By Provst for Nørrebro Provsti Per Vibskov Nielsen står som mange andre præster klar til at åbne kirkerne for borgerne – under forsvarlige forhold, naturligvis. Tre ønsker står øverst på listen til en genåbning.
Foto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk
“Vi savner det åndelige aspekt ved at gå ind i kirkerummet, ved at kunne tænde et lys og ved at kunne synge sammen i samme rum. Vi lider af salmesult.”
Budskabet fra Nørrebros provst Per Vibskov Nielsen er klart: bydelens kirker melder sig nu på banen til en genåbning.
Kirkerne på Nørrebro har ligesom landets øvrige kirker i snart to måneder haft lukket for langt de fleste aktiviteter i selve kirkerummet.
I den mellemliggende periode har præsterne og det øvrige personale givet sig selv et digitalt crash coursei at afholde virtuelle gudstjenester og læsninger, og kirkeligt arbejde i forhold til at holde kontakt med sognebørnene har været udført via blandt andet telefonopkald og korsang i baggårde.
Det at kunne gå ind og tænde et lys for nogen, eller det at kunne sidde i rummet og finde et åndeligt sted savnes
Provst Per Vibskov Nielsen
Men kirkens rum har siden den 11. marts kun været brugt til bisættelser og begravelser med et begrænset antal deltagere samt et par enkelte dåb og vielser. Dåb og vielser med kun op til i alt 10 personers tilstedeværelse i kirken.
Og det er hårdt for kirkens faste brugere, bekræfter nørrebroeren Bo Persson. For den 73-årige tidligere skolelærer fra Tagensvej er det trist ikke at kunne komme ned i Simeons Kirke, hvor han har været trofast kirkegænger siden en juleaften for fem-seks år siden.
“Der var plads til mig der”, fortæller han og mindes, hvordan han både første og anden juledag efter det første besøg også fandt vej til kirkens rum, som han oplevede som både smukt og imødekommende.
“Et rum, der er velegnet til mennesker. På én gang intimt og stort,” fortsætter Bo Persson, som egentlig ikke betragter sig selv som værende stærkt troende, men blot et vidende menneske, der sætter pris på den gode og smukke fortælling i kristendommen – repræsenteret i kirkens rum og fysiske fællesskab også.
Og netop kirkens rum ser han derfor også gerne snart genåbnet. En håb, som altså deles af Per Vibskov Nielsen, der som såvel fungerende præst ved Simeons Kirke som provst for Nørrebro Provsti – der dækker alle kirkerne på Nørrebro – sammen med andre af kirkens folk nu aktivt går ind i kampen for at genåbne kirkerne.
Kirkerne vil med i næste bølge
Kort før påske var der en mindre polemik omkring en hurtig genåbning af kirkerne. Den blev hurtigt lagt ned, men nu bør kirkerne være med i den næste bølge af genåbningen af Danmark, mener Per Vibskov Nielsen.
De landsdækkende kirkelige organisationer, blandt andet Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen, samt andre organisationer i og omkring folkekirken er sammen med Københavns Biskop gået sammen om tre prioriterede ønsker til genåbning af kirkerne.
Ifølge Per Vibskov Nielsen er disse tre ønsker i nævnte rækkefølge også meget dækkende for de behov, sognebørnene på Nørrebro har:
“For det første ønsker vi, at kirkens rum åbnes for bøn og/eller andagt et par timer om dagen. Det at kunne gå ind og tænde et lys for nogen, eller det at kunne sidde i rummet og finde et åndeligt sted savnes”, siger han og fortsætter:
“For det andet vil vi gerne åbne kirken for fysiske gudstjenester med et begrænset antal besøgende”.
Bare til vores aftensgudstjeneste om torsdagen har vi op til 70 deltagere.
Provst Per Vibskov Nielsen
Da alle kirker på Nørrebro har fået målt gulvarealernes kvadratmeter op, er det en nem øvelse at diktere, hvor mange kirkegængere, der må komme ind til fx en højmesse. Ved at anvende de retningslinjer, der er for deltagelse i begravelser og bisættelser – dvs. fire kvadratmeter per person og en afstand på to meter mellem enkeltpersoner eller grupper – mener Per Vibskov Nielsen sagtens, det kan lade sig gøre:
“Der vil i givet fald være plads til cirka 15 til 30 personer i kirkerne på Nørrebro – afhængigt af, hvilken kirke man kommer i,” kommer han efter lidt hovedregning frem til.
Men er der virkelig så mange kirkegængere på Nørrebro, at der er et stort behov for afvikling af fysiske gudstjenester?
“Ja, bestemt!” udbryder Per Vibskov Nielsen og forklarer:
“Bare til vores aftensgudstjeneste om torsdagen har vi op til 70 deltagere. Og det er ikke kun, fordi der er aftensmad klokken 18. Det står folk frit for at gå efter maden, men de fleste bliver altså hængende, når vi går i gang med gudstjenesten klokken 19.”
Dåb skal sidestilles med begravelser
Det tredje og sidste ønske fra kirkerne er, at dåb, vielser og konfirmationer også sidestilles med begravelser og bisættelser, så det er afhængigt af kirkerummets størrelse, hvor mange der må være i kirken.
Kunne man ikke forestille sig, at borgerne på Nørrebro i langt højere grad ønsker at blive viet og få deres børn døbt frem for at gå til gudstjeneste?
”Nej, for dåb og vielser hænger som oftest sammen med fester. Og da vi ikke må holde store fester, så vælger mange alligevel at udskyde disse begivenheder”, forklarer Per Vibskov Nielsen og maner samtidig den gamle skrøne om, at ens barn risikerer at blive navngivet Margrethe eller Frederik, i fald man ikke er hurtig nok til at navngive sit barn, i jorden.
Dermed er den største risiko ved at udskyde de festlige begivenheder vist blot, at dåbs- og brudekjolerne kan nå at blive for små.
Det er jo lidt kunstigt – også for præsterne – at afvikle en digital gudstjeneste. Selvom alle gør det så godt som muligt, er det bare sjovere at være i kirken.
Bo Persson, nørrebroer og kirkegænger
De fleste af bydelens konfirmationer er allerede udskudt til efteråret, men provsten kan fortælle, at man i Kingos Kirke har tre konfirmander, som man af praktiske årsager gerne så fik afsluttet deres forløb inden sommerferien. I værste fald kan det så ske på samme måde, som man i de seneste seks uger har afviklet et par dåbs- og vielseshandlinger; med blot 10 personer til stede i kirken. Men hvis der kommer en åbning, vil det selvfølgelig give en mere festlig afslutning for de tre unge mennesker.
Den pensionerede tysklærer fra Tagensvej, Bo Persson, ser frem mod åbningen med længsel. Selvom hans gamle tv-vane med at se ZDF’s transmissioner fra skiftevis protestantiske og katolske kirker i Tyskland er genoptaget, er værdien af det personlige møde i kirkens rum med musik, sang og forkyndelse at foretrække.
Som han udtrykker det:
“Det er jo lidt kunstigt – også for præsterne – at afvikle en digital gudstjeneste. Selvom alle gør det så godt som muligt, er det bare sjovere at være i kirken.”
