MN logo rgb web 300x77
Rust fejrer 30 år i Guldbergsgade med at skrue op for livemusikken

Rust fejrer 30 år i Guldbergsgade med at skrue op for livemusikken

BEMÆRK! Denne artikel er cirka 4 år gammel
30 år som kulturelt fyrtårn i Nørrebros hjerte skal naturligvis fejres med 30 livekoncerter – og i det hele taget får hverken mos eller rust lov til at sætte sig på det kendte spillested, der ifølge direktøren Morten Varano ikke kunne ligge i nogen anden bydel.

Autentisk knasende swingmusik fra 1920’ernes New York danner en stemningsfuld lydkulisse i de nyindrettede lokaler, hvor Rusts direktør Morten Varano storsmilende tager imod en lind strøm af gratulanter.

Kræfterne bag det 30 år gamle spillested i Guldbergsgade er nemlig langt fra rustet fast i stilstand og rutine, så stort set samtidig med Rusts runde fødselsdag er de i gang med at åbne en ny cocktailklub, The Flatiron.

Den ligger i Birkegade og danner sammen med Rust og ejernes andet lokale knopskud, kaffe- og cocktailbaren the Mudhoney lidt længere oppe ad Guldbergsgade, en gå-i-byen-mæssig Bermudatrekant, hvor man snildt kan forsvinde fra omverdenen en hel aften eller weekend i træk.

Men i dag er vi her for at tale om Rust, hvor Morten Varano selv første gang satte sine ben i 1991 som medlem af bandet Excess Bleeding Heart.

Han husker fra den tid stedet som et frisk pust i nattelivet:

“At der kom et spillested på Nørrebro, det var nyt. Dengang var det hele meget orienteret omkring Indre By. Der var selvfølgelig Stengade 30 og Bananrepublikken, men ellers var Nørrebro først og fremmest et sted, man boede. Vi spillede mest på Barbue i Huset, og for os var Rust et sted mere at spille. Da Barbue lukkede, overtog Rust jo mere,” fortæller han.

“De gyldne år”

Spillestedet har sit udspring i ungdomsbevægelsen Next Stop og levede i de første år en lidt omtumlet tilværelse – mest bemærkelsesværdigt med en episode et halvt års tid efter åbningen i 1990, hvor en gruppe bz’ere på grund af spændinger mellem datidens forskelliege polittiske ungdomsgrupper knuste en rude og indtog klubben voldsomt under en koncert med Master Fatmans gruppe Bronson og Psykopaterne.

Hændelsen blev fulgt af anholdelser og et par ugers lukning, hvorefter en tre-mandsgruppe tog fat på at genopbygge og genåbne klubben.

Spillestedet fik kommunal støtte, og en gruppe drev Rust som et beskæftigelsesprojekt. Aktiviteterne var mangfoldige og havde ikke alle sammen noget med musik at gøre – en nat i sommeren 1992 greb en masse unge mennesker fx hakker og skovle, og ved morgengry så en helt ny gårdhave dagens lys.

I 1992 trak kommunen sin støtte efter anklager om konkurrenceforvridning, men Rust fik bevilling som natklub og blev blot en endnu klarere stjerne på den københavnske musikhimmel. I dag betegner Rusts stifter Henrik Ib Jørgensen over for Politiken perioden 1994 til 1998 som “de gyldne år”.

På den intime scene etablerede navne som Hotel Hunger og Strawberry Slaughterhouse sig, og musikere som Tim Christensen, Pernille Rosendahl og Jimmy Jørgensen var henholdsvis militærnægtere og stamgæster.

For de ansatte flød arbejde og fritid sammen, og festen fortsatte på begge sider af baren.

Filminstruktør Lotte Svendsen har fortalt Politiken, at hun scorede begge sine mænd i natklubben, hvor billedeksplosioner af eksperimenterende dokumentarfilm dansede på loftet, og i et gammelt trykkerlokale i baghuset åbnede Jens Heding Spisehuset med inspiration fra det londonske fusionskøkken.

Indgangen til restauranten var lige så smal og ydmyg, som stemningen var høj: en episode, der huskes af de daværende stamgæster, var da bordene brød sammen under begejstrede dansefødder under en Poul Kjøller-koncert.

Nødvendig udvikling– med et Nørrebro-DNA

Spisehuset lukkede i 1999, og Rust blev bygget om med mere fokus på natklubben. En udvikling, som ifølge den nuværende direktør er en nødvendighed for et sted som Rust.

