Mit Nørrebro
Nørrebros skoleledere gør status: Det har vi lært af coronatiden

Nørrebros skoleledere gør status: Det har vi lært af coronatiden

Mere ro på skoledagens start, undervisning i mindre hold og fjernundervisning som alternativ til vikardækning er blandt de ting, skolelederne på tre af Nørrebros folkeskoler gerne vil tage med sig fra de krævende, men også lærerige måneder med corona-restriktioner.

Foto af Henrik Wilhelmsen, skoleleder på Nørrebro Park Skole: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Da eleverne på Guldberg Skole efter påske igen kunne møde fysisk op og modtage undervisning, var det allerede fra skoledagens begyndelse tydeligt, at det her var en helt ny hverdag. 

For alle, store som små, var første skridt i den nye tilværelse at stile direkte mod håndvasken og vaske hænder. Grundigt. 

For at undgå for meget kontakt var forældrene samtidig blevet bedt om ikke at gå med ind på selve skolen, når de afleverede deres børn. 

Den start på skoledagen skulle vise sig at få positiv indflydelse på hele skoledagen.  

Færre mennesker på skolen om morgenen betød langt færre konflikter end normalt, fortæller skoleleder Morten Nielsen:

“Hvis man som elev møder ind om morgenen og er lidt små-træt, er det rart, at der ikke er så mange mennesker. En stresset morgenstart kan smitte af på stemningen hele dagen igennem.”

Hvis man som elev møder ind om morgenen og er lidt små-træt, er det rart, at der ikke er så mange mennesker.

Morten Nielsen, skoleleder på Guldberg Skole

Betydningen af en roligere begyndelse på skoledagen genkendes af skolelederen for Nørrebro Park Skole, Henrik Wilhelmsen:
 

“Når der er færre mennesker på skolen om morgenen, bliver alle børnene set. Når de kommer ind i klasselokalet, er læreren der allerede. Der er tid til at hilse ordentligt og spørge til, hvordan det går.” 

Begge skoleledere kunne godt tænke sig at fortsætte med en roligere start på skoledagen. Men de understreger også, at det skal ske i tæt samarbejde med forældrene.



“Vi vil på ingen måde have, at forældrene skal føle, at de er til besvær, så de skal være med på ideen,” siger Morten Nielsen på Guldberg Skole og fortsætter:

“Måske man i fremtiden kunne forsøge sig med, at det bliver struktureret, så forældrene kan komme med ind på skolen én gang om ugen, og alle ved, at vi fx om onsdagen starter lidt anderledes.”


Små grupper er godt – men ikke til alt

Siden genåbningen af skolerne har man indført færre skift i løbet af dagen, så eleverne har haft flere timer i det samme fag ad gangen. 

Samtidig er eleverne blevet undervist i mindre hold. Det har også øget trivslen, fortæller Henrik Wilhelmsen fra Nørrebro Park Skole:

“Vi har lært rigtig meget om, hvordan man deler klasser op og arbejder i mindre hold. Det er noget, vi også før coronakrisen gerne har villet prøve, men ikke fået sat i system. Nu har vi prøvet det af, og det fungerer rigtig godt. Børnene elsker det, fordi de er færre, og meget af undervisningen er foregået udenfor, hvor man kan bevæge sig og lave sjove ting.”

Også på Guldberg Skole har der vist sig positive effekter ved at have mindre klasser:



“Når der er mindre grupper i undervisningen, har læreren bedre tid til at være i kontakt med eleverne og få en fornemmelse for, hvordan de har det – både fagligt og socialt,” siger Morten Nielsen.

Vi har lært rigtig meget om, hvordan man deler klasser op og arbejder i mindre hold.

Henrik Wilhelmsen, skoleleder på Nørrebro Park Skole

Han vil gerne fortsætte med muligheden for at have mindre grupper af børn, men ser også stadig nogle fordele ved at have to voksne i samme klasse, selvom det betyder flere børn i klassen:



“Vi vil meget gerne arbejde med begge strukturer i fremtiden. Hvis der fx er to voksne sammen i en klasse, kan de have forskellige roller, så den ene har mulighed for at tage sig af en mindre gruppe, der kan have brug for mere støtte i at lave selvstændigt arbejde,” siger han og fortsætter:

“Men to lærere har også forskellige vinkler på, hvordan man underviser, og er det en lærer og en pædagog, har de en forskellig faglighed, og pædagogikken må meget gerne gå i samspil med lærerens faglighed.”

