Mit Nørrebro

Mød vores medlemsvirksomheder #2: Polymorph

Mød vores medlemsvirksomheder #2: Polymorph

Det bliver næsten ikke mere Nørrebro end det farvestrålende designerkollektiv på Jagtvej: 10 kreative soloselvstændige, der har hver deres unikke (og ofte upcyclede) design, men alligevel har valgt fællesskabet til.

Topfoto: En del forbipasserende tror, at Polymorph er en genbrugsbutik, fordi der typisk kun er ét stykke tøj af hvert design. Men det er kke tilfældet –tøjet er unika design, og derfor findes der ikke mange eksemplarer af hver slags. Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

“Wuhu, du har fået læbestift på – du ser jo knaldgodt ud!”

Rosen faldt prompte til Tina Svane fra en af de andre designere, da Mit Nørrebro i december var på besøg i designerkollektivet Polymorph.

På det tidpunkt var der simpelthen så gråt, kedeligt og vinterramt udenfor, at det var en ren eksplosion af livglæde overhovedet at være på besøg i den farverige lille butik på Jagtvej, hvor Polymorph har ligget de seneste 15 år.

Og at mærke den varme kollegiale stemning indehaverne imellem gjorde bare det hele ekstra hyggeligt.

Læs også: StøtLokalt: Lokalt designede T-shirts sætter kulør på grå december

Selvom unikt tøjdesign plejer at koste kassen, vil du derfor også opleve, at det i Polymorph ikke er kasseapparaternes klingen, der driver værket, men derimod glæden ved de smukke stoffer, de gode idéer og hele den kreative proces – og det at kunne dele denne glæde med kunderne.

“Det er på ingen måde nogen guldgrube for nogen af os – vi gør det simpelthen, fordi vi elsker det, og fordi vi har et rigtig godt og hyggeligt samarbejde hernede. Og så synes vi selv, vi laver nogle ret fede ting,” siger Tina Svane.

Økologi og upcycling – naturligvis!

Damerne i designkollektivet der da også som 10 små søm, da de blev præsenteret for muligheden for at indgå i Mit Nørrebros medlemsordning:

“Alle i Polymorph synes, det lyder som en rigtig god ide, så vi siger JA TAK :),” skrev Tina Svane således til Mit Nørrebros redaktør, kun få timer efter at de havde modtaget en mail fra os.

Samtlige designere giver derfor 15% på alle deres varer undtagen bestillingsvarer og varer, der i forvejen er nedsat. 

Ud over unikt designet både dame- og herretøj som kjoler, T-shirts, skjorter og heldragter finder du også tasker og smykker samt mindre items af stof som trusser, vanter og pennalhuse.

At tænke i økologi, upcycling og et minimim af spild er nemlig en naturlig del af tankegangen hos kollektivets designere. Som vi sagde: Det bliver næsten ikke mere Nørrebro!

POLYMORPH

Jagtvej 31

Åbent: Tirdag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-15

Medlemmer af Mit Nørrebro får 15% rabat på alle varer i butikken – undtaget er dog varer, der i forvejen er nedsat, samt på bestillinger. 

Se alle virksomhederne i Mit Nørrebros medlemsordning

Bliv medlem af Mit Nørrebro

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

X