By Bydelens butiksejere glæder sig til at slå dørene op igen på mandag. Men samtidig er sympatien med bydelens øvrige erhvervsdrivende, der stadig skal holde lukket, til at tage og føle på.
Arkivfoto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
Fra en af bydelens nyeste butiksejere til Nørrebros absolutte handels-nestor er der enighed om én ting:
Det er ubetinget glædeligt, at bydelens butikker som det første skridt i en forsigtig genåbning kan slå dørene op for kunderne igen på mandag.
Derfra er der på vanlig Nørrebrovis divergerende – om end ikke nødvendigvis modstridende – grunde og holdninger til, hvorfor og i hvilken grad det er glædeligt.
For den enkelte butiksejer handler glæden om alt fra den genvundne mulighed for at redde huslejen hjem over chancen for at få sin faglige identitet tilbage til igen at kunne bidrage til livet i bydelens gader – og ofte en kombination af alle tre ting.
“Jamen, vi er jo bare glade! Vi var lidt spændte på, hvor København lå i forhold til genåbningen, så det var rart at få at vide, at vi også kan åbne, så vi kan tjene til at betale vores regninger,” siger Anne Louise, en af de to indehavere af børnetøjsforretningen Divaen og Krudtuglen i Elmegade.
Ud over at føre deres eget tøjmærke Millou sælger hun og medejeren Camilla også tøj fra andre firmaer, som netop nu er begyndt at sende og forvente penge for forårsvarer, som i modebranchens natur blev bestilt for et år siden.
Jeg har jo heller ikke selv købt noget nyt tøj, for hvornår skulle jeg have det på?
Anne Louise, indehaver af Divaen og Krudtuglen i Elmegade
Og jo, butikken er fulgt med tiden og mulighederne og har under nedlukningen både haft websalg og Click & Collect.
Men for det første sælger forretningen normalt en hel del af deres tøj til gaver – hvilket ikke har helt sammen relevans i et samfund, hvor folk ikke må invitere hinanden til festlige begivenheder.
For det andet har coronatilværelsens indbyggede huleboertendens nok ikke i det hele taget været befordrende for nye tøjindkøb.
“Jeg har jo heller ikke selv købt noget nyt tøj, for hvornår skulle jeg have det på?” som Anne Louise selv udtrykker det.
Hun er dog rimeligt fortrøstningsfuld i forhold til at få gang i forretningen igen.
Ikke nødvendigvis fordi folk som sådan har brug for nyt tøj til deres poder lige nu og her. Men fordi hun efter den første nedlukning oplevede, at flere kunder både i ord og med deres pengepung udtrykte en nyvundet respekt for de lokale butikkers betydning.
“Jeg synes egentlig, at at nørrebroerne altid har været flinke til at anerkende os, men vi kan jo altså ikke betale vores husleje af, at folk går eller kører forbi og siger ’hold kæft, hvor er det hyggeligt!’. Og vi oplevede bare flere kunder, der kom og sagde: ’gud, hvor har vi fået øjnene op for, hvor vigtige de lokale butikker er for gadebilledet og for hele stemningen i kvarteret’ – og så rent faktisk købte noget,” fortæller hun.
“Det handler om at skabe stemning”
Maria Mawla har ikke oplevet at skulle holde lukket under den første corona-nedlukning, for hun slog først dørene op til sin bæredygtige butik Green Living på Nørrebrogade i august sidste år.
Hun er dog mindst lige så begejstret som sine kolleger i Elmegade ved udsigten til at kunne byde kunderne velkommen igen fra på mandag.
“Bare det at have åbent og kunne snakke med folk igen! For ærligt talt, det handler jo ikke kun om at tjene penge, men også om at skabe stemning og gøre nogle ting sammen,” udbryder hun glædesstrålende.
Bare det at have åbent og kunne snakke med folk igen!
