By Kan du genkende bygningen på dette billede? Den står skam endnu, klos op ad Den Røde Plads, som i dag har erstattet de gamle sporvognsskinner…
I dag bemærker man mest Nørrebrogade 216 for den farvestrålende skiltning med forskellige slags hurtig take away – og for den iøjnefaldende nabogavl med Nørrebro Bycenters reklame ‘Vi elsker Nørrebro’.
Det med gavlreklamerne er ikke just noget nyt – som det ses af ovenstående billede fra 1926 har slagord som ‘Køb Vejle Støbegods’ og ‘Fabriksudsalg Bredgade 20’ længe fundet deres vej til nabobygningen til venstre i billedet.
Men man skal kende Nørrebro godt for at vide, at jernbaneområdet til højre er der, hvor Den Røde Plads i dag ligger som en del af Superkilen.
Og man skal kende bydelens historie endnu bedre for at vide, at selve den lave ejendom på Nørrebrogade 216 til venstre for jernbanen er den sidste rest af gården Petersminde.
På den anden side af Nørrebrogade (hvor Elgiganten nu ligger) lå en anden gård, Pedersdal – begge gårde var i starten af 1800-tallet ejet af renteskriver Peter Feddersen.
Huset på billedet er opført omkring 1860, på dette tidpunkt var ejeren af Petersminde høker Christen Nielsen Estrup Sundby, og adressen hed Lygtevej 36.
De nutidige billeder af Nørrebrogade 2016 set hhvis fra gaden og fra Superkilen er taget i 2017/2018 af Poul-Erik Pløhn. Det sort-hvide billede fra 1926 er fra Det Kongelige Bibliotek
Petersminde var en stor ejendom med beboelseshus med høkerbutik, tre andre beboelseshuse, stald, svinehus og latrinbygning. Omkring 80 mennesker havde deres bolig her.
I 1875 købte dampvævermester Joseph Fiala, Theodor Wessel og Emil Vett Petersminde med det formål at anlægge et dampvæveri. Væveriet skulle forsyne Wessel og Vetts Magasin du Nord butikker med linned.
I 1887 flyttede væveriet til Landskronagade på Østerbro, det lukkede i 1955.
Petersminde forsvandt i slutningen af 1890’erne, kun bygningen ud mod Nørrebrogade overlevede.
Før gården fik navnet Petersminde støder man på et par andre navne, Nissendal og Mester Jokums Gaard. Ejer af gården i slutningen af 1700-tallet var blegemester og voxlysfabrikatør Andreas Nissen – navnet Nissendal må være efter ham.
Mester Jokums Gård kan være navngivet efter blegemester Joachim Hannoch, han var ejer af en ejendom på stedet i starten af 1700-tallet.
