Mit Nørrebro
Overblik: Her er Nørrebros politiske fremtid de næste fire år

Overblik: Her er Nørrebros politiske fremtid de næste fire år

I slutningen af februar forventes Borgerrepræsentationen endeligt at vedtage Kommuneplan 2019. For Nørrebros vedkommende betyder det blandt andet, at vi har flere boliger, en ny plads og en ny folkeskole på vej på Nørrebro, at de store byudviklingsplaner for Mjølnerparken og Bispeengbuen tager fart.

Det er særligt den ydre del af bydelen, der står for tur i de næste fire års byudvikling på Nørrebro. Området omkring Nørrebro Station får en tur i byrumsmaskinen, Mjølnerparken bliver åbnet op, og der er boliger på vej i Haraldsgadekvarteret.

På Indre Nørrebro bygger kommunen en folkeskole og et diabetescenter i De Gamles By, og så begynder Københavns og Frederiksberg Kommune at se på, hvordan området omkring Bispeengbuen kan tegne sig i fremtiden.

Bispeengbuen

Topbillede: Tegnestuen Tredje Naturs vision for et nyt kvarter med bilerne under jorden og resterne af Bispeengbuen som stativ for klatreplanter.

Visionen om at fritlægge Ladegårdsåen i den nordlige del af Åboulevarden og i stedet få et grønt og blåt byrum bliver foldet ud i de kommende år. Virkeliggørelsen kræver, at Bispeengbuen rives ned, og at bilerne bliver ført under jorden i en tunnel.

Københavns og Frederiksberg Kommune er i dialog med staten om finansieringen, men med regeringsskiftet i sommeren 2019 så udsigten til en statslig håndrækning pludselig mere dyster ud.

Trods den tidligere regerings løfte om det modsatte har transportminister Benny Engelbrecht (S) nemlig afvist at give tilsagn om økonomisk støtte til anlægget af en biltunnel og fritlægning af Ladegårdsåen. Projektets grundvilkår er derfor fortsat under afklaring.

Alligevel vil de to kommuner nu i fællesskab udarbejde et idéoplæg, der skal vise, hvordan området omkring Bispeengbuen kan se ud i fremtiden. Det skal være klar medio 2020.

Området omkring Nørrebro Station

I 2019 kom metroen til Nørrebro. I dag tager det kun 11 minutter at køre fra Nørrebro Station til Rådhuspladsen, og Københavns Kommune regner med, at alene metrostationen får omkring 20.000 daglige brugere i 2025.

De mange nye brugere af området skal være startskud til en mere omfattende udvikling af byrummene omkring Nørrebro Station. 

Basargrunden mellem stationen og Føtex vil blive renoveret. Dog er der foreløbig kun afsat cirka 5 mio. kr. til arbejdet i 2020-2021 — langt fra lokaludvalgets drøm om 34 mio. til en mere omfattende make-over.

Kommunen arbejder også på at få butikker i buerne under højbanen og bedre rum for ophold og byliv omkring stationen.

Dén mission (re)lancerede Overborgmester Frank Jensen sidste sommer på baggrund af et idéoplæg fra 2015. Der er endnu ikke afsat midler til at realisere idéerne, men kommunen taler løbende med BaneDanmark, der ejer selve højbanen, om mulighederne.

Området kan også snart sige velkommen til Kampsportens Hus, der er planlagt til at åbne i 2021.

2015-visionen for en ny plads på ‘Basargrunden’. Der er dog ikke afsat midler til at gennemføre det som set her. Illustration: Cobe.
De Gamles By

I 1919 fik De Gamles By sit navn på grund af plejehjemmet og de mange ældreboliger.

100 år efter, i 2019, sendte Københavns Kommune en helhedsplan for området med navnet ”Generationernes By” i høring. Den bliver behandlet af Borgerrepræsentationen i starten af 2020, hvorefter kommunen udarbejder en lokalplan for området.

Børnene fylder allerede godt i De Gamles By, der i dag har syv daginstitutioner og en populær dyrelegeplads.

I fremtiden vil der være flere børn end ældre i området, når 800 skoleelever får deres daglige gang på en ny 3-sporet skole med idrætshal og produktionskøkken. Den er planlagt til at åbne i 2025.

Derudover planlægger Københavns Kommune at bygge et nyt Center for Diabetes. P.t. afventer dén plan politisk behandling efter lokale bekymringer for mere trafik i området.

De Gamles By har i forslaget til helhedsplanen den grønne profil i orden.

Miljøforeninger og træaktivister har sat sit aftryk på forslaget, der inkluderer skybrudsikring med regnvandsløsninger på overfladen, der også kan bidrage til bynaturen og en højere biodiversitet.

