Mit Nørrebro
Nørrebro, som den ikke blev: bydelens forliste byggeprojekter

Nørrebro, som den ikke blev: bydelens forliste byggeprojekter

Vores gode venner på Magasinet KBH har netop offentliggjort en artikel om de spektakulære, vilde, og nogle gange næsten forrykte københavnske byggeprojekter, der aldrig blev ført ud i livet – og vi har håndplukket dem fra Nørrebro.

Dronning Louises Bro som basar (topbilledet)

Projekt: Shoppingbro. År: 1884

Dronning Louises bro omdannet til en butiksgade a la den berømte Ponte Vecchio bro i Firenze? Hvorfor ikke, tænkte arkitekt Blichfeldt da der i 1884 skulle bygges en afløser for den eksisterende Peblingebro.

Han var klar over at der allerede manglede ledige butikslokaler i den nybyggede forlængelse af Frederiksborggade der hurtigt var blevet en driftig forretningsgade.

I Blichfeldts forslag, der matchede det nybyggede og lovpriste boligkompleks ved Søtorvet, blev der plads til handlende i broens buegange, og de åbne portaler gav en smuk udsigt ud over søen. Ude og Hjemme, hvor denne tegning er fra, bedømte da også butiksbroen til at være en ”både i praktisk og kunstnerisk henseende vellykket plan”.

Paris ved søerne

Projekt: Eiffeltårn i København. År: 1894

I 1889 besøgte arkitekten Vilhelm Dahlerup — manden bag blandt andet Det Kgl. Teater og Statens Museum for Kunst — Verdensudstillingen i Paris. Her så han hvordan Gustave Eiffels tårn var blevet et ekstraordinært vartegn for byen. Det skulle København ikke stå tilbage for.

Dahlerup tegnede et udkast til et københavnsk Eiffeltårn der skulle ligge på Gyldenløvesgade ned til Peblingesøen. Efter at de københavnske volde og voldgrave var blevet sløjfet i 1870’erne, havde man pludselig fået øje for hvor attraktivt det var at have vand midt inde i byen.  

Den prominente placering af Dahlerups dramatiske tårn var oplagt. Men tårnet nåede aldrig længere end til tegnebrættet. Et udsigtstårn uden andet formål end at rage op var alligevel for dekadent for københavnerne. I stedet blev Dahlerup hyret af Københavns Skøjteløberforening der manglede en permanent bygning.

Skøjteløberne holdt til ved Peblingesøen og havde hidtil måtte nøjes med nogle intermistiske træbygninger. Nu ville man
have et ordentligt byggeri med plads til café og selskabslokaler. Dahlerup slog til, og i slutningen af 1894 var et københavnsk Eiffeltårn i stedet blevet til Søpavillonen. I dag er den fredet, og indrettet som bar og restaurant.

Det Tårnhøje Helvede

Projekt: Verdens højeste tårn (som vi her har lagt ned). År: 1933

Arkitekt Bent Helweg-Møller gav i 1933 dette bud på et tårn placeret ved Søerne. 

“Verdens højeste tårn på Søpavillonens grund, 20 meter højere end Eiffeltårnet”, lød Politikens præsentation af projektet. Omtalen slog fast, at det færdige tårn ville tage sig pragtfuldt ud, når det spejlede sine farvestrålende, blinkende reklamer i søen.

Søslangen, der tabte pusten

Projekt: Motorvej langs søerne. År: 1958

En bred motorvej var i 1960’erne tæt på at skære København tværs over og lægge sig som en kvælende søslange langs indersiden af søerne. 

“Søringen” var navnet på den sekssporede motorvejsforbindelse der effektivt skulle lede bilerne ind til centrum af byen uden at belaste den gamle middelalderby.

Søringen var planlagt til at skulle gå fra Lyngbyvejens afslutning ved Hans Knudsens Plads, ad Nørre Allé og Tagensvej, videre langs Søerne, forbi Hovedbanegården for at ende ved havnen. 

Undervejs ville den skære 30 meter af søernes bredde, ligesom en del af Fælledparken — og parken foran Rigshospitalet skulle inddrages, fordi vejen på dette stykke skulle have 12 spor.

Den ambitiøse plan indbefattede desuden en biltunnel under Vesterbro og ud under havneløbet forbi et område på Vestamager, der skulle bebygges med højhuse med 25.000 boliger. Sig ikke, der ikke var store armbevægelser!

Søringen blev præsenteret første gang i 1958. Året efter blev den vedtaget i Borgerrepræsentationen og i 1964 af Folketinget. 

De ivrigste forkæmpere var den konservative byplanborgmester Alfred Wassard og den socialdemokratiske overborgmester Urban Hansen, der håbede på, at motorveje og højhuse kunne standse de velhavendes flugt fra København og kommunens økonomiske nedtur.

Men også aviser og arkitekter roste planen for at være visionær og uomgængelig.

Ingen ring med krise

Mod slutningen af 1960’erne begyndte der imidlertid at lyde protester fra befolkningen, men det var først, da København blev ramt af 1970’ernes oliekrise og konjunkturnedgang, at Søringen blev opgivet. 

Det var trafikminister Jens Kampmann (S), der i 1973 endeligt trak stikket ud af den brølende trafikmaskine der alene for strækningen Hans Knudsens Plads til Sankt Jørgens Sø ville have kostet op imod syv milliarder nutidskroner. 

Trods beslutningen, der blev bakket op af Folketinget, fortsatte Urban Hansen og Wassard Jørgensen dog planerne et par år endnu, hvilket blandt andet betød, at området langs den inderste del af Tagensvej blev ryddet.

Højhus på Nuuks Plads

I efteråret 2018 blev planerne om et 75 meters højhus på Nuuks Plads droppet efter massiv lokal modstand. Hele den historie kan du læse i artiklen ‘Afvist: Jagtvej får ikke et 75 meters højhus

Artiklen er et uddrag af Magasinet KBH’s artikel ‘København som den ikke blev’. Artiklen kan læses i sin helhed her.

Related Articles

X