Mit Nørrebro

Nu er det Ydre Nørrebros tur: 80 mio. kroner skal styrke fællesskabet

Nu er det Ydre Nørrebros tur: 80 mio. kroner skal styrke fællesskabet

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads skal gennem de næste fem år knytte beboerne i Haraldsgadekvarteret tættere sammen og gøre det attraktivt for folk udefra at komme på besøg i Nørrebros nordligste hjørne.

Topfoto: Krakas Plads er Haraldsgadekvarterets nok mest omdiskuterede plads, hvor bestemte grupper af unge hænger ud og skaber utryghed blandt de andre beboere. At få gjort den til et hyggeligt sted for alle at opholde sig er et af ønskerne til den nye Områdefornyelse. Foto fra pladsen i fredeligt forårsdagslys: Lars Vibild, larsvibild.dk

Kontrasten er til at tage og følge på, når man begiver sig ud på Ydre Nørrebro på en af de p.t. alt for sjældne lune forårsdage:

Folk hænger ud på græsset i Nørrebroparken, i gyngerne og på skateramperne på Den Røde Plads samt under palmerne og mellem striberne på Den Sorte Plads.

Men jo længere, man derfra bevæger sig ud ad Superkilen, jo mere tynder det ud i menneskemængden, og når man rammer Tagensvej, er festen forbi:

Lige over for Superkilens sidste sjove skilt – det med den store donut – bliver du mødt af den første bilforhandler. Og sådan fortsætter det ellers et godt stykke ned ad Rovsingsgade.

På samme måde, som Tagensvej er lidt en showstopper mod syd/sydvest, deler den brede Haraldsgade kvarteret i Nørrebros nordligste hjørne over i to.

Og den bøvlede bystruktur med den store andel nedslidte industribygninger er sammen med beboernes såkaldte sociøkonomiske data og det faktum, at kvarteret huser et såkaldt ghettoområde – Aldersrogade – baggrunden for, at Københavns Kommune har afsat 78,8 mio. kr. på et kvarterløft af netop denne del af Nørrebro.

Fortsættelse af Superkilen?

Kært barn har som bekendt mange navne, og kvarterløft hedder på nutidskøbenhavnsk områdefornyelse – og netop nu i netop denne del af byen hedder den Områdefornyelsen ved Skjolds Plads.

I alle tilfælde er der tale om fem-seks årige kvarterløftsprojekter, der bliver skabt i et samspil mellem de lokale beboere og interessenter og kommunen, og ideerne her i Haraldsgadekvarteret er allerede mange og ambitiøse:

En videreførelse af Superkilen tværs gennem kvarteret mod øst til Fælledparken er en af dem. En bro over eller en tunnel under banen til Lersøparken er en anden.

Den slags ideer skal der søges om flere midler end de afsatte knap 80 mio. kr. for at gennemføre, men man skal ikke bare afskrive dem som ren utopi.

Det viser over 20 års erfaring med områdefornyelser i København, og det er hele drivkraften for projektchef for Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, Majken Rhod Larsen

“Mange af de spændende ting, der sker i København, udspringer af områdefornyelser, netop fordi du har beboerne inde over. Samspillet mellem civilsamfund og professionelle kan bare noget,” siger hun.

De tavse stemmer skal høres

Scenen på Skjolds Plads. Foto: Københavns kommune.

Noget andet, som områdefornyelserne ifølge Majken Rhod Larsen er gode til, er at få inddraget de beboere, der ikke normalt bliver set eller hørt:

“Alle skal have lov til at komme til orde i forhold til deres by – ikke bare dem, der råber højest,” siger hun og erkender, at det er en ekstra stor udfordring i disse tider, da det fx ikke er alle, der er lige vante med at deltage i digitale møder.

“Det kan da godt give nogle grå hår i hovedet at skulle lave borgerinddragelse i en coronatid. Jeg vil jo hellere se borgerne i øjnene end at skulle tale ind i et kamera,” siger hun.

Det første kvartermøde, der foregik digitalt i starten af maj, havde 80 deltagere, hvilket Majken Rhod Larsen efter omstændighederne er meget tilfreds med.

“Vi fik faktisk rigtig godt fat på de travle børnefamilier, der kunne deltage hjemmefra, mens de lavede aftensmad og passede børn. Men vi vil også gerne i kontakt med de lidt ældre grupper, og derfor er vi glade for, at det kan lade sig gøre at have et fysisk kvartermøde næste gang,” siger projektchefen.

Og så er der alle de normalt tavse stemmer, som Områdefornyelsen ikke forventer dukker op til kvartermøderne, om de foregår digitalt eller fysisk.

“Deres synspunkter skal vi have inddraget på anden vis, og der har vi fx allerede fået nogle gode perspektiver med via vores samtalesaloner,” siger hun med henvisning til en række mindre møder med kvindelige beboere med etnisk minoritetsbaggrund fra boligområdet Den Grønne Trekant, Vognvænget og Titanparken

Den blandede by på (mest) godt og ondt

Derudover har Områdefornyelsens sekretariat – der har kontor på netop Skjolds Plads – bl.a. været rundt med en kaffevogn og lave gadeinterviews, sendt breve ude til boligforeninger og talt med forældrebestyrelsen på Nørre Fælled Skole.

