By Nørrebros kooperative virksomheder mærker ligesom alle andre konsekvenserne af corona-krisen. Men der er også både håb og solidaritet at spore, lyder det fra Eks-skolens Trykkeri, Logik & Co og Københavns Cykelkooperativ.
Topfoto: Christina Carlsen fra Eks-skolens i kooperativets hyggelige gård. Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
På Eks-skolens Grafisk Design & Tryk på Nørrebrogade 5c er der usædvanligt stille.
Normalt er de seks personer på arbejde. Men for tiden er der kun tre. Resten arbejder hjemmefra. Der kommer heller ikke mange nye ordrer ind, fortæller produktionsansvarlig Lis Kristensen, da Mit Nørrebro taler med hende lige inden påske:
“Normalt har vi kunder, der kigger op for at høre om tilbud. Vi laver også mange opgaver for lokale events som mini-festivaller, museer og teatre, men alt det er jo aflyst.”
I stedet forsøger trykkeriet at få nye kunder, som kan have fået nye behov under krisen:
“I går sendte vi en mail rundt og gik også rundt til forskellige butikker og take-away steder for at høre, om de kunne få brug for nogle bannere til at gøre sig synlige med. Mange restauranter kan jo se ret lukkede ud, når alle borde og stole står pakket sammen, og så ved folk ikke, at der er mulighed for take-away,” forklarer Lis Kristensen.
På Eks-skolens Grafisk Design & Tryk har de været heldige, at coronakrisen faldt i marts måned, som typisk er en af de bedre måneder i det lille kooperativ, fortæller grafiker Christina Carlsen:
“Mange årsrapporter layoutes og trykkes i marts, og det giver arbejde til os. Det er også typisk sådan, at de ideer, folk har gået rundt med siden jul, for alvor kommer i gang i marts, så der var mange faste ting, der var lette at lave. Det er så sindssygt heldigt. Til gengæld har vi ikke fået mange nye ordrer ind i marts, så efter påske ser det ud ad helvede til for os,” lyder vurderingen.
Glade for at kunne arbejde
Hos byggefirmaet Logik & Co., der holder til i Ryesgade, har de sendt godt og vel hver tredje af medarbejderne hjem. De vil ikke løbe nogen risiko, så hvis ikke folk er 100 procent raske, er de blevet bedt om at blive hjemme.
Flere er også blevet forhindret i at arbejde, fordi de har haft børn, de er blevet nødt til at passe. Daglig leder Balder Johansen er glad for, at de overhovedet må gå på arbejde:
“Man kan jo godt blive lidt socialt afsporet i de her tider. Hvis ikke jeg kunne arbejde, er jeg bange for, at jeg ville blive sindssyg.”
Indtil videre er der ikke tomt i ordrebogen hos Logik & Co.:
“Altså, det er ikke sådan, at det hele kører i olie, men det er ikke usædvanligt for os at springe fra opgave til opgave. Nu skal byggebranchen jo altid være omstillingsparat – der kan også være en isvinter, hvor vi ikke kan lave noget og derfor må sende folk hjem.”
Balder Johansen kan dog godt frygte for tomme sider i ordrebogen, når vi når nogle måneder frem:
“Vores tur kommer lige om lidt. Når restauranter og cafeer går i stå, får det også en betydning for os. Vi er en konjunkturfølsom branche. Det tog os flere år at komme ud af finanskrisen. Vi kan også risikere at komme til at mangle materialer fra udlandet,” siger han.
Vasker fingre som aldrig før
Hos Københavns Cykelkooperativ på hjørnet af Blågårdsgade og Baggesensgade har cykelmekaniker Mads Jensen fået et helt nyt forhold til hygiejne:
“Vi har taget en del forholdsregler i forhold til kunderne. Vi er kun to på arbejde ad gangen, og hvis man bruger det samme værktøj, bliver det vasket af. Vi sørger også for at holde afstand til kunderne og ikke have for mange kunder i butikken ad gangen. Og så vasker vi fingre som aldrig før,” fortæller han.
I begyndelsen af coronakrisen var der en lille tilbagegang at spore i den store hjørnebutik, men det har rettet sig lidt op igen, og Mads Jensen er fortrøstningsfuld:
“Altså i forhold til reparationer, så set det stadig ret godt ud,” siger han, før han bliver nødt til lægge telefonen et øjeblik, da døren går som tegn på kunder i butikken.
Og folk skal da også stadig have lappet dæk og strammet eger, så cyklen er klar til forårssæsonen. Men hos cykelkooperativet ved man, at bliver mange arbejdsløse, går det ud over cykelsalget.
“Det generelle forårssalg skulle gerne komme nu. Men hvis folk bliver arbejdsløse, så køber de ingen cykler. Det er jo også det, at det er så uvist – man ved ikke, hvor længe det her kommer til at vare. Men vi er heldige i forhold til så mange andre, at vi har en cykelbutik og kan holde åbent. Der er fuld respekt for de tiltag, der gøres for sundheden. Vi håber bare, at vi ikke bliver nødt til at fyre nogen.”
Kooperativernes solidaritet
Hos Eks-skolens Grafisk Design & Tryk har der vist sig gode sider ved folk under krisen:
“Vi er et lille, lokalt kooperativ, og mange af vores kunder synes, at det er en god ting. De har det samme tankesæt som os og vil gerne have, at vi overlever. Vi har oplevet, at folk simpelthen har betalt fakturaen, inden vi har lavet opgaven,” fortæller grafiker Christina Carlsen.
Hun peger også på, at kooperativerne har en styrke, der netop kommer til udtryk under en krise, som vi oplever nu:
“Vi har jo ingen aktionærer eller fluffy investeringer. Vi er sådan en lidt husmoderagtig virksomhed og har heller ingen stor gæld eller er tvunget til at fremvise et stort overskud hvert år,” siger hun.
Både hun og Lis Kristensen glæder sig over, at de små børn nu så småt begynder at vende tilbage til skoler og institutioner:
“Mange af vores kunder har jo også små børn, så når først børnene kommer i skole igen, kan de voksne få mere fra hånden.”
KOOPERATIVER – hvordan er det nu lige med dem?
Et kooperativ er en virksomhed, der ejes i fællesskab af medarbejderne. Overskuddet fordeles ligeligt mellem medarbejderne. Kooperativer er typisk meget lokalt forankrede og engageret i lokalsamfundet.
Ideen om et kooperativ stammer fra England, men har især i Danmark været meget udbredt, da først andelsbevægelsen og senere hen arbejderbevægelsen tog form i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Kooperativernes storhedstid var i mellemkrigstiden, hvor der især var mange bagere, bryggerier og mejerier, der blev drevet som kooperativer.
Fra 1960’erne og frem måtte mange kooperativer dreje nøglen om. I dag er Brugsen nok det mest kendte kooperativ, og det er også fra ordet kooperativ, at Brugsens nutidige navn Coop stammer.
Kilder: Danmarkshistorien.dk og Kooperationen.dk