Maria Mawla, indehaver af Green Living på Nørrebrogade
Hun har som nystartet under corona taget sine forholdsregler og lagde penge til side efteråret igennem, så hun har kunnet klare sig igennem de seneste to måneders nedlukning uden at skulle låne penge af familie og venner og har også haft et vist Click & collect-salg af planter gennem nedlukningsperioden.
Måske derfor har hun mindst lige så meget de private som de professionelle briller på, hvad angår genåbningen:
“Vi har jo bare alle sammen gået derhjemme i venteposition, og personligt drømmer jeg da om at få lov at gå ind i café og få en kop kaffe. Penge kommer og går, det er ikke det vigtigste – det er, at vi som borgere har en glad hverdag, hvor vi ikke er helt sunket sammen på psyken,” mener den nybagte butiksejer.
“Vi sukker for de andre”
Når man taler med repræsentanterne for de lokale handelsforeninger, udtrykkes der også både glæde og en vis lettelse over, at vi med butikkernes åbning nu kan skimte noget, der ligner begyndelsen på enden på coronaens knugende favntag.
Men der udtrykkes også sympati med de kolleger, der stadig skal holde lukket i en uvis periode – fx restauratører og liberale erhverv som frisørerne.
“Det er selvfølgelig behageligt, at butikkerne nu får lov at genåbne, men vi sukker lidt dybt for dem, der ikke fik lov,” som Nørrebros handels-nestor Hans Mejlshede udtrykker det.
Vi kunne godt have tænkt os lidt mere
Hans Mejlshede, formand for Nørrebro Handelsforening
Han har i mere end et halvt århundrede drevet Mejlshede Låse med det nu ikoniske neonskilt i Nørrebrogade 84 og har derudover været formand for Nørrebro Handelsforening nærmest så længe, som nogen kan huske.
Hvor mange medlemmer foreningen har nu om dage, holder formanden som en hemmelighed, men han erkender, at det er en “lidt mærkværdig medlemsskare” bestående af blandt andet banker, Matas, levnedsmiddelforretninger, helseplejebutikker og hælebarer.
“Så der er nogle, der har kunnet holde åbent i hele perioden og nogle, der sætter stor pris på nu at få lukket op – mens andre stadig skal holde lukket. Så det er godt, det der er sket, men vi kunne godt have tænkt os lidt mere,” siger han.
“En mærkværdig situation”
I Rantzausgade står man i den situation, at mandagens genåbning kun forventes at give ganske lidt ekstra liv i gaden.
Erhvervslivet i det gamle rabarberkvarters hovedgade består nemlig primært af dagligvareforretninger, der hele tiden har måttet holde åbent – og restaurantioner, der stadig ikke må åbne for andet end take away.
“Der stadigvæk en meget mærkværdig situation, hvor rigtig mange af os ikke åbner op, så isoleret for Rantzausgade gør det ikke den store forskel,” siger formanden for Erhvervsfællesskabet i Rantzausgade, Sebastian Eskerod, der som selvstændig frisør med salonen ‘Et sted på Nørrebro’ selv må leve i fortsat uvished om, hvornår han igen kan bidrage til livet i gaden.
Isoleret for Rantzausgade gør det ikke den store forskel
Sebastian Eskerod, formand for Erhvervsfællesskabet i Rantzausgade
“Jeg vil da også gerne tilbage og i gang igen, og det ved jeg, at der er mange andre, der også gerne vil. Og det er der tusindvis af grunde til – herunder selvfølgelig de økonomiske, men også det, at ens selvforståelse bliver påvirket af, at man går rundt og ikke rigtig har en rolle her i livet,” siger han.
Som privatperson understreger han dog, at han finder det langt vigtigere, at ungdommen kan tilbage og få en lidt mere normal hverdag, end at frisøren kan det – og som formand for det lokale erhvervsfællesskab peger han også på andre, som vi beboerne kan række en hjælpende hånd.
“Når man nu er på vej ned i en af de butikker, der kan holde åbent, kan man jo lige nappe en kop kaffe, en sandwich eller noget andet på en af de caféer og restauranter, der stadig kun må holde åbent for take away,” foreslår han.
