Mit Nørrebro
Sankt Johannes Kirke: Fra de unges idé til Nørrebros domkirke

Sankt Johannes Kirke: Fra de unges idé til Nørrebros domkirke

Nørrebros første og stadig største kirke blev åbnet under pomp og pragt for 160 år siden, efter at Københavns voksende befolkningstal gjorde det nødvendigt at bygge nyt til kirkegængerne uden for voldene.

Topfoto: Indvielsen af Sankt Johannes Kirke 25. august 1861. Til venstre ses Nørre Allé Betalingsskole – siden omdøbt til Nørre Allé Skole – denne bygning rummer i dag kulturhuset Union med adressen Nørre Allé 7. Tegning af ukendt kunstner. Fra Det Kongelige Bibliotek.

Søndag den 25. august 1861 var en festdag på Nørrebro.

Kl. 9.30 begav Frederik VII sig i fuld gallaoptog fra Christiansborg Slot gennem en flagsmykket by ud til Nørrebro. Alle huse på Nørrebro, som kongen passerede, var prægtigt smykket med flag og guirlander.

Kl. 10 ankom hans majestæt med følge til Sankt Johannes Kirken og blev ved indgangen modtaget af biskop Martensen samt kirkens bestyrelse, og af disse blev han ledsaget op til alteret, hvor kongen indtog det for ham bestemte sæde.

Derpå blev de hellige kar og alterbøgerne hentet fra sakristiet og i procession båret gennem kirken op til alteret, hvor biskoppen læste et fadervor og indviede de hellige kar.

Under akkompagnement af orgel, basuner og harper sang Det Kongelige Teaters sangere og sangerinder en særdeles smuk kantate, og dernæst holdt biskoppen indvielsestalen.

Alt dette kunne man læse beskrevet i avisen Fædrelandet, for åbningen af Nørrebros første kirke var en stor sag.

Sankt Johannes Kirke set fra Blegdamsfælled i 1869 – i baggrunden ses arresthuset og Sankt Hans Torv. Maleri af Ferdinand Richardt.

Tiltrængt kirke uden for voldene

Idéen til en ny kirke til Udenbys Klædebo Kvarter – som var det område, der dækkede Nørrebro og Østerbro – dukkede op i 1852 hos de to unge teologer Ludvig Helweg og Nicolaj Holten.

Befolkningstallet i København var i kraftig vækst, og de gamle kirker bag voldene var presset. Trinitatis og Vor Frue Kirke skulle også dække Østerbro og Nørrebro, så en ny kirke uden for voldene var tiltrængt.   

Man dannede indsamlingskomitéen ‘Foreningen til Opførelse af en ny Kirkebygning på Nørrebro’, og formand blev arkivar i Nationalbanken P.D. Feilberg.

Det lykkedes at indsamlede en sum penge, og med tilskud og støtte fra magistraten og et lån fra staten fik man skaffet de 116.000 rigsdaler, der skulle bruges til at bygge kirken.    

Krigsministeriet og kommunen skænkede en grund på en del af Blegdamsfælleden, og det blev den nyuddannede arkitekt Theodor Sørensen, der fik til opgave at tegne den nye kirke. Han dimitterede fra Akademiet i 1853 og var stærkt inspireret af den store kirkearkitekt Gottlieb Bindesbøl.

Nej, ikke dén Johannes…

Grundstenen til den nye kirke blev lagt den 20. juni 1856.

Frederik VII nedlagde grundstenen sammen med en sølvplade med inskriptionen: “I Kong Frederik d. VIIs niende Regeringsår blev Grundstenen til denne Kirke, som skal nævnes efter Apostelen Johannes, af Hans Majestæt højtidelig nedlagt Den 20. Juni 1856”.

På pladens anden side var skrevet: “I 1852 dannede sig en Forening for at afhjælpe Trangen til en selvstændig Sognekirke for Nørre- og Østerbro. Ved frivillige Bidrag, ved pastor Rafns og Kommunens Gavebreve var paa den Dag, Grundstenen nedlagdes, samlet 31.000 Rdl. Henimod halvdelen af Overslagsbeløbet”. 

Kirken fik altså navn efter evangelisten Johannes. Mange har i tidens løb haft den opfattelse, at kirken var opkaldt efter Sankt Hans Torv, men torvet er opkaldt efter Johannes Døberen, så det er to forskellige personer med navnet Johannes, der har lagt navn til henholdsvis torv og kirke.

.

Den nye kirke kom til at ligge mellem Københavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej og Nørre Allé Skole (dengang kaldet Nørre Allé Betalingsskole).

Andre naboer på Sankt Hans Torv var Skolen på 1. Dam, den gamle gård fra 1700-tallet ‘Alléenlyst’ og købmand Johan Frederik Engelbrehts ejendom ‘Juannahaab’, der lå på hjørnet af Nørre Allé.

De to sidstnævnte blev revet ned i slutningen af 1800-tallet, de øvrige kan vi stadig glæde os over henholdvis som Danmarks ældste stadigt benyttede fængsel, som kulturhus og som daginstitution.

I 1879 fik kirken endnu en nabo, nemlig Blegdamshospitalet.

Stort sogn med få sognebørn

Kirkens første præst blev Rudolph Frimodt, og det var et stort sogn, han blev sognepræst i.

