Mit Nørrebro
Nyt corona-testcenter på Nørrebro Park Skole til 20. september

Nyt corona-testcenter på Nørrebro Park Skole til 20. september

Fra lørdag 12. september og den næste gode uges tid frem kan du blive testet for corona helt lokalt på Jagtvej.

I weekenden 5.-6. september oprettede Region Hovedstaden et pop up-testcenter ved Nørrebro Park Skole, og fra i morgen kan du atter blive testet her i dit lokalmiljø.

Region Hovedstaden opruster nemlig testkapaciteten i de ‘hvide telte’ under Testcenter Danmark, og 20 testbiler fra de øvrige regioner er på vej til Københavnsområdet, hvor personalet vil hjælpe med at teste os for corona.

Ud over Nørrebro vil også Brøndby Strand og Brønshøj få et midlertidigt testcenter fra lørdag den 12. Til søndag den 20. september, begge dage inklusive.

“Vi oplever et rigtigt stort pres på testfaciliteterne her i hovedstadsområdet, og derfor er det utroligt positivt, at de øvrige regioner sender deres testbiler og personale for at hjælpe med at teste vores borgere. Det vidner om en stor fælles vilje til at prioritere ressourcerne, der hvor flest borgere har brug for at blive testet,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp.

I modsætning til den forgangne weekend skal du nu bestille tid via coronaproever.dk for at blive testet på Nørrebro Park Skole.

Testcenteret har dagligt åbent fra kl. 9.00 til 17.00. Sidste tid til test er kl. 16.45. 

Adressen er Nørrebro Park Skole, Jagtvej 34, København 


Region Hovedstaden opfordrer til, at alle holder god afstand, sikrer håndhygiejne og evt. bruger mundbind.

Related Articles

X