MN logo rgb web 300x77
Opholdsforbud: Nørrebroparken er stadig no go på weekendaftener

Opholdsforbud: Nørrebroparken er stadig no go på weekendaftener

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 3 år gammel
Coronasmitten har stadig så godt fat, at Københavns Politi endnu engang udsteder opholdsforbud i bestemte områder af parken torsdag, fredag samt lørdag aften og nat.

Arkivfoto: Lars Christian Vibild, larsvibild.dk

Havde du tænkt dig at iføre dig den vindtætte og trække i Tex-støvlerne for at mødes med vennerne til en aftenøl i Nørrebroparken i weekenden? Så må vi desværre skuffe dig med, at politiet har helgarderet sig og trukket endnu et opholdsforbud op af lommen.

Som de tre foregående weekender er opholdsforbudet dog delvist og tidsbegrænset efter samme principper og i samme zoner som tidligere.

Det periodiske opholdsforbud i parken gælder i følgende tidsrum:

  • Torsdag den 1. oktober fra kl. 18.00 til fredag den 2. oktober kl. 02.00
  • Fredag den 2. oktober fra kl. 18.00 til lørdag den 3. oktober kl. 02.00
  • Lørdag den 3. oktober fra kl. 18.00 til søndag den 4. oktober kl. 02.00

For den del af Skateparken, der ligger umiddelbart foran Café Friheden, vil opholdsforbuddet være gældende i tidsrummet kl. 22.00 til 02.00 de pågældende dage.

Også det periodiske opholdsforbud i Kødbyen er blevet forlænget frem til onsdag den 7. oktober 2020, ligesom en række advarselszoner, herunder Dronning Louises Bro, bliver opretholdt – hvilket vil sige, at politiet holder ekstra godt øje med disse områder.

Related Articles

X