MN logo rgb web 300x77
Nissen over dem alle: Henry Heerup på Assistens Kirkegård

Nissen over dem alle: Henry Heerup på Assistens Kirkegård

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Mennesket bag gravstenen: Han var nørrebroer, nisseelsker og ‘kejser af kinesiens land’. Og så var han en af Danmarks mest kendte og elskede kunstnere, der aldrig mistede sin folkelighed.

Henry Heerup, maler, billedhugger og grafiker, født 4. november 1907, død 30. maj 1993. 

Foto af gravsten, december 2020: Poul-Erik Pløhn. Portrætfoto: ukendt fotograf.

Henry Heerup var nissen over alle nisser og eneste medlem af Nissernes Fagforening i Vanløse og Rødovre. Han er kendt og elsket for sine livsglade og farvestrålende idylliske billeder med familier, kærlighed, dyr, nisser, natur og meget mere. 

Han kom til verden 4. november 1907 og fik navnet Henry Christensen (navneskift til Heerup ca.1914). Hans mor var 40-årige Sara Lolia Anna Christensen, som var bestyrer i sin brors herreekviperingsbutik på Nørrebrogade.

Henry blev født uden for ægteskab, og han kendte ikke sin far. Hvis nogen spurgte, hvem hans far var, svarede han altid, at han var “kejser af kinesiens land”. 

Henry Heerup voksede op i en 5. sals lejlighed på Nørrebros Runddel. Der var der udsigt over Assistens Kirkegård, og her han brugte mange timer og blev fortrolig med de mange gravsteder for kendte danskere. 

Hans favorit var H.C. Andersens grav, som han besøgte hvert år den 2. april for at synge fødselsdagssang for den berømte eventyrdigter. H.C. Andersen var gennem hele livet Heerups helt og store inspiration. 

Barn på det folkelige Nørrebro

Det var ikke kun kirkegården, der var inspirationskilde for Heerups senere værker, men hele Nørrebro, og ifølge Heerup Museum har han udtalt: 

”Det at jeg er født på Nørrebro, er vel skyld i det folkelige i min kunst. Hele min barndom boede jeg på Nørrebros Runddel. Fra vores vinduer kunne jeg se alt, hvad der foregik, og det tegnede jeg. Det var i hesteambulancernes tid og den gang, politiet bar de gammeldags romerske hjelme”. 

Henry Heerup gik på Prinsesse Charlottes Gades Skole, indtil han var 14 år, men han var ikke glad for at gå i skole. Han var dårlig til matematik og dansk, og læreren slog ham i matematiktimerne, fordi han ikke kunne regne. 

Heerup havde sit barndomshjem på 5. sal i denne ejendom på Nørrebros Runddel, der her er fotograferet ca. 1910 – få år efter hans fødsel. Foto: Emil Stæhr. Fra Det Kongelige Bibliotek. 

Efter skolen kom han i lære både som stentrykker, skiltemaler, litograf, bronzestøber og maler, men hans store drøm var at blive kunstner, og 1927 blev han optaget på Kunstakademiets malerskole, som han var tilknyttet indtil 1932. 

Derefter deltog han aktivt i det danske kunstnermiljø i 1930’erne, bl.a. som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning Cobra. 

Heerup befandt sig godt i Cobra og fortalte: 

“Når jeg var med i Cobra, var det som billedhugger, og jeg følte mig hjemme blandt de mennesker, selvom jeg ikke kunne tale med dem, der kom fra Holland, Belgien og Frankrig. I Cobra-gruppen sad jeg som den lille nørrebrodreng i hjørnet og drak min røde sodavand, mens de andre skrev fine artikler om alt det de mente og troede på,” fortalte han mange år senere til Berlingske.

Kunstner, katteejer og nisseven

Heerup var en flittig kunstner, og hans produktion af malerier, granitskulpturer, grafiske arbejder, vægudsmykninger og meget mere var enorm. 

En stor del af denne kunst blev skabt i det fri i hans arbejdshave i Rødovre, der fra 1946 til hans død i 1993 fungerede som hans atelier, galleri og salgssted. 

Han elskede at arbejde i sin have, og i et interview til Billed-Bladet fortalte han: 

“Når jeg sidder herude i min have i Rødovre mellem mine syv katte omgivet af vildnisset, er jeg fyldt af den indre lykke, som jeg har været så heldig at leve med i mange, mange år. Så snakker jeg med nisserne, der bor herude året rundt,” sagde han og uddybede:

“Det er skam alvorligt ment, det med nisserne. Jeg har da i hvert fald set én med mine egne øjne for kort tid siden. Det var altså en sommernisse. Uden skæg og med korte bukser. Men han er ikke den eneste. Jeg kan høre dem hele tiden herude. Det er da også derfor, at jeg ofte har brugt nissen som motiv.” 

Fakkeltog og træskostøvler

Da Heerup fyldte 80 år i 1987 blev han fejret med et fakkeltog fra Thorvaldsens Museum til Kunstforeningen på Gammel Strand. Helt tilbage i 1867 havde Heerups store helt H. C. Andersen opnået den samme ære. 

Heerup var en stor kunde hos trykkeriet Johnsen+Johnsen i Aldersrogade, hvor jeg var trykker, og naturligvis skulle han have en gave på sin 80 års dag. Han ønskede sig én ting, og det fik han – et par træskostøvler. 

I 1933 blev Heerup gift med væveren Emilie Westh. De fik to børn sammen, Ole i 1934 og Nanna i 1936.

Parret blev skilt i 1945, men bevarede en nær kontakt resten af livet. I 1958 giftede Heerup sig med den tysk-jødiske konservator og maler Marion Hansen, og de blev sammen til Henrys død. 

Efter flere indlæggelser på Bispebjerg Hospital og Kommunehospitalet flyttede Heerup i 1990 på plejehjem. Her boede han indtil sin død i 1993.

Henry Heerup døde pinsedag den 30. maj 1993. Efter begravelsesceremonien i Grundtvigs Kirke den 5. juni blev han begravet på Assistens Kirkegård, ikke langt fra barndomshjemmet på Nørrebros Runddel. 

Heerups maleri ‘Årstiderne’ fra 1972. Billede fra Hadsund Kulturhus, maj 2018. Foto: Poul-Erik Pløhn.

Related Articles

X