MN logo rgb web 300x77
Nørrebro-unge om Ramadan: “Det handler om at være taknemmelig”

Nørrebro-unge om Ramadan: “Det handler om at være taknemmelig”

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel
Tirsdag den 13. april starter den muslimske fastemåned ramadan. De to Nørrebro-kusiner Darien og Salma svarer her på læsernes spørgsmål om, hvorfor og hvordan de holder ramadan.

At spørge en dansk muslim om, hvorfor hun eller han holder ramadan, svarer stort set til at spørge en dansk kristen om, hvorfor han eller hun holder juleaften:

Meget ofte synes vedkommende, det er sådan lidt løjerligt overhovedet at blive spurgt.

Og når svaret så bliver formuleret, er det alt andet end entydigt. Og på ingen måde en garanti for, at man taler for nogen som helst andre end en selv og måske højst ens nærmeste familie.

Når det er sagt, forsøger 18-årige Darien, elevrådsformand på Nørrebro Gymnasium, gerne at sætte ord på, i hvilket lys hun selv ser den månedlange ramadanen, der i år begynder 12. april:

“Jeg vil ikke kalde mig selv for ekstremt troende og kender ikke 100 % historien om, hvorfor muslimer holder ramadan. Men i min familie har det at faste altid handlet om at være taknemmelig for det, man har og på egen krop at føle, hvordan de fattige har det.”

Jeg vil ikke kalde mig selv for ekstremt troende og kender ikke 100 % historien om, hvorfor muslimer holder ramadan.

Darien Saleh, 18 år, elevrådsformand på Nørrebro Gymnasium

Både Darien og hendes 16-årige kusine Salma faster efter eget valg. Og ingen af dem ønsker hverken at tage patent på eller stå som repræsentanter for islam. De ser sig selv som ganske almindelige unge nørrebroere med muslimsk baggrund.

I oplysningens og det gode naboskabs navn har de dog gladeligt sagt ja til at svare på et hvilket som helst spørgsmål, Mit Nørrebros læsere – og mediets småemsige redaktør – måtte have om ramadan.

Derfor samlede vi en række spørgsmål, sendte dem til de to kusiner og bad dem sætte sig sammen søndagen før ramadan og besvare spørgsmålene på skift – mens mobilen optog deres samtalen.

Det kom der, med kun en ganske let redigering, følgende svar ud af (læs mere om ramadan i faktaboksen i bunden af artiklen):

Hvorfor holder du ramadan?

Salma: “Vi holder ramadan, fordi vi gerne vil prøve at føle at have medlidenhed og medfølelse med andre mennesker, som ikke har så meget mad.”

Darien: ”Også bare for at være mere taknemmelig for det, man har. Du er mere grateful, når der er mad på bordet. Der er mange ting, jeg ikke spiser normalt, men til ramadan gør jeg, fordi jeg er så sulten, at det er lige meget. Så: Taknemmelighed og for at kunne føle, hvordan de fattige har det.”

Hvordan forbereder man sig op til ramadan?

Darien: “Der er ikke nogen forberedelse, det kommer ligesom bare. Mange mennesker tror, det er uoverskueligt, og at man er ved at falde om, men sådan er det slet ikke. Jeg har flere gange ikke fået noget at spise i løbet af skoledagen og har så først spist, når jeg er kommet hjem ved fem-tiden. Der ikke nogen særlig stor forskel – det er bare tanken om, at man ikke får noget at spise, der er lidt hård. Hverken fysisk eller mentalt er det særligt svært.”

Salma: “Men hvis man har brug for at forberede sig, kan man godt bare et par dage før lade være med at spise så meget.”

Hvad synes I er det bedste ved ramadanen?

Darien: “Det er nok, at jeg er sammen med hele min familie, og at vi får lov til at sidde sammen alle sammen og spise. Det sker ikke så tit hjemme hos mig – og hos mange andre, ved jeg. Så det bedste er nok, at jeg kan få lov at sidde samlet sammen med min familie og være taknemmelig for den mad, vi får.”

Hvornår gammel var du, da du begyndte at faste – og var det dig selv eller dine forældre, der bestemte, at du skulle?

Salma: “Jeg tror, jeg var 7-8 år gammel. Jeg valgte det selv, fordi jeg gerne ville være en del af fællesskabet.”

Darien: “Jeg tror, jeg var meget ældre end dig – jeg var nok omkring en 14-15 år, da jeg rigtig begyndte med at faste. Jeg kan ikke huske hvorfor, men det var også noget, jeg selv valgte, og ikke noget, mine forældre blandede sig i.

Salma: “Jeg fik i øvrigt heller ikke lov til at faste mere end halvdelen af tiden, fordi jeg stadig var lille på det tidspunkt.”

Hvad synes du er det værste ved ramadan?

Salma: “Det er, når folk spørger: ’må du ikke engang drikke vand?”

Darien: “Ja, de dér … ja … de dér lidt … spørgsmål, man får fra folk, der ikke rigtig ved, hvad det er…  Der er ikke noget galt med det – man får dem bare rigtig, rigtig, meget rigtig, rigtig tit …”

DARIEN OG SALMA

Darien Saleh er 18 år og går i 3. g. på Nørrebro Gymnasium, hvor hun er elevrådsformand. Hun har fritidsjob i biografen Falkoner, går til dans i ElStudio og muay thai-boxing i Nørrebro Fighters.

Salma al Sbaihi er 16 år og går i 10. klasse på Zahles Skole. Hun arbejder i et bageri på Nørrebro og går til dans i Osramhuset. 

