MN logo rgb web 300x77
Nu sker det: Rantzausgade bliver atter åbnet for gennemkørsel

Nu sker det: Rantzausgade bliver atter åbnet for gennemkørsel

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 2 år gammel

Tirsdag morgen vil der atter være fri passage gennem Rabarberkvarterets hovedgade i retning ind mod byen. Nu mangler HOFOR kun ledningsarbejde i sidegaderne Kapelvej og Hans Egedes Gade.

Topfoto: 10 containere har fyldt i gadebilledet i Rantzausgade, men genanvendelsen af 1.000 ton jord har givet en såvel klimamæssig som tidsmæssig gevinst. Foto: NCC

Efter flere måneder, hvor biler med jævne mellemrum ikke har kunnet komme igennem Rantzausgade, og cykler har kørt igennem gaden med hjertet helt oppe i halsen, er der nu lys forude:

HOFOR, som står bag det igangværende vandledningsarbejde i område, bekræfter over for Mit Nørrebro, at der tirsdag morgen atter vil være fri passage gennem gaden.

Forsyningsselskabet er nemlig færdig med arbejdet i selve Rantzausgade, så lørdag lægges den sidste asfalt, og mandag ryddes de sidste afspærringer.

Tilbage står kun ledningsarbejder helholdsvis på Kapelvej og i Hans Egedes Gade og Kapelvej, hvor HOFOR skal omkoble fra den gamle til den nye ledning.

Ensretningen ind mod byen bibeholdes, da den indgår som en del af den kommende permanente omlægning af Rantzausgade.

1.000 ton jord genbrugt

HOFOR har undervejs i arbejdet gravet 4.000 ton jord væk, og 1.000 af disse ton er blevet genbrugt på stedet.

Det har betydet, at man har kunnet spare 60 kørsler med lastbil frem og tilbage gennem byen til Amager, hvilket har givet en både klimamæssig og tidsmæssig gevinst.

HOFOR er helt færdige i Rantzausgadekvarteret til december, og Københavns Kommune begynder arbejdet med omlægningen af gaden til foråret.

Rantzausgade forventes at stå helt færdig ved årsskiftet 2022/2023.

Huller i gaden er nu fortid – på tirsdag er der fri passage gennem gaden igen. Foto: NCC.

Related Articles

X