MN logo rgb web 300x77
Nørrebro Bibliotek vinder pris som Københavns smukkeste nybyggeri

Nørrebro Bibliotek vinder pris som Københavns smukkeste nybyggeri

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

Det lykkedes: Vores lokale bibliotek på Den Røde Plads var publikums favorit ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering.

Nørrebro Bibliotek har foran ni andre nybyggerier vundet publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering.

Og som nørrebroer kan man godt tillade sig at se det som en cadeau til den lokale virkelyst og opfindsomhed.

Biblioteket, der i 2019 flyttede ind hos Nørrebrohallen i den over 100 år gamle sporvognsremise på Den Røde Plads, er nemlig designet og indrettet i et tæt samspil mellem arkitekten Keingart og bibliotekets personale – og det oven i købet på et meget snævert budget.

Seks store, farvestålende malerier i bygningens buede vinduespartier er lavet specielt til stedet af kunstneren af Eske Kath, og den lyse og rummelige indretning har hurtigt fundet en plads i nørrebroernes hjerte.

Læs også: Nørrebrohallen: fra sporvogne til sport, kultbanko og nyt bibliotek

Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) kalder da også bibliotekets indflytning i sporvognsremisen for “en kæmpe succes”.

“Udefra er der ikke sket den store forandring, men inden for de smukke porte lander man i en lille by i byen med stræder og gader, små pladser og samlingspunkter for folk i alle aldre. Stedet indbyder i høj grad til fællesskab og fordybelse,” siger Franciska Rosenkilde.

Der blev i alt afgivet 2.707 stemmer afgivet til publikumsprisen.

De øvrige ni nominerede byggerier var Cityringens stationer, Frihedsmuseet, Træhus i Sydhavnen, Københavns Museum, Sankt Joseph Seniorbofællesskab & Plejecenter, Enghaveparken inkl. Boderne, Amager Bakke, Charlottetårnet samt Lille Langebro. Du kan læse hele nomineringsteksten og altså begrundelserne for at indstille Nørrebro Bibliotek til Københavns smukkeste nybyggeri nederst i artiklen her.

Related Articles

X