By De svungne former på en bevaringsværdig funkisbygning få lov at diktere formen på en kommende overbygning.
København skal have plads til flere mennesker, og det får den ved, at man udvider enten i bredden eller i højden.
Ofte må man dog indrette sig efter den eksisterende by. Det gælder ikke mindst, når man vil skabe mere plads, men ikke kan fjerne en eksisterende bygning, fordi den er erklæret bevaringsværdig.
Sådan er situationen for en ejendomsudvikler, der vil bygge private ungdomsboliger om hjørnet fra den kommende metrostation Skjolds Plads på Nørrebro.
På den udsete grund på Hermodsgade står allerede en funkisbygning fra 1936, som på den såkaldte SAVE-skala har den 3. højeste værdi ud af 9 — et byggeri med kulturhistorisk værdi, der har bevaret sit udtryk gennem årene.
Det er ikke mindst den buede form, der mimer gadens forløb, som gør byggeriet markant. Firkantede strukturer har København mange af. De svungne er mere sjældne.
Og den svungne form vil en helt ny ekspansion nu kopiere og fortsætte et par etager opad — som overbygning på den eksisterende struktur. På den måde fordobles det samlede areal, samtidig med at det 83 år gamle hus både får lov at stå og kommer til at diktere formen for sin egen udvidelse opad.
Pulverkaffe og funkis
Den nye overbygning kommer dog til at adskille sig markant i sine materialer. Hvor den nuværende står i klassiske, lidt ‘tunge’, gule mursten, vil den siamesiske tvilling ovenpå have en facade af lameller i aluminium eller træ. De to vil på den måde markere hver deres epoke.
Men helt uberørt af sammensmeltningen med det 21. århundrede bliver den gamle 30’er-bygning ikke.
I en gavl der ikke vender mod gaden, vil Københavns Kommune formentlig give tilladelse til, at der skæres et stort ‘hul’, så gårdrummet åbnes op og kan forbindes med et nyt, grønt fællesområde.
Her kan studerende — og andre unge, der fremover vil kalde funkis-hybriden deres hjem — nyde deres pulverkaffe eller pasta med tomatsovs under nyplantet grønt.
10 nye træer til København er således også en del af planen.
Som del af en tiltagende trend med at få byens biler ind i parkeringshuse og ned under jorden, vil en lille P-kælder med 10 pladser blive opført i forbindelse med ombygningen. Der nedlægges samtidig kun to pladser, så netto får Nørrebro et plus på otte i regnearket for P-pladser.
Projektet bliver forventeligt sendt i offentlig høring inden for få uger, og man kan forvente byggestart i første halvdel af 2020.
Bag projektet står den lille udvikler Jacobsen Gruppen, der hidtil primært har stået bag kontorejendomme i Københavns omegn. Den lille tegnestue Steen Palsbøll Arkitekter har slået stregerne.
T.v. foto af bygningen i Hermodsgade 26-28 i dag: Google – t.h. arkitekttegning af den kommende overbygning: Steen Palsbøll Arkitekter.
Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH
Lokal politisk skepsis
Nørrebro Lokaludvalg har tidligere udtalt, at de ikke støtter det beskrevne projekt, blandt andet fordi det vil øge bebyggelsesprocenten til 185, og fordi man ikke ønsker flere boliger på bekostning af erhverv.
På et møde i januar i år understregede Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget, at de i lighed med lokaludvalget ønskede at bibeholde bygningen til erhvervsbrug, men det var der ikke flertal for.
Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten afgav ved samme lejlighed en protokolbemærkning, hvor de understregede, at der ved private ungdomsboliger ikke er kontrol med, om der bor studerende, og at man derfor ville opfordre forvaltningen til ikke at bruge betegnelsen private ungdomsboliger, “når det bare er små dyre lejligheder, uden der nødvendigvis kommer til at bo studerende.”
Den lokalplansændring, der skal gøre de nye byggeplaner mulige, skal vedtages på Teknik- og Miljøudvalgets møde på mandag den 16. september 2019.
Denne faktaboks er skrevet af Mit Nørrebro og tilføjet Magasinet KBHs oprindelige artikel om arkitekturen i det nye byggeri.
