Mit Nørrebro
Minister roser Lundtoftegades boligplaner: “Det lyder fantastisk”

Minister roser Lundtoftegades boligplaner: “Det lyder fantastisk”

Statsligt bureaukrati skal ikke stå i vejen for nytænkende almene boligprojekter som det, de ghetto-stemplede beboere i Lundtoftegade har på tegnebrættet, sagde den nye boligminister Kaare Dybvad (S) under sit besøg mandag.

“Det lyder fantastisk. Jeg er helt enig i, at det er dét, der er brug for.”

Efter kun godt en halv times besøg virker Socialdemokratiets nyudnævnte boligminister Kaare Dybvad, som om han kunne blive en god allieret i at få AKB’s afdeling i Lundtoftegade af ghettolisten.

Han står sammen med beboerformand Søren-Emil Schütt på det grønne område efter den sidste boligblok ned mod Borups Allé – på strækket lige inden Fakta.

De har lige tilbragt en halv time sammen med repræsentanter for foreningen UrbaniaCPH – foreningen, der ønsker at bygge et nytænkende og bæredygtigt urbant bofællesskab med ca. 100 bo-enheder netop her, hvor vi står. Og helst så hurtigt som muligt.

På den korte vej fra beboerhuset har Kaare Dybvad vist sit kendskab til både områdets og sit eget partis nyere historie ved at fortælle anekdoten om, hvordan Københavns legendariske socialdemokratiske overborgmester Urban Hansen ved opførelsen i 1971-1972 havde reageret på beboernes protester på Bispeengbuen, som ligger klinet op ad AKB Lundtoftegade.

“Da der var en beboer, der beklagede sig over, at de havde bygget en motorvej, hvor de bor, havde Weidekamp sagt, at de da kunne stille 10 flyttebiler ud, og så kunne dem, der klagede, få lov at flytte ud,” fortæller ministeren med en blanding af grin og vantro, der afslører, at sådan ville en socialdemokratisk minister anno 2019 ikke lige have formuleret sig.

Beboerformand Søren-Emil Schütt og boligminister Kaare Dybvad (S) går forrest i delegationen, der fra AKB Lundtoftegades grund kan se de få meter over til kommunegrænsen til Frederiksberg, som modsat København ikke opkræver den såkaldte tillægskøbesum hos almene boligforeninger.

Jura og 43 millioner kr. står i vejen

Nu formulerer Kaare Dybvad sig i stedet om beboernes planer om at lade UrbaniaCPH flytte ind på AKB-grunden, så den nye type bybofælleskab kan blive prøvet af, og beboersammensætningen i området kan blive mere blandet.

Den manøvre vil, ud over at have et ideologisk sigte, kunne hjælpe Lundtoftegade til at komme af den forhadte ghettoliste. Men den såkaldte tillægskøbesum, som kommunen kan kræve, når et boligselskab vil bygge ekstra kvadratmeter på egen grund, står i vejen. Alene det at erhverve retten til at bygge det nye bofællesskab vil således koste ca. 43 mio. kr. Kan man mon gøre noget ved det, er spørgsmålet til boligministeren?

“Ja, det tror jeg bestemt, man kan, og det er det, vi vil tage fat på, når vi skal forhandle en bred boligaftale med Folketingets partier: hvilke ting står i vejen for, at man i dag kan bygge på eksisterende arealer i de store byer, har råd til at bygge inden for det almene rammebeløb,” svarer ministeren.

Hans partifælle, Københavns overborgmester Frank Jensen, har tidligere udtalt, at kommunerne har pligt til at håndhæve kravet om tillægskøbesummen, og at en fravigelse kræver en lovændring fra Christiansborg.

Den fortolkning er der imidlertid store juridiske diskussioner om –i Frederiksberg Kommune, der som bekendt begynder lige på den anden side af Åboulevard og Bispeengbuen, opkræver man ikke tillægskøbesum hos almene boligforeninger.