“Rust er Rust – men stedet har ændret indhold. Det er en meget naturlig udvikling, som det er spændende at være en del af. Mange er gennem tiden kommet på stedet og har en stærk holdning til det. Og vi har da også taget en masse strømninger til os. Rust har altid været mange ting, og jeg har det sådan, at man sagtens kan være i stand til at lide både indie, reggae og hip hop. Vi præsenterer musikken bredt – det er vores tilgang,” påpeger Morten Varano.

En bred musikvifte præsenterer sig da også, når man studerer programmet for de 30 fødselsdagskoncerter, som ledelsen er i gang med at planlægge, og som fyres af i april og maj:

Fra rap med De Danske Hyrder og R&B over rock og pop til de mangefacetterede Analogik, der opererer inden for såvel jazz som breakbeat, turntablism, hiphop og balkanmusik.

Musikudvalget er i sin mangfoldighed meget nørrebrosk, og den lokale identitet er da også helt integreret i Rust.

“Nørrebro forandrer sig, og vi har Nørrebro inde under huden. Vi synes jo, det er den bedste bydel. Vi vil ikke være noget andet sted – det er her, vi har vores gang. Og folk er meget forskellige og har meget forskellig tilgang til at opleve ting. Det er ikke noget, vi tænker over – det er bare dét, vi er,” siger Morten Varano og tilføjer:

“Vi har selvfølgelig en ikke-diskriminerende tilgang til at drive natklub – alt andet ville være absurd.”

Et nyt boost

Gennem årene har balancen mellem spillested og klub svinget – og 30-året markerer nye skridt, fortæller Morten Varano. Direktøren vil skrue op på flere parametre og bruge 30 års fødselsdagen til at give Rust et nyt boost – både som natklub og spillested.

“Vi vil ikke hænge fast i bestemte måder at gøre tingene på. Vi har nogle knapper, vi kan dreje på, og vi skruer op for livedelen. Vi vil gerne være ét skridt foran og give folk noget, de ikke have regnet med – men vi vil ikke være ti skridt foran. Vi er også et kommercielt foretagende – det er vi ikke bange for at indrømme,” fastslår han. 

Gennem de seneste seks-otte år har Rust været kendt som et godt sted for up-coming bands, og stjerneskud som Barselona og Mø har optrådt på spillestedet tidligt i karrieren – nu skal der endnu flere farver på paletten, forklarer direktøren.

“Vi vil give plads til, at nogle af de kendte og større navne kan vende tilbage. Vi vil igen have en torsdagsklub, og natklubben skal ikke bare være sådan et sort hul, man går ind i. Af samme grund har vi for eksempel åbnet facaden, så det ikke bare er en sort flade”. 

Han peger selv på koncerter med Speaker Bite Me og natkoncerter med Lucy Love og Marvelous Mosel som eksempler på, at den nye retning allerede er begyndt at vise sig i programmet.

“Før i tiden var det jo sådan, at der var livekoncert indtil klokken 23 – og så var der natdisc. Det er ærligt talt ret provinsielt. Man skal da også kunne gå til en koncert om natten. Vi skruer op for aktiviteterne,” lover direktøren. 

Programmet for fødselsdagskoncerterne opdateres løbende – du kan følge med i det her

Fotoaf direktør Morten Varano ved indgangen til Rust: Lars Christian Vibild, @lcvibild

RUST – DENGANG OG NU

Rust (oprindelig Kafé Rust) var fra juli 1989 kampagnecafé og festlokale for Next Stop-bevægelsen – en af de protestbevægelser, der opstod i slutningen af Den Kolde Krig. Caféen blev opkaldt efter tyskeren Mathias Rust, der i 1987 landede på Den Røde Plads i Moskva i en sportsflyver.

I slutningen af 1989 besluttede en mindre gruppe aktivister at omdanne stedet til regulær bar og spillested. Efter en mindre istandsættelse genåbnede Rust i februar 1990 som et samlingssted for den københavnske musikundergrund.

I 1991 fik Rust fik status som selvstyrende beskæftigelsesprojekt med ansatte på løntilskud. Efter klager fra lokale konkurrenter over konkurrenceforvridning blev beskæftigelsesprojektet standset i 1992, og siden da har stedet fungeret på kommercielle betingelser.

Kilde: Wikipedia

Related Articles

X