Fjernundervisning som ny vikarordning?



Mens skolerne var lukket helt ned, blev begrebet fjernundervisning et helt normalt ord hos mange med tilknytning til folkeskolen. 

De mange ugers nedlukning betød, at man fik etableret en struktur og en platform, man godt kunne arbejde videre med, mener Morten Nielsen. 

Fjernundervisning per skærm virker måske ikke umiddelbart som den bedste måde at undervise børn på. Men på Guldberg Skole har de en ide til, hvor fjernundervisning kunne give mening:

“Vi overvejer, om fjernundervisning i visse tilfælde kunne være et alternativ til vikardækning. Hvis en 9. klasse fx har tre timers dansk hen over middag, og læreren er nødt til at blive hjemme på grund af et sygt barn, kunne læreren måske undervise hjemmefra. Med en vikar bliver det jo meget let til, at eleverne bare er på skolen, fordi de skal være på skolen og ikke for at lære noget,” siger skolelederen, der samtidig understreger, at fjernundervisning giver bedst mening i de ældste klasser.

Forskudte frikvarterer og morgenbånd

Ingen af skolelederne kan med sikkerhed sige, hvordan skoledagen vil se ud efter sommerferien, da den nye coronavirus stadig er iblandt os, og tingene hurtigt kan ændre sig.

Men på Blågård Skole har man allerede nu besluttet at indføre flere tiltag, som har deres udspring i den nye hverdag, som Covid-19 har kastet os ud i.

“Vi har valgt at trække de gode erfaringer, vi har fået fra genåbningsfaserne, ind i planlægningen af det kommende skoleår,” fortæller skoleder Kamma Cignitti. 

Under genåbningen har vi set, hvor stor værdi det skaber, når færre børn holder pause på én gang.

Kamma Cignitti, skoleleder på Blågård Skole

En af de gode erfaringer er forskudte frikvarterer, som derfor vil blive indført fremover.

“Under genåbningen har vi set, hvor stor værdi det skaber, når færre børn holder pause på én gang. Børnene oplever mere afslappende pauser med bedre lege og aktiviteter, og færre børn har haft konflikter såvel i pauserne som i overgangene til og fra pauserne. Det vil vi gerne bevare,” siger skolelederen.

En anden nyskabelse er et såkaldt ’morgenbånd’, der hver dag mellem kl. 8.00 og kl. 8.20 skal skabe rammen for en god modtagelse af eleverne.

“De forskellige årgange vil planlægge, hvordan morgenbåndet skal være, og hvilke aktiviteter det skal indeholde. Morgenbåndet kan bruges på elevsamtaler, gruppesamtaler, træningsopgaver, morgensang, læsebånd, morgenløb og faglige oplæg om tværgående discipliner fx synopseskrivning eller fremlæggelser,” skriver Kamma Cignitti om det nye tiltag i et forældrebrev.

Og én ting, som alle er enige om fortsætter i det nye skoleår? Den faste tur til håndvasken. Dén rutine  har coronatiden lært både elever, lærere og skoleledere til bogstaveligt talt hudløshed

Skoleledernes idékatalog efter genåbningen

• Færre mennesker på skolen om morgenen for at give en mere rolig start på dagen og dermed færre konflikter dagen igennem.

• Særlige morgenaktiviteter, der sørger for, at eleverne føler sig godt modtaget.

• Undervisning i mindre hold for bedre lærer-elev-kontakt og større muligheder for variation i undervisningen i form af fx bevægelse og udendørsaktivitet.

• Forskudte frikvarterer for mere afslappende pauser med bedre lege og færre konflikter.

• Fjernundervisning, hvor det giver mening, fx i stedet for vikardækning til de store elever.

Related Articles

X