Ud over Nørrebro dækkede det også Østerbro og Utterslev (Nordvest) helt til Brønshøj. Det var et stort sogn, men tyndt befolket – ca. 16.000 indbyggere. Befolkningstallet steg dog hastigt, og pastor Frimodt ønskede flere kirker.

I 1872 samlede han en kreds af mennesker til et møde på landstedet ‘Store Ravnsborg’ (der lå omtrent, hvor Nørrebro Teater ligger i dag) med det formål at starte en indsamling til nye kirker, først på ydre Nørrebro, og senere på Østerbro.

Kirken, torvet og sporvognens linje 3 i snevejr. Ukendt fotograf og årstal. Fra Det Kongelige Bibliotek.

I 1874 fik Nørrebro så sin anden kirke, Sankt Stefans Kirke, og 1878 fik Østerbro Sankt Jacobs Kirke.

Befolkningstallet på Nørrebro voksede dog stadig og nåede i 1885 op på 60.000 indbyggere. Der var brug for endnu en kirke, og i 1890 blev Hellig Kors Kirke indviet og fik sit eget sogn.

I 2008 blev Sankt Johannes Sogn sammenlagt med Simeons Sogn og De Gamles Bys Sogn, og hedder nu Simeon-Sankt Johannes Sogn. I Simeon-Sankt Johannes Sogn ligger Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke, kirken på Plejecentret Sølund og De Gamles Bys Kirke.

Sognet dækker et stort område, der går fra Jagtvej til Søerne og Nørrebrogade til Tagensvej/Fredensgade samt Rigshospitalet.

Simeon-Sankt Johannes Sogn havde den 1. januar 2021 18.528 indbyggere, af dem var 9.724 folkekirkemedlemmer.

“Nørrebros domkirke

Sankt Johannes Kirke bliver ofte kaldt for “Nørrebros domkirke”, og ud over at være bydelens første kirke er den også stadig den største.

Kirkebygningen er opført i gotisk stil med røde mursten. Det oprindelige tårn havde et spir dækket med skiffer og var ca. 47 meter højt, men natten til 6. november 1933 brændte spiret, og man opførte et nyt kobberdækket spir, der sammen med tårnet blev ca. 54 meter højt. 

Indvendigt er kirkerummet præget af lyse, marmorerede vægge og piller. Loft og hvælvinger er lyseblå. Altertavlen med motivet ”Kristi himmelfart” er malet af professor ved Kunstakademiet Johann Ludwig Gebhard Lund i 1848. Alterbilledet blev opsat i kirken i 1862.

Kirkens orgel, der er bygget af orgelbygger P. G. Andersen og tegnet af arkitekt Bent Alstrup, er med 54 stemmer et af de største orgler i København.

.

Døbefonten af marmor blev skænket og udført af stenhugger Jochumsen ved kirkens indvielse i 1861. Dåbskanden er en gave fra brændevinsbrænder Jean Wilians.

Et forsølvet kobberfad blev skænket allerede i 1854 af pastor J.F. Fenger. Det stammer fra Antvorskov slotskirke, som blev revet ned i slutningen af 1700-tallet.

Glasmosaikkerne, der flankerer alteret, er skænket af brygger Carl Jacobsen til kirkens 50-års jubilæum i 1911. De forestiller Maria Magdalene og apostlen Johannes.

Kirken er restaureret flere gange, bl.a. ved 100-års jubilæet i 1961 og ved 125-års jubilæet i 1986. I 2018 kom kirkens menighedsråd i modvind for at have brugt ikke mindre end 2,6 mio. kr. på et nyt badeværelse, der blev bygget i en krypt under kirken.

Menigheds- og børnehus i baghaven

I forbindelse med kirken ligger Sankt Johannes Gården, der er oprettet af Sankt Johannes Sogns Menighedssamfund som kombineret institutions- og menighedsbygning.

Allerede fra slutningen af 1930’erne havde man ønsket et menighedshus med børnehave, men først 4. april 1960 kunne man indvie huset i overværelse af daværende tronfølger prinsesse Margrethe.

I 2008 blev børnehave, fritidshjem og fritidsklub lagt sammen til Sankt Johannes Gårdens integrerede børne- og ungeinstitution. Sankt Johannes Gården bliver også brugt til det frivillige kirkelige arbejde, herunder KFUM-spejderarbejde og menighedssamfund.

Lokalerne bliver lejet ud til undervisning, kurser, konferencer, foreninger, frikirker, møder og fester i forbindelse med kirkelige handlinger og lignende arrangementer.

Vil du støtte Mit Nørrebros arbejde?

Synes du, at Nørrebro fortjener et fair og nuanceret journalistisk nyhedsmedie – skrevet og fotograferet af folk, der selv bor i bydelen?

Og ønsker du også fremover at kunne læse om alt det, der betyder noget i hverdagen for Nørrebros 80.000 indbyggere – og ikke bare om de få, spektakulære begivenheder, som de nationale medier vælger at fokusere på?

Så vil vi bede dig overveje at støtte vores arbejde ved at blive medlem af Mit Nørrebro. Du kan gøre en kæmpe forskel for et månedligt beløb, der svarer til en halv durum kebab – og samtidig kan du få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events.
Læs mere og bliv medlem her...

Related Articles

Få 15% rabat, når du handler lokalt

Bliv medlem af Mit Nørrebro og få fordel af en række lokale rabatter, tilbud og events

X