Og så er der lagt op til, at 170 træer bliver bevaret — blandt andet en hvidtjørn, der er op til 250 år gammel. Og med planer om at plante flere træer og erstatte asfalt med begrønnede flader, ser det ud til, at et af Nørrebros få åndehuller kun bliver grønnere.

Københavnerne for lov at beholde den 200-250 år gamle hvidtjørn i De Gamles By. Foto: Tredje Natur.
Mjølnerparken

“Et mega-makeover” kaldte Magasinet KBH det, da de kunne løfte sløret for de omfattende planer, der skal transformere Mjølnerparken fra at være et udsat og isoleret boligområde til en integreret og attraktiv del af Nørrebro (hvilket i parantes bemærket var et beboerinvolverende projekt, der intet har at gøre med ghettopakken og de deraf følgende planer om at frasælge dele af Mjølnerparken til private udlejere).

Det er en stor, men ikke urealistisk, ambition. De fire boligkarréer har en yderst attraktiv placering mellem Nørrebro Station og Bispebjerg Station, og de ligger op ad de to store parkanlæg Superkilen og Mimersparken.

Københavns Kommune og boligselskabet Bo-Vita — der tidligere gik under navnet Lejerbo — har siden 2018 forberedt den storstilede omdannelse af Mjølnerparken, der på regeringens ghettoliste er en såkaldt “hård ghetto”.

I dag er det en brandvej, men i fremtiden kan bilister og cyklister køre gennem Mjølnerparken. Illustration: KHS Arkitekter.

I de kommende år vil Bo-Vita sælge halvdelen af boligerne til private købere. Boligselskabet renoverer resten af boligerne, bygger penthouse­lejligheder på tagetagerne og opfører ungdomsboliger i nye infill-bygninger i hullerne mellem blokkene. I alt vokser Mjølnerparken med 151 boliger.

Samtidig bliver Mjølnerparken åbnet op mod omverdenen. Trafikken bliver ledt igennem bebyggelsen i stedet for uden om, så cyklister og bilister fremover kører igennem området. Desuden kommer der erhverv i stueetagen, så besøgende kan shoppe eller drikke kaffe i de kommende butikker og caféer.

Kommunen har desuden afsat omkring 13,5 mio. kr. fra 2020 og frem til at forbedre Mimersparken.

Oven i hatten har kommunen tidligere afsat små 92 mio. kr. til at anlægge Nordvestpassagen — en underjordisk cykel- og gangsti, der skal forbinde Ydre Nørrebro og Nordvest under jernbaneanlægget. Dét arbejde kan man forvente går i gang i 2020.

Mjølnerparken og Mimersparken som de vil se ud efter transformationen. Illustration: KHS Arkitekter.


Flere boliger i Haraldsgadekvarteret

Københavns Kommune vurderer, at det er nødvendigt at bygge hele 60.000 nye boliger frem mod 2031 i takt med, at byens indbyggertal vokser.

I Haraldsgadekvarteret hæver kommunen bebyggelsesprocenter i Ragnhildgade og Aldersrogade og giver dermed plads til flere almene og private boliger.

Der er også ungdomsboliger på vej i Hermodsgade, nær Skjolds Plads metrostation.

En ny overbygning på et funkis-hus i Hermodgade skal huse ungdomsboliger. Illustration: Steen Palsbøll Arkitekter.
Trafikplan Indre Nørrebro

For de lokale børnefamilier har ventetiden været lang. Men i 2020 ruller kommunen endelig Trafikplan Indre Nørrebro ud.

Planen skal gøre det mere trygt, mere sikkert og nemmere for fodgængere og cyklister at færdes i området — særligt omkring Rantzausgade og Stengade, hvor hensynsløse bilister huserer i gaderne.

Planerne er omfattende og forventes at nedsætte biltrafikken i området med op til 30%. Rantzausgade gøres ensrettet, der laves grønne opholdslommer på Griffenfeldtsgade, og Blågårdskvarteret spærres af ud mod Nørrebrogade.

I august 2019 sendte Københavns Kommune Kommuneplan 2019 i høring. Borgerne, foreninger, lokaludvalg, institutioner og virksomheder kvitterede med 1.683 høringssvar.

Det resulterede i en lang række ændringsforslag og en ekstra høringsperiode. D. 27. februar behandler Borgerrepræsentationen hele baduljen med henblik på endelig vedtagelse.

Artiklen er oprindeligt fra, og bringes i samarbejde med, Magasinet KBH

Related Articles

X