Mit Nørrebro
Nørrebro har førertrøjen i Blackstone-opkøb

Nørrebro har førertrøjen i Blackstone-opkøb

Nørrebro er den københavnske bydel, hvor den meget omtalte amerikanske kapitalfond Blackstone og deres danske samarbejdspartner 360 North har opkøbt flest ejendomme.

37 ejendomme, 712 lejemål og 74.370 kvadratmeter.

Så stor en del af Nørrebro er lige nu opkøbt af en af verdens største kapitalfonde, Blackstone. Og det gør os til den københavnske bydel med både flest ejendomme og flest kvadratmeter tilhørende den amerikanske gigantvirksomhed.

Kun på antal lejemål bliver vi slået af Frederiksberg, der har trukket langt flere medieoverskrifter på Blackstone-opkøb, end Nørrebro har.

Blackstone og deres danske samarbejdspartner 360 Norths mange opkøb her i byen har vakt opmærksomhed og bekymring for, om vi som fx London, New York og Paris ender med at blive rigmandsbyer, hvor ingen almindelige mennesker har råd til at bo.

Kapitalfonden er nemlig kendt for at købe ældre ejendomme (med forholdsvist billige lejemål) og via den danske ejendomsudvikler foretage renoveringer så gennemgribende, at huslejerne kan sættes voldsomt op – de såkaldte 5.2-reguleringer, der har fået navn efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, og som i praksis kan fordoble huslejen.

Så sent som i går (tirsdag) blev det kendt, at FNs særlige rapportør for retten til en bolig, Leilani Farha, har skrevet et brev til den danske regering for at stoppe denne udvikling.

Ifølge Politiken kritiserer hun i brevet den danske regering for at have gennemført love, “der gør det muligt for hidtil usete mængder af global kapital at blive investeret i danske boliger alene med det formål at akkumulere rigdom”. 

Lokaludvalget: “Den kunne vi da godt have undværet”

Bydelsrekorden i antal Blackstone-opkøb er da heller ikke noget, der ligefrem glæder formanden for Nørrebro Lokaludvalg, Mogens Petersen:

“Den kunne vi da godt have undværet,” siger han nøgternt og fortsætter:

“Vi så helst, at Blackstone ikke var her, fordi vi jo ved, at når de opkøber ejendomme, så stiger huslejen. Og er der noget, vi har rigeligt af på Nørrebro, er det dyre boliger. Vi bliver nødt til at bevare nogle af de billige boliger – i hvert fald , hvis vi ønsker at bevare en diversitet på det menneskelige plan.” 

Lokaludvalget har dog ikke nogen indflydelse på den lovgivning, der gør det muligt for kapitalfonde at opkøbe og istandsætte ejendomme med huslejestigninger til følge.

“Vi er jo helt oppe på regeringsplan med det her, men jeg ville da ønske, at en ny regering som noget af det første vil gå ind at kigge på det, inden vi bliver helt opkøbt af amerikanske kapitalfonde,” siger lokaludvalgsformanden.

LLO: “Folk er utrygge”

I mellemtiden tikker det ind med bekymrede lejerhenvendelser til Lejernes Landsorganisation, LLO.

“Vi får enormt mange henvendelser omkring Blackstone og 360 North, og mange af dem er fra Nørrebro,” siger direktør for LLO Hovedstaden, Claus Højte.

“Blackstone rykker hen over byen som en stor maskine, der høster billige lejemål og gør dem dyre. 14 dage efter overtagelsen er der stillads om ejendommen, det går lynhurtigt. Typisk ringer og skriver de til folk og spørger, om de ikke kunne tænke sig at bo et andet sted, og så går de ellers i gang med at sætte nye vinduer i og altaner op. Det gør mange lejere utrygge,” siger han.

Beboere: “Vi skal tænke 30 år frem”

Det er også her på Nørrebro, at en beboer har taget initiativ til Facebook-gruppen Blackstone Invest/360 North. Opråb til beboere i Storkøbenhavn, hvor beboere og naboer til de opkøbte ejendomme kan udveksle erfaringer.

Beboeren, Katrine Vejby, er andelshaver i Elmegade, men deler gård med flere ejendomme, der alle er opkøbt af Blackstone. I forbindelse med opførelsen af en tagterrasse på genboejendommen, der ifølge Katrine Vejby var dobbelt så stor som tilladt, holdt hun møde med sine gårdnaboer og var rystet over, hvad hun hørte.

“De fortalte om lynrenovering med billige materialer, håndværkere, der ikke overholder reglerne og meget, meget andet,” siger hun om motivationen for at stifte Facebook-gruppen.

Desuden har hun tidligere boet i London i 11 år og med egne øjne set, hvad ejendomsinvestering de senere år har gjort ved bykernen i den britiske hovedstad:

“Den er gået fra at være en by med så meget liv og gang i den gået – fra at være folkets by – til at være en investeringsby, hvor mange områder står øde hen,” siger hun – og understreger, at problemet med de hurtige istandsættelser netop ikke kun handler om dem, der bor i de opkøbte ejendomme og om deres huslejer.

“Dem handler det selvfølgelig om her og nu, men vi skal jo også tænke 30 år frem på, hvad der er Københavns styrker, og hvad vi derfor skal værne om. Og det er de smukke gamle bygninger og vores fælles historie,” siger Katrine Vejby.

Blackstones danske samarbejdspartner, 360 North, har ikke ønsket at benytte sig af muligheden for at kommentere på denne artikel.

Blackstone-ejendomme på Nørrebro

Ifølge Blackstones danske samarbejdspartner 360 North har de 37 ejendomme på Nørrebros i alt 4,1 kvadratkilometer.

