MN logo rgb web 300x77
Nintendopusheren tilbage i topform: “Det er jo her, hvor nørder mødes”

Nintendopusheren tilbage i topform: “Det er jo her, hvor nørder mødes”

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 7 måneder gammel

Efter mere end et år med nedlukninger kører Nintendopusheren atter løs med arrangementer, hvor kunderne kan mødes med andre spilentusiaster. Kom med til midnatevent i spilbutikken i Ydunsgade.

“Det er jo dét, vi kan hernede,” siger Mads ’Nintendopusheren’ Jacobsen.

Han hentyder til de arrangementer i forretningen i Ydunsgade, der samler spilentusiaster fra nær og fjern og dermed skaber et fællesskab omkring spilkulturen.

Da MadsJacobsen åbnede Nintendopusheren i 2019, var der en helt klar idé med butikken: at vise folk den videospilsverden, som han selv er en del af, og som han holder meget af.

Han ville altså med butikken bidrage til fællesskabet omkring kulturen for videospil på Nørrebro, hvor der også ligger en håndfuld andre spilcaféer og -forretninger.

Særligt Mariokart64-turneringer har han afholdt en gang om måneden siden opstarten. Men grundet coronanedlukningerne har Nintendopusheren måttet holde en ufrivillig lang turneringspause, så glæden er stor over nu igen at kunne mødes fysisk.

Da Mads Jacobsen selv elsker at afholde spilarrangementerne og ser sig selv som gæst snarere end arrangør, er arrangementerne gratis at deltage i. Alle arrangementer bliver annonceret via Nintendopusherens facebookside, som du kan finde her.

Begejstringen er stor, når der ankommer nye spil og holdes arrangementer i Nintendopusherens propfyldte kælderlokale i Ydunsgade. Filmen er lavet af Tobias Lindhardt Jensen, Lea Niemann og Rosa Vendelboe Vestergaard fra TV-og Medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, DMJX.

Related Articles

X