By Hun var Søren Kierkegaards forlovede og stærkt omtalte ulykkelige kærlighed, men blev gift med en anden og levede i godt 30 år på en kendt Nørrebro-adresse.
Regine Schlegel, født Olsen. Guvernørfrue og tidligere forlovet med Søren Kierkegaard. Født 23. januar 1822, død 18. marts 1904.
Topfoto: Regines sidste hvilested på Assistens Kirkegård, få meter fra Kierkegaards gravsted. Foto af gravsted fra august 2020: Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto: ukendt årstal, ukendt fotograf. Fra Det Kongelige Bibliotek.
Regine Olsen huskes i dag nok mest for forlovelsen og det ulykkelige kærlighedsforhold til filosoffen og teologen Søren Kierkegaard.
Dette var dog kun en lille del af hendes lange liv. I næsten 50 år var hun gift med Johan Frederik Schlegel, og i mere end 30 år boede parret på Nørrebrogade 8 – den ene af de tårnbygninger ved Søerne, som vi i dag kalder “Porten til Nørrebro”.
Regine Olsen blev født 23. januar 1822 i København. Forældrene var etatsråd Terkild Olsen og Regina Frederikke Malling. Terkild Olsen var kontorchef i finansministeriet, og familien havde deres bopæl i Børsgade.
Regine var den yngste af familiens syv børn, og hun voksede op i et trygt borgerhjem.
Hun blev undervist i hjemmet og læste tidens digtere, lærte at spille piano, brodere og male miniaturemalerier.
Da Regine blev 15 år, fik hun lov til at tage turen med vogn fra Børsgade på Slotsholmen ud til Frederiksberg Bredegade, hvor hun var inviteret til et selskab hos en af sine veninder, Bolette Rørdam.
Bolette var nogle år ældre end Regine. Moren var enke efter provst Thomas Rørdam og var en gæstfri kvinde, som ofte åbnede sit hjem for unge mennesker. Bolettes bror, Peter Rørdam, havde denne dag, 8. maj 1837, inviteret en af sine venner fra universitetet, teologistuderende Søren Kierkegaard.
Forlovelsen og det hårde brud
1 
2 
3
Søren Kierkegaard blev straks betaget af den unge kønne pige, og siden besøgte han ofte familien Olsen i Børsgade.
I september 1840 blev de forlovede, men efter kun et år afsluttede Kierkegaard forholdet. Ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi han kom i tvivl om, hvorvidt han kunne gøre hende lykkelig.
Bruddet var hårdt og tog næsten livet af dem begge. De fandt dog begge en løsning. Han fik for alvor gang i sit omfattende forfatterskab og filosofien, og Regine fandt sammen med sin tidligere huslærer, Johan Frederik Schlegel.
Et par år senere, 28. august 1843, blev Regine forlovet med Johan Frederik Schlegel, der også blev kaldt Fritz. Fritz havde også før Regines forlovelse med Søren Kierkegaard næret varme følelser for hende. Efter fire års forlovelse blev de den 3. november 1847 viet i Vor Frelser Kirke.
Fritz var student fra Metropolitanskolen 1833. I 1838 blev han juridisk kandidat fra Københavns Universitet og var nu klar til offentlige embeder i statsadministrationen.
Da H.D.F. Feddersen i 1854 ønskede at fratræde stillingen som guvernør på de Dansk Vestindiske Øer, besluttedes det, at Schlegel det følgende år skulle afløse ham, og i marts 1855 rejste Regine og Fritz til Sankt Croix.
Før afrejsen sørgede Regine for at møde Søren Kierkegaard og få sagt: “Gud velsigne dig – gid det må gå dig godt!”
Rejsen til Pestens paradis
Med udnævnelsen til guvernør kom Schlegel til at rangere blandt de øverste i kongeriget. Han refererede direkte til kong Frederik 7., og Regine blev koloniens førstedame.
Tiden på Sankt Croix blev dog ingen dans på roser. Man kaldte ikke for ingenting De Dansk Vestindiske Øer for Pestens paradis.
Det varme og fugtige klima gav grobund for både pest, kolera, gul feber og andre livsfarlige sygdomme, og Fritz og Regines ophold på de tropiske øer blev en voldsom periode med rigtig mange dødsfald.
I en meget omfattende korrespondance fra Regine til søsteren Cornelia fortæller hun om den voldsomme varme på Sankt Croix. Fire gange om dagen måtte hun skifte tøj, og den megen sved gav hende bylder, både i ansigtet og andre steder på kroppen.
Regine nævner ikke sin ungdomsforelskelse i Søren Kierkegaard i brevene til sin søster, men hun skriver:
“Der er et rum i mit hjerte, som jeg sjældent åbner for, thi jeg er bange for det skal vise sig stærkere end mig selv, og hvad der ligger der gemt? Du ved det uden jeg nævner det.”
To kasser med kærestebreve
Kierkegaards kærlighed til Regine varede hele hans korte liv, og i hans testamente var hun indsat som universalarving.
Efter hans død 11. november 1855 modtog hun på Sankt Croix to kasser med hendes kærestebreve og et lille udvalg af hans dagbøger med relation til forlovelsesperioden. Regine brændte alle hans breve efter læsning.
Opholdet på Sankt Croix varede i fem år, til 1860. Johan Frederik Schlegels helbred var blevet svækket, og parret vendte tilbage til København.
Fra 1865 og til Schlegels død i 1896 boede de på Nørrebrogade 8 – den ene af de tårnbygninger ved Søerne, vi i dag kalder “Porten til Nørrebro”.
Johan Frederik Schlegel døde 8. juni 1896 og blev begravet på Assistens Kirkegård lørdag den 13. juni. Dødsårsagen var kronisk blærebetændelse.
Han blev beskrevet som en ualmindelig elskværdig og harmonisk personlighed og tillige en litterært interesseret og kunstforstandig mand, der efterlod sig et betydeligt bibliotek og en værdifuld samling af raderinger og kobberstik.
Kølige drinks på strålende sommeraftener
Efter Fritz’ død besluttede Regine at sælge den store bogsamling på auktion. Den unge bibliotekar og forfatter Julius Clausen blev bedt om at udarbejde et katalog over samlingen. Han skrev senere i sine erindringer:
”Det blev en hel Række lyse og straalende Sommeraftener anno 1896, som optoges af dette Arbejde. Henimod Kl. 9 kom Fru Schlegel gerne ind til mig. ”Nu maa De vist være træt. De kan nok trænge til en kølig Drink”. Fra de vestindiske Dage havde hun endnu en Beholdning af Guava-Rom, som hun blandede med Isvand. Og saa sad vi der i de store sommerhede Stuer, mens Aftenkølingen faldt paa, og Samtalen kom i Gang.”
Efter ægtemandens død flyttede Regine til Frederiksberg og boede de sidste år af sit liv hos sin bror, toldkasserer Oluf Christian Olsen, på Alhambravej 10.
Oluf havde været toldkasserer på De Vestindiske Øer i en årrække. Da hans hustru Laura Isidora døde her i 1848, blev han alene med deres to børn.
Hans søster, Olivia, rejste derfor til Sankt Croix for at tage sig af børnene, men hun døde i 1853, og Regine blev en slags plejemor for de to børn, Mathilde og Regnar Olsen.
Ægteparret Schlegel fik ikke selv børn.
Regine døde af influenza den 18. marts 1904 på Alhambravej, 82 år gammel. Hun blev begravet den 24. marts samme sted som sin mand på Assistens Kirkegård – ganske tæt på Søren Kierkegaards gravsted.