“Jeg synes, at man skal gøre som på Frederiksberg og undlade at opkræve tillægskøbesum hos almene boligforeninger, og jeg vil opfordre også de andre partier i Folketinget til, at vi får lavet klare retningslinjer, så folk ved, hvad har at arbejde med, og man kan realisere de gode projekter, der er rundt omkring,” siger Kaare Dybvad, der understreger, at han ikke synes, at spørgsmålet om tillægskøbesum skal være op til den enkelte kommune.

“København eller en kommune som fx Aarhus er enormt vigtige for at sikre, at vi har blandede byer, og at boligorganisationer har muligheder for at fortætte deres byggerier er en del af det. Derfor tror jeg, det er vigtigt med klare retningslinjer for, hvilke penge man skal opkræve og hvilke ikke. Fra et juridisk synspunkt er det jo ikke superoptimalt, at der er to forskellige fortolkninger af loven på hver sin side af  Åboulevard,” siger han og nikker over mod nabokommunen få meter væk.

“Vi tænker faktisk selv, at vi allerede er en del af en blandet by. Vi ligger jo ikke isoleret, men er omgivet af andelsboliger og ejerligheder hele vejen rundt – lejlighederne lige ovre på den anden side af gaden koster 5 millioner kroner,” forklarer beboerformanden til ministeren, der godt kan se ironien.

Et stort hjerte for det almene

Det er i øvrigt ikke ukendt for Kaare Dybvad at stå med fødderne solidt plantet på almen grund.

“Jeg har jo selv boet i andelsboligforening i en del år og har et stort hjerte for det. Og jeg tror, at der i almene boligområder i det hele taget er brug for, at man udvikler og tænker nyt i forhold til, hvordan man kunne forestille sig det kunne hænge sammen. Og hvis det er statslig lovgivning, der står i vejen for, at man kan udvikle og praktisere nye måder at opbygge den almene sektor på, synes jeg da, vi skal rydde det af vejen,” siger han og uddyber specifikt med henvisning til Urbania-projektet:

“Det er min grundopfattelse, at den almene sektor er et sted for en bred befolkningsgruppe. Hvor den klassisk borgelige opfattelse vil være, at almene boliger er et sted, du flytter hen, hvis der er noget i dit liv, der ikke er gået som forventet – hvis du fx er blevet skilt eller arbejdsløs – så er det for mig også et sted, du bor, fordi du har regnet med at skulle bo der, og hvor du også holder af den boligform med den medindflydelse og det fællesskab, der er i det. Derfor skal der også være plads til folk, som har nogle lidt større armbevægelser og ambitioner for, hvordan man gerne vil indrette sig.”

Repræsentanterne for både de nuværende beboere og de håbefulde kommende beboere fra UrbaniaCPH er glade for boligministerens udmeldinger, og stemningen i den lille gruppe, der har været med rundt, er god. Vi er nu nået tilbage til beboerhuset, og Kaare Dybvads medarbejdere hiver i ham for at få ham til at overholde sin tidsplan.

“Så nåede, du ikke med op på 10. sal. Men det betyder jo bare…” når beboerformand Søren-Emil Schüttat sige, inden ministeren bryder ind:

“Nej, det må blive en anden gang.”

“Præcis,” griner Søren-Emil Schütt ved udsigten til endnu et fremtidigt besøg. Og med håbet om, at tillægssummen til den tid ikke længere er noget , man bekymrer sig om i Lundtoftegade.

På dette udsnit af AKB Lundtoftegades grund – hvor Fakta ligger i dag – vil beboerne gerne byde det nye, bæredygtige bofællesskab UrbaniaCPH velkomment. Men hvis priserne på de nye bo-enheder skal holdes på alment niveau, kræver det, at man slipper for at betale en tillægskøbesum på 43 millioner kr. til Københavns Kommune. Læs mere på urbaniacph.dk. Fotoillustration: UrbaniaCPH.

Læs også artiklen: Lundtoftegade til minister: hjælp os med at komme af ghettolisten

Related Articles

X