By Sagaen om fremtidens udformning af Nuuks Plads fortsætter. I ny lokalplan føjer en ny struktur sig til de to arkivbygninger og skaber en ny, indre plads.
Nuuks Plads på Jagtvej har efterhånden været i vælten i noget tid.
Et forslag om et 75 meter højt højhus mødte massiv modstand blandt de lokale og blev i oktober 2018 helt droppet af Københavns Kommune.
Siden blev grunden med de forladte landsarkivbygninger solgt til ejendomsudvikleren 2L, og kommunen har nu sammen med udviklerne færdiggjort et nyt forslag til pladsens fremtid.
Tilbage i januar 2020 så vi de første udkast til det nye byggeri, og idéerne er nu blevet konkretiseret med et lokalplansforlag, der skal igennem den politiske proces.
I sin substans er byggeriet i planen det samme som i januar: De to arkivbygninger bevares, men den lave bygning imellem dem rives ned.
Den gamle arkivbygning fra 1893 — tegnet af arkitekt Martin Nyrop, der også står bag Københavns Rådhus — bliver bevaret som den er, dog med mulighed for at åbne facaden i stueetagen med nye døre og vinduer.
På den anden side vil det 70 år yngre Kobbels magasin få selskab af en stor hestesko-formet tilbygning, der vil indramme et nyt gårdrum og tilføje to nye etager til den grå ‘sarkofagform’, som forvaltningen kalder den.
På magasinets langside ud mod Hiort Lorenzens Gade vil der blive mulighed for nye huller til vinduer og døre, hvilket de kommende boligejere i bygningen nok vil være godt tilfredse med.
På gavlen ud mod Jagtvej lægger man i lokalplanen imidlertid kun op til et indgangsparti til et supermarked i enten stueetagen eller kælderen, da man gerne vil bevare bygningens massive udtryk.
1 
2
.
I forhold til de første visioner fra januar, har man også sløjfet idéen om, at taget på de nye bygninger skulle krage ind over Nyrops gamle arkivbygning i passagen ind til den nye, indre plads. I stedet er nu planlagt en mere traditionel, skrånende flade (se illustrationen øverst). Den maksimale højde på nybyggeriet er nu fastsat til 20 meter, selv om den mere generelle ‘Kommuneplan’ ellers giver mulighed for at bygge op til 24 meter højt på Nuuks Plads.
De nye og gamle bygninger på Nuuks Plads vil — hvis projektet bliver gennemført — blive anvendt til nye boliger og serviceerhverv. fx butikker, kontorer og restauranter. Der er stillet krav om, at 25% af boligerne skal være almene.
Plads på pladsen inddrages
Nuuks Plads lægger i dag jord til en metroforplads for stationen med samme navn som pladsen.
I en separat sag skal Københavns Kommune behandle, om man vil inddrage en mindre del af metroforpladsen langs Jagtvej og en smal stribe langs arkivbygningen ud mod Rantzausgade.
I alt er der tale om et areal på ca. 400 m2, som bygherre ønsker at købe for at skabe plads til “skilte, cykelparkering, siddemuligheder, udstilling o.lign.”
Der vil fortsat være fuld offentlig adgang til arealet, men det vil ikke længere være ‘offentligt vejareal’. Med andre ord vil f.eks. butikker i stueetagen i det nye byggeri i højere grad kunne bestemme, hvad de vil stille ud på det.
1 
2
.
Nedrivningen af mellembygningen — og et ønske om at etablere parkeringskælder under det nye byggeri — vil i øvrigt betyde et slut på livet for et fuglekirsebærtræ, som forvaltningen ellers har udpeget som bevaringsværdigt. Som kompensation er der stillet krav om tre erstatningstræer og facadebegrønning.
Endelig vil Teknik- og Miljøforvaltningen gerne have tænkt bæredygtighed ind i byggeriet, hvilket vil sige, at man forventer grønne tagflader og solceller, der hvor der ikke skal være tagterrasse.
Bæredygtigheden skinner også igennem på transportfronten. Et flertal bestående af Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti har tidligere i processen givet udtryk for, at de gerne så antallet af parkeringspladser i området minimeret med tanke på den “umiddelbare nærhed til højklasset kollektiv transport” i form af metroen, som det hed.
Politikerne i Københavns Kommunes førstebehandler mandag den 14. september forslaget til lokalplanen, der rent formelt er et tillæg til en eksisterende lokalplan.
Hvis de godkender forslaget, vil det blive sendt i offentlig høring i otte uger — og også forbi et borgermøde — før man tager endelig stilling til det, hvilket formentlig vil ske i 2. kvartal 2021.
1 
2
.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
