By KVINDERNES KAMPDAG: Stifteren af og den første formand for Dansk Kvindesamfund satte sammen med sin mand stort præg på Danmarks holdning til ligestilling og andre centrale demokratiske rettigheder.
Denne artikel er oprindeligt udgivet 7. marts 2019, men vi genudgiver den nu i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 2022.
Historien om den danske kvindekamp er i høj grad også historien om Matilde Bajer.
Hun blev født i 1840 som Pauline Matilde Theodora Schlüter og var datter af en godsejerfamilie – men hun slap ikke af den grund for modgang, da hendes forældre var tyske, og hendes familie derfor blev stemplet som upatriotisk under de slesvigske krige i 1848 og 1864.
Året efter, at hun blev gift med Fredrik Bajer, i 1868, flyttede de sammen til Nørrebro, hvor de fik en lejlighed på Blaagaard Seminarium i Blågårdsgade 15 – her var Fredrik folkehøjskolelærer nogle år.
I september 1871 flyttede ægteparret videre til Korsgade 56, der blev deres hjem resten af livet, for Matildes vedkommende blev det 62 år.
Ægtepar med fælles dagsorden
Matilde og Fredrik Bajer kom i den grad til at sætte deres præg på Danmarks holdning til verdensfred, demokrati, lighed, retfærdighed og kvinders stemmeret.
Matilde Bajer stiftede i 1871 Dansk Kvindesamfund som en afdeling af det internationale kvindesamfund i Genève, Association internationale des femmes. Hun var formand det første år, og hendes mand, Fredrik Bajer, var rådgiver og sekretær.
Meget imod hendes vilje stemte de danske kvinder foreningen ud af det internationale kvindesamfund.
Sammen med Johanne Meyer stiftede hun i 1886 Kvindelig Fremskridtsforening, der kæmpede for kvinde- freds- og arbejdersagen. Denne blev i 1893 optaget i Dansk Kvindesamfund, og Matilde Bajer blev formand for Københavnskredsen.
Fredrik Bajer blev valgt til Folketinget i 1872 og sad her i 23 år som repræsentant for Venstre.
Han stod blandt andet bag en lov fra 1880, der gav gifte kvinder rådighed over, hvad de tjente ved selvstændig virksomhed, ligesom han flere gange fremsatte forslag om valgret til kvinder.
Fredrik Bajer var desuden pacifist og meget aktiv i fredssagen. Han stiftede blandt andet Dansk Fredsforening og Verdensfredsbureauet i Bern i Schweiz. For sin indsats modtog han i 1908 Nobels Fredspris som den eneste dansker, der har modtaget denne pris.
Hyldet af Stauning
Ægteparret Bajers politiske standpunkter var i starten for avancerede til at vinde udbredelse i befolkningen, hvilket havde store personlige og økonomiske omkostninger for parret, men deres vilje og indbyrdes solidaritet bar deres idéer igennem.
Matilde Bajers 90 års fødselsdag i 1930 blev markeret med en stor fest, hvor hun havde landets første socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, til bords.
Stauning holdt en tale for Matilde, som sluttede med disse ord:
“Højt op gik deres stræben, vidt frem, var deres mål.
Måtte eksemplet fortsat bidrage til at samle folket i sådan stræben.
Dybt ned i folkedybet for at drage dem frem, der lever i uvidenheds mørke.
Vidt frem og højt op mod idealer, der lyser som strålende mål
– Det var Deres vej, det bør være folkets vej.
Tak endnu en gang. Gid De endnu må opleve mange fredfyldte, sollyse dage.
Leve fru Mathilde Bajer!”
(Kilde: dansketaler.dk)
Fredrik Bajer døde den 22. januar 1922, 84 år gammel.
Matilde Bajer døde den 4. marts 1934, 94 år gammel.
De blev begge bisat på Bispebjerg Kirkegård.
21. september 2018 satte Andelsforeningen Pedersen Bøeghs Gaard en mindeplade op over hoveddøren i Korsgade 56 for at hædre parret.
Tak for det – og for dem.
Matilde, Fredrik og familien
Pauline Matilde Theodora Schlüter blev født på herregården Frederikseg i Herlufmagle Sogn den 4. januar 1840.
Forældrene var godsejer Wilhelm Schlüter og Pauline Cathrine Gäthgens.
Hun blev gift med den 8. september 1867 med Fredrik Bajer.
Han var søn af sognepræst Alfred Bajer og Cecilie Louise Crone og blev født 21. april 1837 i Vester Egede sogn ved Næstved.
Matilde og Fredrik fik syv børn: Asfred, Sigrun, Ragnhild, Helge, Tordis, Gunnar og Frode.
