.
Slut med at bruge ordet ‘ghetto’
Alt i alt synes lokaludvalgsformanden umiddelbart, at der med udspillet er lagt op til en forværring.
Også selvom regeringen i samme ombæring siger, at det fremover i lovgivningenskal være slut med at bruge betegnelsen ’ghetto’ om udsatte boligområder.
“Det er da fint nok, at vi ikke længere skal høre på det ord. Men en lort er jo en lort, lige meget hvad man kalder den, og med 30 pct.-grænsen er der jo i virkeligheden tale om en stramning af parallelsamfundspakken,” siger han.
Jonas Bjørn Jensen er til gengæld glad for, at ghetto-betegnelsen nu bliver droppet:
“Det begreb har jo altid være forfejlet, når man kigger på, hvad det oprindelige ord dækker, og hvad der har dækket over i Danmark. Jeg har selv boet 10 år i Blågården, det er fandeme ikke nogen ghetto,” siger han.
Er Aldersrogade og Mjølnerparken ghettoer? (De to boligområder her på Nørrebro optræder stadig på regeringens ghettoliste fra december 2020, red.)
“Nej, det er ikke. Det er udsatte byområder, hvor vi har nogle problemer, vi skal arbejde med,” siger S-ordføreren.
NY FOKUS på to boligområder på Nørrebro
I alt 58 boligområder er på listen over såkaldte “forebyggelsesområder” i regeringens nye boligudspil – heraf to boligområder på Nørrebro, Blågården og Lundtoftegade (som ellers lige var kommet af ghettolisten).
“Forebyggelsesområderne” er almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
•Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit)
• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit)
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
To andre boligområder på Nørrebro, Mjølnerparken og Aldersrogade, er fortsat kategoriseret som hårde ghettoområder – en betegnelse, regeringen fremover ønsker ændret til “omdannelsesområder”.
Kilde: Boligministeriet. Faktaboksen er tilføjet artiklen efter udgivelse 19.03.2021.
Læs hele regeringens udspil til en revision af parallelsamfundslovgivningen
