MN logo rgb web 300x77
Midt i en corona-tid: Nørrebro bliver atter visitationszone

Midt i en corona-tid: Nørrebro bliver atter visitationszone

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
En igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger får midt under COVID 19-krisen endnu en gang politiet til at erklære Nørrebro for en visitationszone.

Topfoto: Den nuværende visitationszone på Nørrebro dækker området Jagtvej – Fensmarkgade – Guldbergsgade – Fælledvej – Sankt Hans Gade – Sortedam Dossering – Peblinge Dossering – Baggesensgade – Wesselsgade – Korsgade – Thorupsgade – Ewaldsgade – Åboulevarden – Ågade – Jagtvej.

Ikke engang tre måneder nåede vi på Nørrebro som visitationsfri zone, før vi er på den igen.

Til trods for uhørt tomme gader over hele bydelen i denne coronatid har Københavns Politi lørdag aften fundet det nødvendigt atter at indføre visitationszone på Nørrebro. Det sker samtidig med, at man indfører visitationszone i Husum og på Frederiksberg.

Baggrunden er to episoder fra hhv. 19. og 27. marts. Under den seneste episode, der fandt sted på Gadelandet i Husum, blev en 22-årig mand ramt af skud, hvorefter en 24-mand bevidst blev påkørt, hvilket senere kostede ham livet.

“Vi opretter visitationszonen, da det er vurderet, at der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Vurderingen er, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben, og hvor en person er afgået ved døden efter at være blevet påkørt. I sidstnævnte sag har vi varetægtsfængslet en person i foreløbig fire uger”, siger chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Skov.

Den tidligere visitationszone på Nørrebro, der strakte sig over ca. fire måneder, blev ophævet 6. januar 2020.

Related Articles

X