Mit Nørrebro

Ni år efter dødsulykke: ingen tidsplan for sikring af Rantzausgade

Ni år efter dødsulykke: ingen tidsplan for sikring af Rantzausgade

I alt 15 år er gået med snak om og planer for en trafiksikring af Rantzausgade, men intet er sket. Nu bliver omlægningen af gaden endnu en gang forsinket på ubestemt tid – til stor frustration for beboere og erhvervsdrivende .

Arkivfoto: Den 22-årige Tor Kristensen blev den 16. april 2012 ramt af sidespejlet fra en bus ud for Netto i Rantzausgade. Han døde dagen efter af sine kvæstelser. Foto: Mette Trudsø

“Rantzausgade – ja, den er jo vores lokale gletsjer,” lyder det ironisk fra Benjamin Asmussen.

Han har boet i bydelens gamle rabarberkvarter siden 2010 og har dermed igennem mere end et årti på tætteste hold kunnet iagttage det umanerligt langsomme naturfænomen ’omlægning af Rantzausgade’.

Læs også: Lokal bøn til kommunen: Lad Rantzausgade få fred denne sommer!

“Da vi flyttede ind i 2010, var her mange opslag om, at Rantzausgade skulle forbedres, fordi den med flest trafikdræbte og flest skuddræbte var Danmarks farligste gade,” siger Benjamin Asmussen – med henvisning til, at gaden på daværende tidspunkt også var plaget af flere skyderier som et led i den daværende bandekrig.

“Skyderierne er jo gået over – uden at det er på grund af noget, som politikerne har gjort. Men vi havde ikke forventet, at vi 11 år senere ville stå i stort set samme situation på trafikfronten,” påpeger Benjamin Asmussen.

Vi havde ikke forventet, at vi 11 år senere ville stå i stort set samme situation på trafikfronten …

Benjamin Asmussen, beboer

Han og hans kone har i den mellemliggende periode fået to børn. De går i dag begge på Blågård Skole, der ligger på den anden side af Rantzausgade i forhold til familiens lejlighed.

“Vores datter er lige blevet 9 år, og vi synes egentlig, hun er gammel nok til selv at gå til og fra skole. Men det tør vi overhovedet ikke lade hende gøre, netop fordi hun skal krydse Rantzausgade,“ siger Benjamin Asmussen, der understreger, at gaden jo ellers på mange måder er blevet en fredelig gade “med mange gode mennesker”.

“Men der er stadig meget gennemgående pendlertrafik og en lille gruppe trafikanter, som kører ekstremt hensynsløst, så der pludselig opstår kaotiske situationer,” siger Benjamin Asmussen.

Mange planer – men ingen handling

Benjamin Asmussen og hans kone er ikke de eneste lokale, der undrer sig over den manglende handling i Rantzausgade.

Den ringe trafiksikkerhed på rabarberkvarterets hovedstrøg har nu i 15 år været et tilbagevendende smertenspunkt og samtaleemne blandt beboerne – ikke mindst på grund af to dødsulykker:

Den første i marts 2006, hvor en kvindelig cyklist blev væltet af en åben bildør og derefter kørt over af en bus; den anden i april 2012, hvor en ung mand blev ramt af sidespejlet på en forbipasserende bus ud for hellen ved Netto og dagen efter døde af sine kvæstelser.

Læs også: “For sløvt”: lokal kritik af manglende trafikhandling i Rantzausgade

Midt imellem de to dødulykker konstaterede Berlingske i september 2009, at Rantzausgade var den suverænt mest trafikfarlige vejstrækning i Københavns Kommune, når man opgjorde uheldsfrekvensen ud fra antallet af færdselsulykker med personskade pr. million kørte kilometer pr. år.

Dødsulykke nummer to satte gang i borgerbevægelsen ’Sikker Rantzausgade’, anført af blandt andre den lokale beboer Ninna Hedeager Olsen – den selvsamme aktivist fra Enhedslisten, der knap seks år senere kunne sætte sig i stolen som Københavns teknik-og miljøborgmester og dermed øverste ansvarlige for byens vejarbejder.

Hvis du færdes i Rantzausgade i København, bør du tage de vagtsomme kørebriller på. Rantzausgade er nemlig den suverænt mest trafikfarlige vejstrækning i Københavns Kommune …

Berlingske, 30. september 2009

På Københavns Rådhus var der også bred politisk enighed om, at nu skulle Rantzausgade fikses.