  1. Bjelkes Allé 18A
  2. Blågårdsgade 12
  3. Fredensgade 3+5+7
  4. Fælledvej 5
  5. Fælledvej 21
  6. Fælledvej 23
  7. Griffenfeldsgade 6
  8. Guldbergsgade 2
  9. Hillerødgade 2
  10. Heimdalsgade 8+10
  11. Heimdalsgade 12+12a
  12. Jagtvej 101
  13. Jagtvej 113+115
  14. Nordre Fasanvej 271
  15. Nørrebrogade 18A
  16. Nørrebrogade 28
  17. Nørrebrogade 30
  18. Nørrebrogade 34
  19. Nørrebrogade 41
  20. Nørrebrogade 50
  21. Nørrebrogade 51
  22. Nørrebrogade 52
  23. Nørrebrogade 90
  24. Nørrebrogade 154
  25. Nørrebrogade 156
  26. Nørrebrogade 174+176, Gormsgade 2a+2b, Allersgade 1 (Zøllnerhus)
  27. Nørrebrogade 175
  28. Nørrebrogade 223
  29. Nørrebrogade 225
  30. Rantzausgade 32
  31. Rantzausgade 42 A+B+C
  32. Rantzausgade 45+47
  33. Rantzausgade 58A+B (Ses på topbilledet af artiklen)
  34. Ravnsborggade 17-17C
  35. Vølundsgade 4
  36. Åboulevard 48
  37. Åboulevard 80

Kilde: 360 North

Foto: Thue C. Leibrandt

Blackstone bydel for bydel

Nørrebro: 38 ejendomme, 712 lejemål, 74.370 kvm

Vesterbro: 27 ejendomme, 376 lejemål, 46.035 kvm

Frederiksberg: 24 ejendomme, 745 lejemål, 72.073 kvm

Amager: 21 ejendomme, 431 lejemål, 37.267 kvm

City: 20 ejendomme, 505 lejemål, 37.888 kvm

Valby: 16 ejendomme, 188 lejemål, 22.566 kvm

Østerbro: 15 ejendomme, 329 lejemål, 30.626 kvm

I alt: 160 ejendomme, 3.286 lejemål, 320.825

Kilde: 360 North

Foto: Colin

London calling: Derfor kan kapitalfondenes opkøb blive et problem for os alle

Når ejendomspriserne i en by stiger voldsomt, påvirker det ikke kun lejerne i de ejendomme, der bliver opkøbt. Og det påvirker heller ikke kun folk med beskedne indkomster. Det påvirker hele byens puls, lyder det fra kritikere af Blackstones og andre kapitalfondes fremmarch i storbyer verden over – herunder København.

Lokalt er frygten, at Nørrebro og resten af København kan komme til at ende med at stå øde hen efter fyraften, fordi ingen mennesker med deres daglige gang i byen har råd tid at bo der.

Denne udvikling ser man fx i London, hvor stifter og administrator af Facebook-gruppen Blackstone Invest/360 North. Opråb til beboere i Storkøbenhavn, Katrine Vejby, har boet i 11 år.

Da journalist Susanne Sayers for nylig var på besøg i London, tegnede hun et billede af en på mange måder døende by:

“Har slentret rundt i London, og selv om jeg holder af store dele af byen og den engelske kultur – glæden ved det pudseløjerlige og finurlige, humoren der matcher, begejstringen over det grønne – har byen ændret sig voldsomt de senere år; også selv om den ligner sig selv.


Det kan mærkes, at der mange steder ikke længere bor mennesker. Området omkring Knightsbridge og Kensington var dødere end knækprosa i går aftes efter klokken 22. Der var mørkt i alle vinduer i de fornemme bygninger – det meste er ejet af mennesker, som ikke bor der fast. 


Selvfølgelig er der stadig steder, hvor unge mennesker og mennesker med en jævn indkomst kan gå i byen – men det er ikke længere fra London, at de nye og vilde impulser kommer, og det skyldes blandt andet prisniveauet. En opgørelse for et par år siden viste, at Londons økonomi gik glip af mere end en milliard pund om året, fordi en stor del af befolkningen bruger stort set hele den disponible indkomst på daglige fornødenheder, først og fremmest husleje. Det betyder færre penge at bruge på teater, musik, mad, mode … og det betyder igen, at den opfindsomhed på det område, som London var så kendt for, i høj grad er forsvundet.


Nu er forlystelser tydeligt rettet mod den mest velbetalende del af publikum. Umådelig høj klasse, men også underligt stivnet i forhold til mylderet før. Velbetalende indbyggere er der; det afspejler det enorme udvalg af luksusmærker og luksusvarer. Problemet er, at der er så lidt til den del af befolkningen, der ikke har mange penge. 


I luksusvarehuset Harrods talte jeg med make-up-ekspedienten Vanesse. Hun var oprindeligt fra Leeds, nu rykkede hun hjem igen.
“Jeg kom til London for at have det sjovt. Men sandheden er, at jeg ikke har pengene til det. Mit lille værelse koster 520 pund om måneden – det kan jeg få min egen bolig for i Leeds. London er fantastisk for den, som besøger byen og har penge. For os, der bor her, er det svært at få råd til at drage fordel af de mange kulturtilbud. Jeg bruger stort set alle mine penge på bolig og mad.”


Den charme, som jeg husker fra London, er der stadig. Men da jeg gik gennem byen i nat og i morges, slog det mig, at byen mange steder prøver at forklæde åndsforladt forbrug som attraktiv livsstil.”

Related Articles

X