By “Vores børn bliver udsat for et tab af privatliv – og så foretrækker jeg at handle i børnenes favør,” siger far til en datter i 0. klasse på Blågård Skole. Han har nu startet en Facebook-gruppe for at undgå misbrug af børnenes data i fremtiden.
Læs også: Nørrebro-forældre har knækket koden: Sådan undgår dit barn årets trivselsmåling
Føler du dig alene på jobbet?
Er du god til at løse dine problemer?
Tror du, at dine kolleger kan lide dig?
Hvordan ville du have det med skriftligt at skulle besvare ovenstående spørgsmål og vide, at staten gemte svarene på dit cpr-nummer – på ubestemt tid?
Det vil Benjamin Asmussen gerne have alle Nørrebros – ja, helst hele landets forældre til at overveje.
For det er, hvad skolebørn helt ned til 0. klasse skal svare på i folkeskolernes trivselsmålinger, som gennemføres lige nu og frem til den 14. juni.
De tre indledende spørgsmål i denne artikel er en tilpasset voksenversion af spørgsmål 3, 8 og 11 fra årets trivselsmåling, som de er formuleret i spørgeskemaet for eleverne i 0.-3. klasse: Føler du dig alene i skolen? Er du god til at løse dine problemer? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig?
Og om end Benjamin Asmussen anerkender, at trivselsmålingerne kan have en værdi på klasse- og skoleplan, forstår han ikke, hvorfor svarene på målingerne efter stor mediebevågenhed sidste år endnu ikke er anonyme på individniveau.
“Man kan jo spørge sig selv som voksen: ville jeg have lyst til at lave sådan en undersøgelse hvert år, som bliver gemt i central database, så man kunne følge med i, hvordan jeg nu lige havde haft det? Ikke mindst, fordi det er et øjebliksbillede – det er jo ikke et gennemsnit over året, men handler om, hvordan man havde det lige dén dag. Det synes jeg er problematisk, at vores børn bliver udsat for – uden at vi har nogen mulighed for at sige fra,” siger han, der selv har en datter i 0. klasse på Blågårds Skole og en søn, der endnu går i børnehave.
Facebookgruppe til erfaringsudveksling
Benjamin Asmussen har derfor oprettet Facebook-gruppen Nej til trivselsmåling og tvungen registrering af børns følelser!
Med sin baggrund som uddannet historiker har han beskæftiget sig en del med informatik, og hvordan data er blevet brugt i fortiden.
Og helt stilfærdigt påpeger han, at historien byder på masser af eksempler på regimer, der har brugt tilgængelig data om borgerne på måder, der ikke just var fremmende for demokratiet.
“Det er ikke, fordi jeg tror, vi lige nu er på vej ud i den slags. Men den seneste generation har ændret sig markant med internet, computere og big data. Det er den verden, vores børn er vokset op i, og med den dataregistrering, der i dag finder sted, fra man bliver født, til man dør, hvem ved så, hvor stort et materiale, der egentlig bliver opbygget, og hvem der pludselig vil have adgang til det?” spørger han.
Derfor agerer han selv ud fra det, han kalder et ’forsigtighedsprincip’ ved at holde sin datter hjemme fra skole den dag, trivselsmålingen skal gennemføres i hendes klasse.
“Med det tab af privatliv, vores børn bliver udsat for, foretrækker jeg som forælder at reagere i børnenes favør,” siger han og understreger, at modstanden ikke handler om en mistillid til lærerne eller ledelserne på Blågård skole eller andre af bydelens eller landets folkeskoler.
“Det handler dybest om, om man gerne vil have, at disse data skal opbevares til evig tid og fremdrages og bruges til alt muligt, som vi ikke kan forudse lige nu. Umiddelbart virker det jo rimeligt uskyldigt – vi stoler på lærerne, vi stoler på skolen, vi stoler på ministeriet. Men hvem ved, hvad der sker om en 20 års tid? De seneste års mange sager om misbrug af børnenes data vækker jo ikke ligefrem tillid,” siger han.