Et utal af borgermøder, økonomiske bevillinger, projektoplæg, områdefornyelsestiltag og et ultralokalt erhvervsfællesskab senere var det, der startede som et trafiksikkerhedsprojekt, vokset til en fin og flot gadeomlægning, der både skulle gøre gaden mere trafiksikker, mere opholdsvenlig og mere grøn:

Bredere fortove med øget mulighed for såvel udeservering som spontant ophold, hastighedssænkning til 30 km i timen, regnbede, træer og cykelparkering var noget af det, såvel beboere som erhvervsdrivende i kvarteret kunne glæde sig til.

Altså lige om lidt.

For da man var kommet så langt, og alle pengene var bevilget, kom regeringen i 2019 med det såkaldte anlægsloft, der udsatte en række byggeprojekter i København, herunder også Rantzausgade.

Det blev dog ophævet igen, da coronaen ramte i foråret 2020, og den nye melding blev, at gravkøerne ville gå i jorden her til maj 2021.

Fejlvurderinger og manglende svar

Men så.

Så gik det op for kommunen, at det ambitiøse skybrudsprojekt, der i mellemtiden var blevet en del af det samlede anlægsprojekt, ikke var sådan lige at udføre.

Blandt andet skulle der ekstra midler til at fjerne gamle sporvognsskinner under gadens asfalt, men endnu vigtigere gjorde Teknik- og Miljøforvaltningens manglende erfaring med skybrudsprojekter, at man havde fejlvurderet opgaven, herunder forløbet af en vandledning under gaden.

Det fik i begyndelsen af marts Borgerrepræsentationen til at bevilge 6 mio. kr. ekstra til skybrudsprojektet – en forhøjelse på 60 procent.

Det er en mærkværdig form for borgerinddragelse …

Sebastian Eskerod, formand for Erhvervsfællesskabet i Rantzausgade og medlem af hurtiggruppen

Derefter, den 18. marts 2021, fik den såkaldte hurtiggruppe – en borgergruppe nedsat for en tæt lokal dialog med kommunen – en mail fra Teknik- og Miljøforvaltningen om, at man afventede nye beregninger og en tidsplan for omlægningen af vandledningen fra Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR.

Kommunens projektvejleder sluttede mailen med at skrive, at han forventede ugen efter at kunne orientere hurtiggruppen om, hvad det ville give af forsinkelser på hele Rantzausgade-projektet.

Siden har hurtiggruppen intet hørt.

Det undrer Sebastian Eskerod, formand for Erhvervsfællesskabet i Rantzausgade og medlem af hurtiggruppen, der kalder det “en mærkværdig form for borgerinddragelse”.

Borgmester er selv overrasket

Også den tidligere Rantzausgadeaktivist og byens nuværende Teknik-og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Enhedslisten), er umiddelbart overrasket over at høre, at kommunikationen omkring projektet var gået i stå midt i marts.

“Det er jo en sag, der har betydet rigtig meget for mig i mange år. Så både som politiker og som borger synes jeg da også, det er utilfredsstillende, at så mange udefrakommende ting kan bremse sådan et anlægsprojekt. Jeg havde jo heller ikke selv forestillet mig, at det ville tage så lang tid,” erkender hun.

Borgmesteren lover at forhøre sig i forvaltningen i håbet om, at Mit Nørrebro i det mindste kan nå at få med i artiklen, hvornår der forventes at ligge en tidsplan klar.

Senere samme eftermiddag vender borgmesterens pressekonsulent tilbage for at sige, at Teknik-og Miljøforvaltningen desværre endnu ikke kan fortælle, hvad tidsplanen for omlægningen af Rantzausgade er.

Man tør faktisk ikke engang spå om, hvornår man kan have en tidsplan klar.

Jeg havde jo heller ikke selv forestillet mig, at det ville tage så lang tid …

Ninna Hedeager Olsen, tidligere Rantzausgade-aktivist og nuværende teknik- og miljøborgmester (Ø)

Så Benjamin Asmussen er ikke helt galt på den – faktisk er han næsten lidt for flink:

En gennemsnitlig gletjser bevæger sig 91,25 meter om året.

Rantzausgade er 780 meter og har nu haft 15 år til at flytte sig. Det ville svare til 52 meter om året – næsten dobbelt så langsomt som den gennemsnitlige gletcher.

Og den er ikke i mål endnu.

Læs også: Lokal bøn til kommunen: Lad Rantzausgade få fred denne sommer!

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X