MN logo rgb web 300x77
Politiet: Kontakt os, hvis du har set eller hørt eksplosionen i nat

Politiet: Kontakt os, hvis du har set eller hørt eksplosionen i nat

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
Eksplosionen ved nærpolitistationen i Hermodsgade kunne i nat høres af beboere flere kilometer væk. Der er ifølge politiet ikke tale om terror, men dog om en forsætlig handling, og de anbefaler alle vidner at ringe til 114.

“Gulvet rystede, og vinduerne knitrede, da jeg vågnede med hamrende hjerte! Fårk, hvor blev jeg bange!!,” fortæller Monique Victoria.

Sammen med andre lokale beboere beretter hun om et brag så højt, at de aldrig har hørt noget lignende, om nattens eksplosion ved nærpolitistationen i Hermodsgade 3.

Braget, der blev anmeldt til politiet kl. 03.18 natten til lørdag, knuste vinduer i flere af de omkringliggende bygninger og kunne ifølge vidner høres flere kilometer væk – helt til Herlev. Og eksplosionen kunne også mærkes over en kilometer væk, fortæller Heidi Gellert, der bor i Nordvest:

“Det var et stort brag, og jeg kunne også mærke en rystelse i bygningen. Jeg tænkte faktisk på, om det var en eksplosion, men jeg hørte efterfølgende ingen sirener, så jeg sov videre.” 

Trods eksplosionen voldsomhed er der ifølge Københavns Politi ikke sket nogen personskade.

Tidligt på morgenen kom forsvarets bomberyddere til stedet, og området blev afspærret fra Hamletsgade til Rådmandsgade og afsøgt med hunde.

Opdateri

Københavns Politi efterlyser en mand, der er set løbe i høj fart fra gerningsstedet mod Sigurdsgade og derfra videre mod Skjolds Plads umiddelbart efter eksplosionen. Han bar på en plasticpose, formentlig fra Rema1000. (Opdatering kl. 15.15: gerningsmanden bar på en pose med ordet ‘Solid’ – og altså ikke en Rema1000-pose).

Københavns Politi vil gerne høre fra alle vidner, der har hørt eller set noget og opfordrer til at ringe 114 – også selvom du umiddelbart tror, at dine observationer ikke kan bruges til noget

“Eksplosioner skal ikke være hverdag for borgerne i København, så det er noget, vi kaster mange ressourcer ind i. Vi er fortrøstningsfulde og skal nok få greb om det her,” sagde Jørgen Bergen Skov, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, på et pressemøde lørdag formiddag.

Han erklærede, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at gisne om motivet, og at politiet heller ikke kan sige noget om, hvorvidt der er tale om det samme sprængstof, som blev brugt til eksplosionen ved Skattestyrelsen på Østerbro tidligere på ugen. 

“Men der er intet, der tyder på, at det er en terrorhandling,” understregede Jørgen Bergen Skov.

Området omkring Hermodsgade blev lørdag afspærret fra Hamletsgade til Rådmandsgade, mens politiets teknikere arbejdede på stedet.

Har du set denne mand?

Politiet eftersøger denne mand i forbindelse med eksplosionen i Hermodsgade. Den formodede gerningsmand beskrives som en mand i alderen 15 – 25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, iført en sort jakke med afstivet skygge på hætten og hætten trukket over hovedet, mørke løstsiddende bukser med en lomme på højre bukseben, lyst mærke på lommen på buksebenet, sorte sko med sorte såler, ingen handsker. Medbragte en blå plasticpose fra Rema 1000 med hvid stribe.

Ring 114, hvis du har set eller hørt noget i forbindelse med nattens eksplosion.

Vidneberetning fra Monique Victoria i Brynhildegade:

“Jeg ligger og sover trygt i min seng, da der kl. ca. 3.10 pludselig lyder et kæmpe brag! Gulvet vibrerede som et jordskælv. Vinduerne knitrede og gav et tryk. 

Det var et brag af en unik kaliber, som straks fik mig i tvivl om, om det måske kunne være torden eller et lynnedslag, da der havde været skybrud dagen forinden. 

Min hund var ængstelig og kunne ikke holde op med at gø, og mens jeg sad på sengen og beroligede den med nogle bløde strøg på hovedet, tjekkede jeg hurtigt vejr-appen. Der var intet tegn på uvejr, og i det splitsekund gik det op for mig, at der er sprunget noget i luften. 

Få minutter efter eksplosionen hører jeg sirenerne. Jeg hører dem højt, så det må være tæt på! 

Jeg går hen til køkkenvinduet, mit hjerte hamrer, jeg er både ængstelig og nysgerrig. 

Jeg bruger et par minutter på at observere, men da jeg ikke kunne se noget, gik jeg tilbage i seng. Men braget lå stadig som et chok i mig og resten af natten var mere dvaletilstand end søvn. 

Lørdag morgen kl. 8 mødes jeg med min ’hunde-gruppe’ i hundeparken. Alle hundeejerne er lokale Nørrebro-borgere, som også hørte braget i nat. Det var så højt, at de hørte det på Mimersgade, Ægirsgade og Jagtvej. Man kan næsten sige, at Haraldsgadekvarteret fik en brat opvågning!”

Related Articles

X