By En af Nørrebrogades få tilbageværende lave bygninger fortæller historien om den tidligere sidegade Nørrebrostræde og om klædefabrikant-familien Dickmeiss, der ligger begravet på Assistens Kirkegård.
Topfoto: Nørrebrogade 47 anno 1898. Fotograf: Johannes Hauerslev, fra Det Kongelige Bibliotek.
Af de lave bygninger, der i 1800-tallet dominerede Nørrebrogade, er der kun få tilbage. En af disse ejendomme ligger på hjørnet af Stengade og Nørrebrogade – nærmere betegnet Nørrebrogade 47.
Huset, der i dag rummer bl.a. en Matas-forretning, blev opført i 1866 – bygherre var klædefabrikant Dickmeiss.
Hubert Cornelius Dickmeiss var indvandret fra Aachen i Tyskland i 1820’erne. Han bosatte sig på Christianshavn, hvor han stiftede familie og startede en klædefabrik.
I 1847 flyttede Dickmeiss til Nørrebro og startede en klædefabrikation på adressen Nørrebrogade 47. Med sig havde han sin hustru Elisa og fire børn – Antoinette, Wilhelm, Gustav og Henriette.
De to sønner Wilhelm og Gustav havde deres skolegang på Efterslægtsselskabets Skole, hvor de fik realeksamen. De blev derefter uddannet i tekstilfaget og kom ind i farens klædefabrik.
Den faldne fabrikantsøn
1+2 3+4
.
Wilhelm gennemgik reserveofficersaspirantskolen og blev udnævnt til sekondløjtnant af reserven i august 1862. To måneder senere blev han ansat ved 2. Infanteriregiment. Han deltog i krigen 1864 og faldt ved Dybbøl 28. marts 1864.
“Om løjtnantens død findes en del beretninger,” skriver Historiecenter Dybbøl Banke:
“Dickmeiss blev ramt i brystet og døde kort efter af sit blodtab. Et par af hans menige ville føre ham tilbage i sikkerhed, men løjtnanten sagde til dem: ‘Skynd jer, folk, jeg dør, men pas godt på og hold stand’. Kort efter hørte en tysk soldat Dickmeiss stønne. Den døende løjtnant bad om noget vand, og soldaten tilbød ham straks lidt brændevin. Kort efter udåndede Dickmeiss med ordene ‘Åh, min stakkels moder,’” står der endvidere i historiecenterets 1864-arkiv.
Wilhelm Dickmeiss blev begravet på Assistens Kirkegård. Gravstenen har følgende, nu næsten ulæselige, indskrift:
“VILHELM HERMANN BENIAMIN DICKMEISS
SECONDLIEUTENANT AF 2DET INFANTERI REGIMENT
FØDT D. 31 MAI 1841 FALDEN VED DYBBØL D. 28 MARTS 1864
SIT LØVTE HAR HAN HOLDT”
Broren giftede sig med den afdødes forlovede
Gravstenen indeholder også navnene på Wilhelms bror, fabrikant Gustav Julius Johan Dickmeiss (1842-98), og hans hustru Augusta Larsen (1845-1930), der oprindeligt havde været forlovet med den faldne løjtnant.
Gustav blev gift i 1871 med Thora Ingeborg Gleerup. Parret nåede at få to børn, inden Thora døde af barselsfeber i 1878.
Et par år senere blev han gift med Augusta Marie Sophie Larsen – kvinden, der tidligere havde været forlovet med hans afdøde bror, Wilhelm.
Augusta og Gustav fik to børn, bl.a. en datter, Antoinette Dickmeiss, som senere blev rektor på Aurehøj Gymnasium – en stilling, hun havde fra 1919 til 1956.
Husets videre skæbne: Maskinfabrik og Magasin du Nord
Gustav Dickmeiss overtog klædefabrikken på Nørrebrogade, efter at Hubert Cornelius Dickmeiss døde den 28. juli 1876.
Dengang bestod virksomheden af forhus med sidehus på Nørrebrogade – klædefabrik, uldspinderi, dampkedelhus, materielhus, lagerhus og latrinhus lå i det snævre Nørrebrostræde. (Stengade gik dengang mellem Korsgade og Baggesensgade, og det sidste smalle stykke ud til Nørrebrogade hed Nørrebrostræde.)
I 1890 gik Gustav Dickmeiss fallit og måtte flytte med familien.
Grosserer og maskinfabrikant Johan Oluf Hornum overtog ejendommen, der fremover blev brugt af en masse mindre virksomheder bl.a. maskinfabrik, sennepsfabrik, træskæreri m.m.
Forhusets stueetage blev i mange år benyttet til manufakturforretning og var også en tid en filial af Magasin du Nord.
Da det smalle Nørrebrostræde blev nedlagt i 1927 og Stengade ført igennem til Nørrebrogade, var det nødvendigt at fjerne tre fag af huset. Siden har huset, som i dag rummer en Matas, gennemgået flere ombygninger.
Fabriksbygningerne bag huset blev revet ned i forbindelse med den store sanering af området i 1984.
De mange ombygninger har bevirket, at ejendommen ikke har nogen høj bevaringsværdi (såkaldt Save-værdi 5), men huset rummer en vigtig historie om det nu forsvundne Nørrebrostræde – og ikke mindst om familien Dickmeiss.