“Haraldsgadekvarteret er meget sammensat, både hvad angår bystrukturen og i forhold til typen af boliger, hvor der både er almene boliger, ejerboliger og andelsforeninger. Der er også fx Københavns Professionshøjskole og bilforhandlerne i Rovsingsgade, så der er rigtig mange aktører og interessenter,” forklarer Majken Rhod Larsen som noget af det, der gør arbejdet med områdefornyelse her på Nørrebro anderledes end områdefornyelser andre steder.

Så vi er i virkeligheden den blandede by, som politikerne taler om, at man gerne vil have?

“Ja, her er mere blandet by, og mangfoldigheden er jo positiv. Så den skal vi bevare, samtidig med at vi skal arbejde på at blive et mere sammenhængende kvarter med nogle bystrukturmæssigt bedre overgange, mere harmoniske byrum og mere fællesskab på tværs af kvarteret,” siger projektchefen.

Som eksempel peger hun på de to vidt forskellige miljøer i henholdsvis det almene boligområde Den Grønne Trekant (i Vermundsgade-Sigynsgade-Rovsingsgade) og den stokroseblomstrende byggeforening Vibekevang (Haraldsgade, Vermundsgade og Lersøe Parkalle) – til trods for, at de to områder ligger klos op ad hinanden.

“De møder på tværs er vigtige at få skabt, for sammenhængskraften generelt i samfundet hænger i høj grad sammen med, at vi forstår hinanden og de udfordringer, der er er strukturelt betingede, og hvor nogle mennesker har færre muligheder end andre,” siger hun.

Det kommunale kulturhus Osramhuset – i lysfabrikken Osrams tidligere industribygning – er resultatet af en tidligere Områdefornyelse i Haraldsgadekvarteret. Foto: Københavns Kommune.

Det sjove er, at det på tværs af beboergrupperne i høj grad er de samme ønsker, der går igen til den nuværende områdefornyelse – og det handler ikke primært om store anlægsprojekter som Superkilen Plus, broer eller tuneller:

“Folk peger meget på de samme ting: de vil gerne have mere grønt og flere mødesteder på tværs af generationer, hvor børnene kan lege, mens de voksne hygger sig samtidig. De vil have mere byliv, flere oplevelser og flere fællesskaber, og så vil de gerne bevare mangfoldigheden. Beboerne kan jo rigtig godt lide deres kvarter og vil som udgangspunkt gerne have det til at smelte mere sammen,” siger Majken Rhod Larsen.

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads løber frem til 2026, og du kan som beboer eller anden interessent i kvarteret deltage med dine gode input allerede på det næste kvartermøde 1. juni – se hvordan i boksen herunder.

.

OMRÅDEFORNYELSEN VED SKJOLDS PLADS

Periode: 2021-2026

Budget: 78,8 mio. kr.

Navneskifte: Det nye kvarterløftprojekt blev født med navnet Områdefornyelse Aldersrogade, men har nu skiftet navn til Områdefornyelsen ved Skjolds Plads – bl.a. fordi store dele af Aldersrogade ligger på Østerbro uden for det område, som projektet dækker, og fordi sekretariatet ligger på Skjolds Plads.

Geografisk område: Områdefornyelsen dækker samme område som den tidligere Områdefornyelsen Haraldsgadekvarteret (2006 – 2011) – se kort.

Kvartermøder: Det næste kvartermøde finder sted 1. juni kl. 17-20 på Nørre Fælled Skole, og du kan tilmelde dig ved at skrive en mail til omfskjoldsplads@kk.dk
OBS! Coronapas skal fremvises ved fremmøde.

Det tredje og sidste kvartermøde finder sted 21. juni, tidspunkt og sted følger.

Følg med i arbejdet her:
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads’ hjemmeside
Områdefornyelsens Facebook

OMRÅDEFORNYELSER PÅ NØRREBRO GENNEM 20 ÅR

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads er den syvende områdefornyelse, som Københavns Kommune gennemfører på Nørrebro – og der er en ottende på vej i Lundtoftegade (opstart ca. 2023).

Områdefornyelserne har typisk sat tydelige spor på bydelen – bl.a. er nogle af Nørrebros mest elskede byrum udsprunget af områdefornyelserne. Her nævnes nogle af de mest markante resultater:

Spydspidsen (1997-2003): Cykelruten/parken mellem Ågade og Jagtvej

Nørrebro Park (2001-2007): Istandsættelse/modernisering af Nørrebroparken og etableringen af den lokale fodboldforening Nørrebro United.

Mimersgade (2004-2009): BaNanna Park med bl.a. Danmarks største udendørs klatrevæg i Nannasgade. Etableringen af Superkilen og Mimersparken, som blev til i et samarbejde mellem Realdania og Københavns Kommune, blev koordineret med denne områdefornyelse.

Sjællandsgade (2006-2011): Byrummet ved Guldberg Skole.

Haraldsgade (2006-2012): Kulturhuset Osramhuset og Caféen Skjolds Plads.

Indre Nørrebro (2013-2019): Kunst og lysdesign på og ved Blågårds Plads og den netop færdigetablerede Parken i Stengade.

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads (2021-2026): Arbejdet er i gang.

Kommende: Områdefornyelsen Lundtoftegade, opstart ca. 2023.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X