By Planerne om Mjølnerparkens ombygning har været i kog i et lille årti – uafhængigt af ghettolovgivning og tvangsflytninger. Nu er en entreprenør fundet, og dermed kan renoveringen snart gå i gang.
Topfoto: Mjølnerparken med Mimersparken i forgrunden – altså set fra Nordvest ind mod Nørrebro – efter transformationen. Illustration/visualisering: KHS Arkitekter.
Det seneste år har nyheder om Mjølnerparken i høj grad drejet sig om sagsanlæg og politisk splid.
Begge dele over boligselskabet Bo-Vitas plan om at sælge halvdelen af boligerne fra for at reducere antallet af almene familieboliger til 40 procent og dermed få området af ghettolisten, som dikteret af regeringens ‘ghettopakke’ fra 2019.
I mellemtiden har det almennyttige boligsselskab dog også fortsat jagten på en hovedentreprenør til den gennemgribende renovering af Mjølnerparken, de har arbejdet på i godt og vel otte år.
Både beboere og Københavns Kommune har for længst sagt god for helhedsplanen for den omfattende ombygning.
Og nu, hvor ejendomsudvikleren CASA har vundet rollen som hovedentreprenør, kan transformationen sættes i gang.
Gaderne trækkes ind i Mjølnerparken
De fire røde murstenskarréer har kun stået på Nørrebro siden 1980’erne. Men alligevel skal hele strukturen i boligområdet bygges om.
Visionen for ombygningen af området er, at den vil blive så gavnlig for sammensætningen af beboerne, at Mjølnerparken så at sige vil bygge sig selv ud af ghettolisten.
.
Det skal blandt andet ske ved at åbne Mjølnerparken mere op for omgivelserne.
Bygningerne ligger nu i smørhullet mellem to nyere parker — Superkilen i retning mod Indre by og Mimersparken mod vest — og de to nye metrostationer Nørrebro Station og Skjolds Plads ligger ikke langt væk.
Konteksten har med andre ord ændret sig markant siden 1980’erne.
Alligevel ligger Mjølnerparken i dag lidt gemt væk og isoleret.
Nørrebros gader går uden om boligblokkene, og vil man ind til de fire karréer, kan man køre direkte ned til dem ad en rampe fra Tagensvej.
Derfor bliver man så godt som aldrig ledt til Mjølnerparken, hvis man ikke har adresse i bygningerne — eller skal besøge nogen der har. Området er en aflukket by-i-byen.
Dét skal renoveringen lave om på.
.
Gaderne omkring skal lægges om, så de ikke længere går udenom området, men føres lige igennem det. Og de tager både klassisk kantstensparkering og cykelstier med sig.
Den glidende overgang til omgivelserne hjælpes desuden på vej af den kommende grønne cykelrute Nordvestpassagen, der skal forbinde Nørrebro og Nordvest gennem Mjølnerparken og Mimersparken.
300 meter butiksstrøg
Ud mod Mimersparken, hvor overgangen til Mjølnerparken i dag er domineret af bilparkering og førnævnte rampe fra Tagensvej, skal området åbnes op og omdannes til en lille handelsgade med et nyt bydelstorv nogenlunde midt på butiksstrøget.
Samtlige stuelejligheder, der vender ud mod parken, skal laves om til butikker og caféer med udeservering — en strækning på omkring 350 meter hele vejen langs Mjølnerparkens vestlige side.
Sammen med en daginstitution, et supermarked og et kvarterhus skal det give udefrakommende flere naturlige grunde til at lægge vejen gennem området.
151 nye boliger
På den ene side bliver Mjølnerparken altså åbnet mere op for resten af Nørrebro. På den anden side bliver de fire karréer mere lukkede om gårdene i dem.
Alle opgangsdøre vendes ud mod gaden, og gårdene lukkes af med nye infill-bygninger i hullerne mellem blokkene, som på den måde bliver til klassiske københavnerkarréer.
I infill-bygningerne skal der være ungdomsboliger, og samtidig bliver de eksisterende, mindre taglejligheder med skrå vægge nedlagt og erstattet af 100 nye fire- og femværelses penthouselejligheder.
Bo-Vita håber på, at det vil tiltrække både flere studerende og flere ressourcestærke familier. I alt går Mjølnerparken fra at have 476 til 627 boliger.
Samtlige lejligheder får også altanfacader og udskiftet bad, køkken og vinduer — og hele molevitten forventes at koste op mod 1 mia. kroner.
Det er kommunen, der finansierer de nye veje og tilpasningen af infrastrukturen. Forvandlingen af blokkene betaler boligselskabet selv, men med støtte fra Landsbyggefonden loves huslejestigningen at blive på maksimalt 10 procent.
Med valget af CASA som entreprenør efter et stort EU-udbud er der nu åbnet op for snarlig byggestart.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