Er det rigtigt, at I slet ikke drikker vand hele dagen, lige meget hvor varmt det er? Og er du aldrig kommet til at glemme det og tage en slurk alligevel, når du fx vaskede hænder?

Darien: “Jo – og det, jeg tror, at rigtig mange ikke ved, er, at man bryder ikke sin faste, hvis man ikke gør det med vilje. Sådan siger min familie det i hvert fald: at det er Gud, der ligesom har fået dig til at glemme det, og han ved, at din krop har brug for det, og at det er derfor, du kommer til at drikke noget vand eller kommer til at spise noget …

Jeg har aldrig nogensinde følt mig træt eller dehydreret til det punkt, hvor jeg ikke har kunnet bevæge mig eller følt, at jeg har haft det rigtig, rigtig hårdt. Men hvis man føler, at man har brug for at drikke, og man ikke kan klare det længere, så skal man heller ikke faste – man skal ikke på nogen måde skade sin krop.”

Må man dyrke sport under ramadan? Kan man overhovedet holde til det?

Salma: “Det må man gerne, men hvis man ikke kan holde til det, så gør man det ikke.”

Darien: ”Jeg havde idræt under ramadan, og jeg kunne godt holde til det… Jeg ved ikke… Jeg synes, at rigtig mange har en eller anden idé om, at ramadan er ekstremt hårdt, fordi du ikke får noget at spise og drikke. Men man glemmer ligesom alt det sunde ved det, og at der faktisk sker noget positivt inde i din krop, når man faster. Jeg elsker at dyrke sport under ramadan, når jeg faster. Ja, det er hårdere end normalt, men jeg kan godt holde det ud.”

Hvad ville du ønske, at flere mennesker vidste om ramadan?

Darien: “At man ikke er tvunget til at faste – det er et valg – og at man gør det for at vide, hvordan andre mennesker, altså fattige mennesker, har det. Det synes jeg er ekstremt vigtigt, at man får lov at opleve. Jeg synes, at alle burde være taknemmelig for den mad, man har, og det bliver man mere bevidst omkring under ramadan.”

Salma: “Hvis man er syg, behøver man jo heller ikke at faste.”

Darien: “Nej, det er også rigtig vigtigt at vide!”

Du kan sagtens faste og ikke gå med tørklæde … det er ligesom at sige ‘Hvorfor har du et kørekort, men ikke en bil?

Salma al Sbaihi, 16 år, og Darien Saleh, 18 år, begge fastende under ramadan

Hvordan hænger det sammen, at du holder ramadan, men tilsyneladende ikke går med tørklæde?

Salma: “Øhm … ”

Darien: “Altså, det har ingen relation – eller …”

Salma: “Du kan sagtens faste og ikke gå med tørklæde … ”

Darien: “… det er ligesom at sige: ’Hvorfor har du et kørekort, men ikke en bil?’ Det har ikke nogen sammenhæng overhovedet. Tørklæde er sådan … ja begge dele er en islamisk ting, men man faster for at føle, hvordan de mennesker har det, og det gør man jo ikke med et tørklæde.”

Salma: “Tørklæde tager man på, når man er klar til det.”

Darien: “Ja, tørklæde har aldrig være noget, jeg har været mindet om som barn – modsat det her med at sidde om bordet ved fasten. Jeg kunne bare se, at min mor tog det på, men der var ikke et fællesskab om det, som der var med ramadan, og der var ikke nogen eid bagefter. Tørklædet var bare et stykke beklædning. I mit hoved er ramadan noget, man gør for andre mennesker, mens tørklæde er noget, man gør for sig selv.”

Hvad er det mest irriterende spørgsmål, du har fået om ramadan?

Darien: “Hvad er det mest irriterende spørgsmål … ? Åh, uh!: Folk, der ikke holder ramadan, når de konstant hver dag i skolen spørger: ’Må jeg godt spise foran dig?’”

Salma: ( hmm’er indforstået)

Darien: “Ja, du må godt spise, der er ikke noget galt med, at du spiser! Personligt får jeg det meget bedre, når jeg ser folk spise, fordi jeg på en eller anden måde bliver mæt, når jeg ser dem.

Salma: “Ja … jeg bliver også meget mæt, når jeg se andre spise.”

Darien: “Og det er jo ikke, fordi der er noget galt med, at folk stiller spørgsmål – det er kun fedt, at folk engagerer sig. Det er bare, når man får de samme spørgsmål hver eneste dag og nogle gange fra de samme mennesker år efter år …”

Hvordan ønsker man bedst god ramadan/eid?

Darien: “Man skal bare sige ‘God ramadan!’ eller ‘God eid!’. Det gør en verden til forskel.”

FAKTA OM RAMADAN

Ramadan er en af islams fem søjler og handler grundlæggende om at fokusere på det åndelige fremfor det materielle. 

Ramadanen varer 30 dage og fordrer afholdenhed fra mad, drikke og kønslig omgang fra solopgang til solnedgang. Undtaget fra fasten er som udgangspunkt blandt andre børn, ældre, syge og gravide.

Den fejres på den niende måned i den islamiske kalender og falder derfor på forskellige tidspunkter hvert år i forhold til den danske kalender.

Der er blandt danske muslimer mange forskellige grunde til at holde ramadan. Nogle gør det for at opnå større åndelig bevidsthed, andre gør det i sympati med folk, der er fattige eller på anden måde har det svært.

Andre igen holder primært ramadan på grund af den hygge og det sammenhold, der blandt andet er i blandt at bryde fasten sammen efter solnedgang – iftar – og at (i ikke-coronatider) at feste sammen med venner og familie, når fastemåneden er overstået. Den store afslutningsfest kaldes eid.

Kilder: Islam.dk, religion.dk

Related Articles

X