By Varierende øgenavne og det taktfaste tilråb “Ingen racister i vores gader!” var den voldsomste reaktion fra beboerne på Nørrebro, da Stram Kurs’ leder og folketingskandidat Rasmus Paludan onsdag besøgte bydelen.
De fleste ser slet ikke ud til at ane, at de snart vil få uvelkomment besøg.
Cafégæsterne soler sig ved bordene foran Blågårds Apotek, spritterne sidder i dyb samtale på deres faste plads på bænkene, og et par unge fyre spiller fodbold midt på pladsen.
En far med sit kyseklædte barn i terrængående city-kombivogn må da også spørge, hvorfor der dog er så meget politi på Blågårds Plads i dag?
Svaret er, at Stram Kurs’ leder og den nu officielt opstillede folketingskandidat Rasmus Paludan har tænkt sig endnu en gang at besøge Nørrebro. Og at gruppen af mennesker med musik, bannere og balloner i den ene ende af pladsen er en del af borgerinitiativet ’Kærlighed og Kage – Fredsfest mod Racisme’ – som har tænkt sig endnu en gang at vise såvel Paludan som områdets børn og unge, at modstand kan antage mere fredelige former, end vi så under urolighederne i bydelen 14. april.
Klokken er godt 13.30, og den danske imam Abdul Wahid Pedersen cirkulerer lidt på pladsen og op og ned ad Blågårdsgade. Veksler et par ord med nogle af gadens handlende og får sig en snak med en gruppe kvinder, hvoraf nogle bærer tørklæde, og andre ikke gør – men fælles for dem er, at de har en alder, hvor de formentlig alle er mødre.
“Vi skal ikke give ham, hvad han kommer efter,” siger imamen, før han genoptager cirkulationen.
Men ellers synes resten af Blågårdsgade at være lige så uvidende om det forestående besøg som cafégæsterne, spritterne og faren til kysebarnet.
Det samme gælder Nørrebrogade, hvor folk cykler, går og handler med vanligt småkaotiske, men hverdagsfunktionelle bevægelser.
På Dronning Louises Bro slikkes der sol under det midlertidige valgplakatkaos i de normalt så smukke gamle lygtepæle.
Helt nede for enden, på city-siden, står et af politiets markante, knaldblå salatfade med en 7-10 betjente i gule veste omkring. Plus hvad der godt kunne ligne en håndfuld ordensmagt i civil samt flere kuld journalister.
Stemningen er om ikke anspændt, så på dupperne. Klokken er allerede over 14, som er det tidspunkt, Paludan har annonceret starten på sin Nørrebro-vandring.
Pludselig er han der, og hele kortegen af politiker, presse og politifolk bevæger sig over broen. Den nyligt opstillede folketingskandidat bliver mødt med spørgsmål om den stalker-sag, der hele formiddagen har kørt i pressen, men han afviser at kommentere med henvisning til privatlivets fred.
Rundt omkring på brokanterne begynder folk at lægge mærke til optoget. Nogle med spørgende mine, andre med overbærende grin eller let hovedrysten, mange med hævede mobiltelefoner og fingeren på kameraknappen.
Optoget er ikke nået over broen, før det første tilråb kommer:
“Skrid med dig, mand!”
Få skridt nede af Peblinge Dossering, lige inden Kaffesalonen, kigger en kvinde en ekstra gang op fra afkommet i barnevognen og udbryder spontant:
“Dumme svin, hold dig væk fra min bydel!”
Paludan replicerer noget, der fortaber sig i gadelarmen, og det samme gør kvinden. Man får dog indtrykket af, at selvom der havde været dødsstille, ville de nok alligevel ikke have hørt hinanden.
På hjørnet af Baggesensgade får den upopulære politiker et “Børnelokker!” med på vejen, og lige derefter når en blond kvinde i en sort bil åbenbart at identificere følgets midtpunkt i forbifarten, før hun råber: “Buh! – ud med dig” ud af det nedrullede vindue.
