MN logo rgb web 300x77
Mød vores medlemsvirksomheder #3: Spisebar20

Mød vores medlemsvirksomheder #3: Spisebar20

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Lækker brunch, et godt glas vin og hyggelig social dining er kendetegnende for det snart seks år gamle spisested i Rantzausgade. Og det bliver det igen på den anden side af genåbningen – i mellemtiden kan du købe stedets velsmagende retter som takeaway.

Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Åh, at sidde en sommeraften på hjørnet af Rantzausgade og Kapelvej, med god vin i glasset og en masse lækre småretter, ost og charcuteri på smukt anrettede delebrætter.

Det føles som 100 år siden, men bare rolig – den tid, hvor vi kan mødes med vennerne ved bordene uden for Spisebar20 kommer lige pludselig igen!

Og i mellemtiden gælder det om at give den gas med den velsmagende takeaway fra det populære spisested, så de kommer godt ud på den anden side.

For er der nogen, der har fortjent at blive støttet gennem coronakrisen af os naboer, er det Spisebar20. Ejerne bag, Tanya-Maria Solskov og Adel Ben Abdallah Bahi, har nemlig i dén grad været med til at gøre Rantzausgade til den hyggelige gade, den er i dag.

Ved enhver given gadefest og i talrige solbeskinnede weekender rykker Spisebar 20 nemlig ud på fortovet og skaber stemning i gaden med grill specials og krebsekalas, og for to somre siden skabte de tilmed en isbar under navnet ’Spis Bar’ Is’ i den del af lokalerne, der vender ud mod Kapelvej.

Som om det ikke var nok, står ejerparret også bag to andre trækplastre i gaden, den charmerende skramlede caféklassiker Tjili Pop og efternøleren Tjili Bistro.

Franske og nordiske delikattesser

I fredstid – altså når der ikke er corona – rummer menukortet hos Spisebar 20 en række delikate retter med inspiration fra både det franske og det nordiske køkken.

Og flere af dem kan indtil genåbningen heldigvis bestilles som takeaway – det drejer sig fx om tuntatar med avokado, agurk og wasabi-dressing, oksetatar med estragon, jordskokker, syltede bøgehatte og cornichoner og stedets grillede cheeseburger med bacon, cheddar, syltede rødløg og fritter.

Behøver vi sige mere?

Nåh, ja! Læser du det her inden påsken 2021, skal du vide, at Spisebar 20 lige i disse dage og til efter helligdagene kun sælger deres luksus påsketapas ud af huset.

Men det er ikke just noget at være ked af for – for det første åbner den almindelige takeaway menu igen efter påske, for det andet består påsketapasen af:

Hjemmelavet karrysild • Pankopaneret friteret kulmule med hjemmerørt mayo, rejer og citron • Påskepaté med mandler og sylt • Hjemmerørt hønsesalat med trøffel og syltede bøgehatte • Varmrøget laks med dild og sylt • Store pil-selv-rejer med aioli • Hjemmerørt æggesalat med grønt.

Og det bedste af det hele: som medlem af Mit Nørrebro får du 15% på hele regningen – så har du jo også råd til at købe stort ind!

Bestil påsketapas og anden takeaway fra Spisebar 20 her – husk at oplyse, at du er medlem af Mit Nørrebro.

SPISEBAR 20

Rantzausgade 20

Medlemmer af Mit Nørrebro får 15% rabat på hele regningen (både mad og drikkevarer)

Se alle virksomhederne i Mit Nørrebros medlemsordning

Bliv medlem af Mit Nørrebro

Related Articles

X