Langsigtet politisk pres
Benjamin Asmussens bekymring deles af Maia Kahlke Lorentzen, hvis søn går i 3. klasse på Blågård Skole.
Hun har både sidste år og i år været aktiv i at kommunikere denne bekymring ud til såvel ledelse som forældre på skolen.
“Jeg er slet ikke tryg ved, at nogen ikke på et senere tidspunkt får en god idé om at bruge de her data til noget. Og jeg synes, det er under al kritik, at det er obligatorisk for børnene at deltage i målingen,” siger Maia Kahlke Lorentzen, der er konsulent i digital sikkerhed og forståelse.
Også hun drager parallellen til, hvordan vi voksne ville have det med at være tvunget til på vores arbejdsplads at svare på spørgsmål om vores umiddelbare trivsel og vide, at svarene ville blive knyttet til vores cpr-nummer og aldrig blive slettet.
Både Benjamin Asmussen og Maia Kahlke Lorentzen er på det rene med, at det nok ikke lige er i forbindelse med dette års trivselsmålinger, at de får ændret lovgivningen på området.
Ikke alene er målingerne allerede gået i gang for i år. Der er også et folketingsvalg – og i lidt mindre grad et Europaparlamentsvalg – der lige nu stjæler stort set al den politiske opmærksomhed og handlekraft.
Men håbet er at kunne lægge et langsigtet politisk pres stærkt nok til, at de ikke også næste år behøver at holde deres børn hjemme fra skolen for at undgå, at private følelser og tanker registreres og kan føres tilbage til dem mange år senere.
“Og på en måde er det jo lidt sjovt, for hvis der ikke skulle komme ballade for det her fra os på Nørrebro, hvor skulle det så komme fra?” spørger historikeren Benjamin Asmussen.
“Det ligger jo lidt i områdets dna – der var ballade mod tyskerne under 2. Verdenskrig, der var ballade mod EU, der er ballade hele tiden – det hører sig nærmest til. Hvordan balladen udmønter sig, kan vi så diskutere. Det skal ikke være med vold – men vi har en relevant tradition for at tage kritisk stilling til det omgivende samfund,” siger han med et smil – men et af dem, der ligger alvor bag.
Læs også: Nørrebro-forældre har knækket koden: Sådan undgår dit barn årets trivselsmåling
Trivselsmåling 2019
• Årets trivselsmåling i folkeskolen foregår lige nu og frem til 14. juni. Præcis hvornår de bliver afholdt på de enkelte skoler og i de enkelte klasser, planlægges og udmeldes af skolerne selv.
• Målingerne er lovfæstede, og den enkelte skole er derfor forpligtet til at gennemføre dem.
• Trivselsmålingen gennemføres som en del af undervisningen. Eleverne skal derfor deltage i undersøgelsen. Hvis der er spørgsmål, som eleven ikke ønsker at besvare, kan han eller hun benytte svarkategorien ’Jeg ønsker ikke at svare’.
• Danmarks Lærerforening har tidligere i år talt for at skrotte trivselsmålingen, da den efter deres mening skader tilliden mellem skole og hjem og fjerner tid og fokus fra det egentlige trivselsopbyggende arbejde.
• Skolens leder giver elever, der har været forhindret i at gennemføre målingen, mulighed for at gennemføre målingen en anden dag. I praksis vil det dog ikke have konsekvenser for den enkelte elev, hvis vedkommende ikke får besvaret spørgeskemaet.
• Eleven skal bruge sit UNI-Login for at få adgang til spørgeskemaet. Svarene behandles sammen med elevens UNI-Login og CPR-nummer, skolenummer og klasse af Styrelsen for It og Læring til at danne statistiske opgørelser til skolerne og til at følge udviklingen i trivslen i folkeskolen.
Se Undervisningsministeriets brev til forældre om den nationale trivselsmåling her
Kilde: Undervisningsministeriet og Politiken