På Blågårdsgade forstummer tilråbene. Paludan bevæger sig med faste skridt mod pladsen, presse og politi følger efter. Betjentene virker anspændte og årvågne.
Det er, som om forsamlingen på pladsen lige skal fatte, at han er her.
Flere drejer sig bare tavst imod ham, mens han drejer om hjørnet ved Blågårds Apotek – indtil en ung mand taktfast begynder at råbe: “Ingen – racister – i vores gader! Ingen – racister – i vores gader”.
Hurtigt stemmer flere i, og de ventende demonstrationsdeltagere begynder langsomt at følge efter målet for deres tilråb.
Flere hujer og klapper, og stemningen har på mange måder mere karakter af gadefest end en egentlig demonstration – stærkt hjulpet på vej af musikken fra en medbragt højttaler, som en af arrangørerne, Laila Belhaj, triller rundt i en klapvogn.
Via Folkets Park og Kapelvej bevæger menneskemængden sig til Nørrebrogade, hvor flere mennesker tilslutter sig.
Metroarbejderne på stationsområdet ved Nørrebros Runddel filmer optoget i en dertil indrettet smøgpause, mens klapvognshøjttaleren sender bl.a. Isam B’s version af ’I Danmark Er Jeg Født’ og borgerrettighedsklassikeren ’We shall overcome’ ud i den blå majluft.
Demoen fortsætter under mere hujen og sporadiske klapsalver hele vejen op ad Nørrebrogade og forbi Nørrebro Station.
Vi er nu officielt ikke længere på Nørrebro, men i Nordvest. Demonstranterne fortsætter dog ufortrødent i Paludans fodspor ud ad Frederikssundsvej, mens smilende grønthandlere, kioskejere og cafépersonale stiller sig ud til fortovskanten for at kigge med.
Kim Larsen lever måske ikke mere, men det gør hans version af ’Kringsat af fiender’, minder højttaleren os om, mens demonstrationens bagtrop står og venter på, at den mørkklædte politikæde igen begynder at bevæge sig baglæns, så demonstranterne kan komme tættere på Paludan og co. i fortroppen.
Og da det endelig sker – da menneskemængden småløbende mindsker afstanden til den meningsmæssige modstander – sker det med klassikeren ’Hit the Road Jack!’ som soundtrack.
Præcis hvor tilsigtet symbolikken er, må stå hen i det uvisse.
Efter et par timer sætter Rasmus Paludan sig ind i en vogn, og med ham fordufter demoen også.
Målet er nået: på fredfyldt vis at vise Stram Kurs’ leder, hvad Nørrebro mener om hans politik.
Hos Københavns Politi bekræfter man billedet af en i det store og hele aldeles fredsommelig demonstration.
“Der var et par mennesker, der puffede lidt til hinanden, lige da Rasmus Paludan skulle køre væk, men når du spørger Politiet om, hvordan det gik, er svaret ’stille og roligt’ – som forventet,” siger presseansvarlig i Københavns Politi, Sara Schlüter.
Hun vil ikke udtale sig om, hvorfor politiet valgte at holde den bageste del af demonstrationen i en vis afstand fra Paludan og det nærmeste pressefølge.
“Det er en operativ beslutning taget på dagen, som vi ikke kommenterer på. Men dagens indsats handlede meget om dialog og om at være tryghedsskabende – i forlængelse af det fortrinlige samarbejde, vi har med beboergrupper, gadeplansmedarbejdere og en lang række andre aktører i lokalsamfundet på Nørrebro,” siger hun.
Som medarrangør af ’Kærlighed og Kage – Fredsfest mod Racisme’ Laila Belhaj efterfølgende skriver på sin Facebook-profil:
“Vi vandt, vi vandt hahahahaha”. Efterfulgt af hashtagget #NørrebroRules.
